Matilde Bajer

Faktaboks

Matilde Bajer
Pauline Matilde Theodora Bajer
Født
4. januar 1840, Frederikseg, Herlufmagle sogn
Død
4. marts 1934, København
Arbejdsliv
Kvindesagsforkæmper
Familie

Forældre: godsejer Wilhelm Schlüter (1811-80) og Pauline Cathrine Gäthgens (1813-1906).

Gift 8. oktober 1867 med forfatter, politiker Fredrik B., født 21. april 1837 i Vester Egede sogn, død 22. januar 1922 i København, s. af sognepræst Alfred Beyer og Cecilie Louise Crone.

Børn: Alfred (1870), Sigrun Elisabeth (1872), Ragnhild (1874), Tordis (1877), Gunnar (1879), Frode (1880).

Matilde Bajer
Matilde Bajer var medstifter af Dansk Kvindesamfund i 1871 og blev dens første formand. Tiden som formand blev dog kort, da hun allerede samme år forlod posten. I 1885 var hun medstifter af den langt mere politiske Kvindelig Fremskridtsforening og blev dens første formand frem til 1889. Her er hun fotograferet i 1864.
Matilde Bajer
Af /Det Kgl. Bibliotek.

Sammen med sin mand, Venstrepolitikeren Fredrik Bajer, der sad i Rigsdagen, var Matilde Bajer aktiv i fredssagen. Hun deltog bl.a. i flere kvinde- og fredskongresser i udlandet.

.

Sammen med lærerinderne Elisabet Ouchterlony og Tagea Johansen samt journalisten Caroline Testman var Matilde Bajer 1871 stifter af Dansk Kvindesamfund (DK) som gren af Association Internationale des Femmes (AIF). Matilde Bajer blev DKs første formand, men trådte tilbage allerede i slutningen af 1871, da hun blev gravid. En anden årsag til hendes korte tid på formandsposten var hendes modstand mod den fordanskning af foreningen, som den sejrende majoritet, bl.a. Pauline Worm, fik presset igennem under indtryk af den franske kommunardopstand og den fransk-tyske krig. Matilde Bajer fastholdt dog en personlig kontakt med AIFs internationale leder Marie Goegg, som hun besøgte i Genève 1884. At den danske kvindesag burde holde forbindelseslinierne åbne udadtil, blev en strategi, Matilde Bajer fastholdt i sin offentlige ageren, da hun anså kvindefrigørelse og fredsspørgsmålet som to tæt sammenkædede samfundsanliggender.

Matilde Bajers internationale orientering havde baggrund i hendes familie- og slægtsforhold. Hendes fader var fra Hamburg og uddannede sig inden for landvæsen i Danmark. Moderen var af holstensk herkomst. Adskillige af Matilde Bajers mange søskende udvandrede til Rusland, Tyskland og USA. To af hendes egne døtre giftede sig med tyskere. Som sjællandsk herregårdsbarn i Herlufmagle havde Matilde Bajer oplevet, at familien Schlüter blev stemplet som upatriotiske “tyskere” under indtryk af Treårskrigen, 1848-51. I 1867 giftede Matilde Bajer sig med barndomsvennen Fredrik B., som hun var blevet forlovet med som 16-årig. Ægteskabet blev indgangen til et samliv, der blev et af tidens mest harmoniske og fasttømrede inden for den kbh.ske kvindesags elite. Ægteparret delte hinandens interesser og havde en udpræget vilje til indbyrdes solidaritet, ligesom de var villige til at betale en høj økonomisk pris herfor i form af årtiers næringssorger. De delte desuden de store, personlige omkostninger, der var ved at indtage politiske standpunkter, som var for avancerede til at vinde udbredelse, selv inden for deres respektive familier. Ægtefællens mangesysleri som lærer, translatør, skribent og bladmand samt 1872-95 som Venstrepolitiker og herefter hans internationale status som pacifistisk frontskikkelse havde Matilde Bajers engagerede støtte som en væsentlig forudsætning. Hun fungerede som hans sekretær og nære rådgiver. På kvindesagens område var hun hans mentor, der i de unge år overbeviste ham om kvindespørgsmålets relevans og ændrede hans dengang gammelmodige kvindesyn. Som rigsdagsmand rejste Fredrik B. adskillige reformforslag til kvinders benefice. I 1880 blev Lov om gift Kvindes Raadighed over, hvad hun erhverver ved selvstændig Virksomhed, den såkaldte Bajerske lov, vedtaget i Rigsdagen som et succesrigt resultat.

Matilde Bajers opgivelse af DKs formandspost i 1871 betød, at hun i en årrække, der også var præget af fødsler og børneopdragelse, holdt lav profil. Først i 1880’erne gjorde hun sig på ny gældende ved kvindesagens front og i den nye Dansk Fredsforening (DF), stiftet af ægtefællen i 1882. Hun deltog bl.a. i hans agitationsrejser, hvor hun talte både om kvindesag og pacifisme. Ægtefællerne blev siden udnævnt til æresmedlemmer af DF. Parret hørte til de oppositionelle røster inden for DK, som ønskede foreningens program radikaliseret. Som en konsekvens af modsætningerne mellem oppositionens radikale fløj, som ægteparret tilhørte, og de sejrende moderate, stiftede Matilde Bajer 1885 sammen med sin allierede fra 1871, Ouchterlony, Kvindelig Fremskridtsforening (KF). Med KF fik Matilde Bajer lanceret en social-politisk oplysningsforening i protest mod, at politik ikke kunne debatteres inden for DK, der officielt var en upolitisk kvindesagsforening. KF blev ikke ubegrundet regnet som et led i den socialdemokratiske og venstreliberale opposition imod det regerende Højre i provisorieårene og som en konkurrent til DK. Matilde Bajer blev den første formand for KF, der kun var åben for kvinder. Hun beklædte posten 1886-89 og var med flere afbrydelser bestyrelsesmedlem indtil KFs opløsning i 1903. I 1886 markerede KF med en adresse til Rigsdagen foreningens støtte til Fredrik B.s forslag om kvinders kommunale stemmeret.

Matilde Bajers hovedindsats som formand blev tilvejebringelse af en mægling mellem de stridende parter i en stor kvindestrejke på Rubens klædefabrik 1886. KF havde ydet strejkestøtte til de konfliktramte kvinder, hvilket kom til at øge medlemstilgangen af arbejderkvinder. Sammen med Johanne Meyer opnåede Matilde Bajer at få udnævnt nationaløkonomerne Marcus Rubin og Harald Westergaard som voldgiftsmænd og dermed få bilagt konflikten. Endnu en vigtig indsats var Matilde Bajers organisering af det første nordiske kvindesagsmøde i København 1888, som ikke fik den officielle støtte fra DK, hun havde tilstræbt. Samme år blev hun medlem af bladudvalget for Hvad vi vil og skrev i dette KF-organ om især pacifistiske emner. 1889 var hun med til at forberede KFs Social-Politiske Skole, der tilbød medlemmer og andre undervisning i jura, moderne dansk historie, etik og psykologi. Sammen med Meyer deltog hun ved dannelsen af Oppositionens Hjælpekasse, hvor de begge sad i bestyrelsen i 1888-90. Dens formål gjaldt pengehjælp til mandlige vælgere, der var ved at miste valgret og valgbarhed på grund af for små indkomster. Matilde Bajer forlod 1889 sin formandspost i KF i skuffelse og på grund af personlige og politiske uoverensstemmelser med Line Luplau. Luplau, der var medlem af KF, var hovedkraften bag Kvindevalgretsforeningen, der blev stiftet 1889 med kvindevalgretten som hovedmål. Luplaus udspil kom Matilde Bajer på tværs. Hun havde foretrukket, at valgretskampen var blevet holdt inden for KFs område.

Uden større held havde Matilde Bajer, da hun tiltrådte som formand for KF, arbejdet for, at medlemmerne ville tage fredssagen op som et af foreningens vigtige arbejdsområder. Da Dansk Kvinderaad, senere Danske Kvinders Nationalråd, i 1899 afholdt et storstilet fredsmøde, så Matilde Bajer det som et væsentligt og længe ventet bevidsthedsskred i pacifistisk retning inden for danske kvindesagskredse. Hun deltog i adskillige freds- og kvindekongresser i udlandet sammen med ægtefællen. Gennem mange år var Matilde Bajer den danske kvindesagskvinde og pacifist, der havde det største kontaktnet til nordiske og internationale ligesindede, bl.a. tyskeren Lina Morgenstern, den franske Marie Martin og ungareren Rosika Schwimmer. I 1906 tog Matilde Bajer initiativ til Danske Kvinders Fredsforening (DKF), foranlediget af den verdensberømte østriger Bertha von Suttners besøg i København Matilde Bajer indgik her i et samarbejde med Sophie Alberti, men den nye forening kom aldrig ud over dagligstuemødernes plan. DKF var også presset af den succes, hvormed Danske Kvinders Forsvarsforening med Charlotte Norrie i front fra 1907 fik mobiliseret tusinder af kvinder omkring dansk militæroprustning. Matilde Bajer anså krig for et irreligiøst udtryk for barbari og anticivilisation. Gennem mange år agiterede hun for bilæggelse af internationale konflikter via voldgift og mægling, ligesom hun mente, at kvinder gennem børneopdragelse burde modvirke militarismens glorificering. I 1914 blev hun æresmedlem af den pacifistiske ungdomsforening Pax, stiftet samme år af Johanne Petersen-Norup. I 1897 udgav hun Kvindernes Forening i Paris for international Afvæbning og oversatte senere Arthur Müllers Fredsvenlig Bog for Ungdommen, 1910. Matilde Bajer arbejdede aktivt for ægtefællens nominering til Nobels Fredspris ud fra opfattelsen, at denne fredssagens danske og internationale veteran var blevet forbigået. Skjult for ægtefællen lagde hun pres på Rigsdagens formand Herman Trier for at opnå sit mål. Da Fredrik B. 1908 modtog en halv fredspris, delte han den med hende som tak for kærlig støtte og i overensstemmelse med parrets motto: “Ligeret for Mand og Kvinde, Hun tjene ham, Han tjene hende.”

Efter KFs opløsning 1904 blev Matilde Bajer igen aktiv i DK, hvor hun var næstformand for Københavns- kredsen 1904-09 og siden medlem af styrelsen indtil 1917. Fra 1905 sad hun i bestyrelsen i den DK-relaterede Husmødreforeningen, startet 1898 af Anna Hjort. Som formand for KF havde hun bragt afholdssagen på programmet på det nordiske kvindesagsmøde 1888, og hun støttede oprettelsen af Københavnske Kvinders Kaffevogne, startet 1907 af Lene Silfverberg. Gennem sit mangeårige venskab med J.Chr. og Julie Lembcke blev hun også engageret i dyreværnssagen. Hun var desuden med i repræsentantskabet for foreningen Kvindernes Bygning fra 1903. Matilde Bajer var ikke den fødte eller opflammende agitator, men en modig murbrækker. Intet kvindesagligt magtmenneske med personlige ambitioner om nødvendigvis at være den evige frontfigur, men til gengæld et vedholdende foreningsmenneske. Politisk sympatiserede hun efter 1905 med Det Radikale Venstre. Udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 nedbrød pacifisternes optimistiske tillid til international solidaritet og diplomatisk bilæggelse af konflikter. Matilde Bajer gik ind i Danske Kvinders Fredskæde, en forening, der var affødt af kvindernes internationale fredsmøde i Haag 1915 og senere udviklede sig til Kvindernes Internationale Liga for Frihed og Fred. Ægtefællens død i 1922 så hun som den gamle ukuelige fredsveterans befrielse. Selv forblev hun, der anså det at kæmpe for selve livets eleksir, et levende engageret menneske til sin død over 90 år gammel. Ægteparret Bajer blev æresmedlemmer i DK, og Matilde Bajer desuden på sin 90-års fødselsdag æresmedlem af den internationale klub Fraternitas. I hendes sidste leveår var især sønnen Alfred hendes støtte i hjemmet i Korsgade, hvor den elskværdige, vennesæle Matilde Bajer indtil det sidste var et højt respekteret samlingspunkt. Hun modtog Fortjenstmedaljen i guld 1931.

Beskrivelser og portrætter af Matilde Bajer

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Gyrithe Lemche: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, 1939. Fredrik Bajer: Livserindringer, 1909-10. Fredrik Bajer: Dansk Kvindesamfunds Stiftelsesår 1871, 1905.
  • Privatarkiv sammen med ægtefællen i Rigsarkivet, Det Kgl. Bibliotek. DKs arkiv i Kvindehistorisk Samling.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig