Anna Hjort voksede op sammen med tre brødre og tre søstre i et åbent og lykkeligt hjem med mange interesser. Faderen var lærer ved Sorø Akademi og tog ved siden af sine offentlige hverv stærkt del i sit hjem og de unge. Moderen var intelligent, også optaget af samfundsspørgsmål, holdt fransk avis og var en meget dygtig husmoder. Anna Hjort var familiens yngste og kæledægge. Hun fik tidens bedste uddannelse, idet hun efter barneskolen lærte engelsk hos sin fader, musik og sang hos byens organist, dans og håndarbejde hos moderen og gymnastik i Studenternes Ridehus. 16 år gammel mistede hun sin moder, og da Sorø Akademi blev nedlagt samme år, flyttede familien til København, hvor Anna Hjort i 1853 startede på N. Zahles nyoprettede privatlærerindekursus. I 1857 blev hun lærer i barneskolen i dansk, engelsk, regning, gymnastik og tegning og klasselærerinde samme sted. Hun blev dermed en af Danmarks første klasselærerinder, en institution, som Natalie Zahle udviklede.
Anna Hjort blev efter undervisning hos svenskeren C.M. Nycander, der arbejdede for gymnastikkens indførelse som obligatorisk fag i barneskolen, leder af gymnastikundervisningen i N. Zahles Skole. I 1863 blev hun forstander for lærerindeskolen, og hun tog selv lærerindeeksamen i 1869. Hendes hovedopgave på skolen var denne stilling, som hun varetog til 1896. Da N. Zahles Skole i 1885 blev selvejende institution, blev hun medlem af skolens bestyrelse.
Anna Hjort var den, der systematiserede og professionaliserede undervisningen i lærerindeskolen. Der stod så megen respekt om hendes indsats, at formanden for eksamenskommissionen for folkeskolen, skolepolitikeren C.C. Brix, korresponderede med hende, da staten, der hidtil havde overladt lærerindeuddannelsen til det private initiativ, i begyndelsen af 1880’erne indledte drøftelser om et statsseminarium for kvinder. Zahle og Anna Hjort hilste begge det statslige tiltag velkomment. Men de ville, at staten skulle forpligte sig til en økonomisk støtte til de eksisterende private seminarier på N. Zahles Skole og Beyers, Bohrs og Femmers Kursus, da der ellers ville opstå ubillig konkurrence. Anna Hjort fik sæde i det lovforberedende ministerielle udvalg, og hun var udset til at blive det kommende statsseminariums forstander. Planerne blev imidlertid aldrig realiseret. Selvom hun forblev loyal over for Zahle, blev spændingen mellem de to initiativrige personligheder for stor, og i 1893 forlod hun skolens bestyrelse og i 1896 sin forstanderstilling. Hun fortsatte dog som lærer på skolen indtil 1911. Fra 1897 kom hun på finansloven med 600 kr. årligt. Hun blev det første kvindelige skolekommissionsmedlem i Danmark, idet hun blev Borgerrepræsentationens kommissionsmedlem i Haderslevgades Skole fra 1898.
Anna Hjort var desuden aktiv i kvindebevægelsen. Fra stiftelsen i 1871 var hun medlem af Dansk Kvindesamfund (DK) og fra 1898 kasserer for Københavns-kredsen, der i 1903 udnævnte hende til æresmedlem. Hendes indsats var medvirkende til, at DK i 1906 efter mange års stridigheder satte kravet om kvindevalgret på programmet. I 1898 oprettede hun DKs Husmødreforening. Denne forenings formål var i landbohjem at oplære kbh.ske arbejderpiger i husholdning og derigennem inspirere landbokvinder til arbejdet med kvindespørgsmål. Anna Hjort var medlem af Tyendekommissionen 1905-10, af bestyrelsen for Lærerindernes Bygning og i 1908 medinitiativtager til et Kontor for frivillig Hushjælp. Anna Hjort var en stærk og initiativrig personlighed, der udviklede sig med sin tid fra den klassiske periode i Sorø over den grundtvigske skoletid til de radikale, sociale bevægelser. Det er blevet skrevet om hende, at hun besad den “selvfornægtelse” og det “tjenersind”, der skulle til for at arbejde som forstander under Zahles ledelse. Hendes medfødte glæde og selvrespekt satte dog grænser for, hvor langt tjenersindet rakte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.