Med KF fik Matilde Bajer lanceret en social-politisk oplysningsforening i protest mod, at politik ikke kunne debatteres inden for DK, der officielt var en upolitisk kvindesagsforening. KF blev ikke ubegrundet regnet som et led i den socialdemokratiske og venstreliberale opposition imod det regerende Højre i provisorieårene og som en konkurrent til DK.
Matilde Bajer blev den første formand for KF, der kun var åben for kvinder. Hun beklædte posten 1886-89 og var med flere afbrydelser bestyrelsesmedlem indtil KFs opløsning i 1903. I 1886 markerede KF med en adresse til Rigsdagen foreningens støtte til Fredrik B.s forslag om kvinders kommunale stemmeret.
Matilde Bajers hovedindsats som formand blev tilvejebringelse af en mægling mellem de stridende parter i en stor kvindestrejke på Rubens klædefabrik 1886. KF havde ydet strejkestøtte til de konfliktramte kvinder, hvilket kom til at øge medlemstilgangen af arbejderkvinder. Sammen med Johanne Meyer opnåede Matilde Bajer at få udnævnt nationaløkonomerne Marcus Rubin og Harald Westergaard som voldgiftsmænd og dermed få bilagt konflikten.
Endnu en vigtig indsats var Matilde Bajers organisering af det første nordiske kvindesagsmøde i København 1888, som ikke fik den officielle støtte fra DK, hun havde tilstræbt. Samme år blev hun medlem af bladudvalget for Hvad vi vil og skrev i dette KF-organ om især pacifistiske emner.
1889 var hun med til at forberede KFs Social-Politiske Skole, der tilbød medlemmer og andre undervisning i jura, moderne dansk historie, etik og psykologi. Sammen med Meyer deltog hun ved dannelsen af Oppositionens Hjælpekasse, hvor de begge sad i bestyrelsen i 1888-90. Dens formål gjaldt pengehjælp til mandlige vælgere, der var ved at miste valgret og valgbarhed på grund af for små indkomster.
Matilde Bajer forlod 1889 sin formandspost i KF i skuffelse og på grund af personlige og politiske uoverensstemmelser med Line Luplau. Luplau, der var medlem af KF, var hovedkraften bag Kvindevalgretsforeningen, der blev stiftet 1889 med kvindevalgretten som hovedmål. Luplaus udspil kom Matilde Bajer på tværs. Hun havde foretrukket, at valgretskampen var blevet holdt inden for KFs område.
Uden større held havde Matilde Bajer, da hun tiltrådte som formand for KF, arbejdet for, at medlemmerne ville tage fredssagen op som et af foreningens vigtige arbejdsområder. Da Dansk Kvinderaad, senere Danske Kvinders Nationalråd, i 1899 afholdt et storstilet fredsmøde, så Matilde Bajer det som et væsentligt og længe ventet bevidsthedsskred i pacifistisk retning inden for danske kvindesagskredse.
Hun deltog i adskillige freds- og kvindekongresser i udlandet sammen med ægtefællen. Gennem mange år var Matilde Bajer den danske kvindesagskvinde og pacifist, der havde det største kontaktnet til nordiske og internationale ligesindede, bl.a. tyskeren Lina Morgenstern, den franske Marie Martin og ungareren Rosika Schwimmer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.