Caroline Testman var 1871 medstifter af landets første kvindesagsforening, Dansk Kvindesamfund (DK), sammen med lærerinderne Tagea Johansen og Elisabet Ouchterlony og politikerfruen Matilde Bajer, der blev DKs første formand med Caroline Testman som sekretær og kasserer.
Caroline Testman
Faktaboks
Caroline Testman
Caroline Sophie Testman
- Født
- 6. februar 1839, København
- Død
- 1. september 1919, København
- Arbejdsliv
- Skoleleder, forstander, kvindesagsforkæmper og legatstifter
- Familie
-
Forældre: postmester, kaptajn Peder Otto T. (1806-90) og Henriette Marie Hohlenberg (1808-74).
Kvindesagspolitiker og forstander Caroline Testman. Billede fra perioden 1895-1907.
Af
Julie Rasmine Marie Laurberg/Det Kongelige Bibliotek.
Licens:
Materialet er fri af ophavsret
Formand for Dansk Kvindesamfund
I starten var DK en dansk afdeling af Association Internationale des Femmes, oprettet 1868 med et mere radikalt ligestillingsprogram end det, der efter DKs rekonstruktion som en national kvindesagsforening senere i 1871 blev foreningens officielle hovedmål. Da Bajer i forbindelse med rekonstruktionen trådte tilbage som formand, blev Severine Casse i første omgang opstillet til posten. Da Casse af private årsager ikke kunne påtage sig hvervet, blev Caroline Testman i 1872 valgt som ny formand.
Handelsskolen for Kvinder
Caroline Testman førte i sin formandsperiode 1872-83 en praktisk betonet kvindesagslinie. Hun var initiativtager til oprettelsen af to skoler ud fra vurderingen, at reformer af kvinders uddannelses- og erhvervsvilkår var af afgørende kvindesaglig betydning.
I 1872 blev Handelsskolen for Kvinder oprettet for at øge kvinders jobmuligheder og forbedre deres lønmæssige status inden for de ekspanderende handels-, kontor- og bankområder. Til fremme af DKs erhvervs- og uddannelseslinie blev der 1873 stiftet et fagskolefond, der opnåede finansiel støtte fra private, stat og kommune. Handelsskolen fik i 1883 status som selvejende institution.
Caroline Testman fungerede som handelsskolens forstander fra dens start og indtil 1906, hvor den blev nedlagt. På det tidspunkt havde omkring 1.200-1.300 kvinder taget eksamen fra skolen. Separat kvindeuddannelse var ikke mere en oplagt nødvendighed, efter at den nye Købmandsskole i 1903 gav adgang for både kvinder og mænd.
Søndagsskolen for Kvinder
Søndagsskolen for Kvinder (SK) blev lanceret 1874 også med Caroline Testman som forstander og drevet af gratisarbejdende lærerkræfter. Den tiltrak bl.a. fabriksarbejdende kvinder, tjenestepiger og butiksansatte og var tænkt som en pendant til de søndagsskoler for mænd, som præsten N.H. Massmann langt tidligere havde oprettet.
Undervisning i elementære skolekundskaber og oplysende foredrag blev i SK givet til ca. 100 elever ad gangen. Det var Caroline Testmans ønske at stimulere kvinders evne til selvhjælp, og hun anså det ikke for DKs formål at være filantropisk. SK blev nedlagt 1890, overflødiggjort af Studentersamfundets Arbejderundervisning. Under Caroline Testmans formandskab blev også Tegneskolen for Kvinder med Charlotte Klein som leder oprettet 1876.
Skribenten Caroline Testman
Caroline Testman havde i sin ungdom oplevet faderlig modvilje mod sin lyst til at studere. Kvindesagsengagementet gav hende en livsopgave og en livssammenhæng.
I sine unge år havde hun skrevet artikler fra en udenlandsrejse i Italien til den nationalliberale avis Fædrelandet, og allerede fra 1860’erne drev hun freelancejournalistik, bl.a. under mærket C.T. ved C.V. Rimestads avis Dags-Telegrafen, senere også ved Dagbladet i Vilhelm Topsøes redaktørtid.
Som DKs formand indtil 1883 leverede hun artikler til det svenske Tidskrift för hemmet, redigeret af den ledende kvindesagskvinde Sophie Adlersparre, og til Elfride Fibigers Tidsskrift for Kvinder i de tre nordiske Riger om kvindesagstemaer.
Kampen for kvinders valgret
I forbindelse med et generationsskifte i DK afgik Caroline Testman som handlekraftig, resultatsøgende formand i 1883.
Caroline Testman var en af DKs ivrigste kvindevalgretsfortalere. I 1884 slog hun som menigt medlem til lyd for at få kravet om kvinders stemmeret og valgbarhed indskrevet i foreningens formålsparagraf, men uden held. Hun engagerede sig stærkt i DKs igangsatte underskriftsindsamling 1887 til støtte for Fredrik Bajers lovforslag om kvinders valgret og valgbarhed til den kbh.ske Borgerrepræsentation.
I 1887 var hun at finde blandt kritikerne af, at DK var gået ind i Sædelighedsfejden med redaktør Elisabeth Grundtvigs foredrag om kønsmoralen, der fik stærke eftervirkninger i og uden for DK. At fastholde foreningen på det forgangne årtis erhvervs- og uddannelseslinie blev et af oppositionens hovedkrav sammen med opprioritering af kvindevalgretsspørgsmålet.
Kvindesagligt kom Caroline Testmans indsats til at ligge i DKs to første årtier, men hun fortsatte som aktiv indtil sine sidste leveår.
Det Testmanske Legat
Efter forældrenes død levede hun sammen med sin søster Emilie T. I sit eget og søsterens navn og til deres forældres minde oprettede hun testamentarisk det store Testmanske Legat til støtte for kvindelige studerende inden for kunst, videnskab, handel, håndværk og det sociale område.
Beskrivelser og portrætter af Caroline Testman
- Foto i Kvindehistorisk Samling.
- Gyrithe Lemche: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, 1939. Kvinden og Samfundet 3/1919, 15/1919. Tidens Kvinder 34/1919. Politiken 3. september 1919.
Tilknytning til organisationer
- Dansk Kvindesamfund
- Handelsskolen for Kvinder
- Søndagsskolen for Kvinder
- Testmanske Legat
Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon
Om den digitale udgave
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.
Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.