Faktaboks

Louise Hansen
Louise Augusta Hansen
Født
16. december 1846, København
Død
9. december 1926, København
Arbejdsliv
Filantrop
Familie

Forældre: kancellist Carl Ludvig Bull (1809-79) og Augusta Emilie Gerson (1815-72).

Gift 2. juni 1871 med grosserer James Gustav H., født 29. august 1843 på Øregård, Gentofte sogn, død 16. marts 1912 i København, s. af grosserer Andreas Nicolai H. og Emma Eliza Grut.

Børn: Folmer (1872), Ingeborg (1873/74), Rigmor (1875), Emily Bessy (1878), Edmund (1882).

I 1871 blev den halvjødiske sagførerdatter Louise Hansen medlem af en indflydelsesrig handelsfamilie, da hun ægtede den senere landstingsmand og grosserer Gustav H. Hansenslægten talte bl.a. fremtrædende skikkelser inden for kvindesagen som Mary Westenholz, Estrid Hein og Esther Carstensen. Selv var Louise Hansen, der blev moder til fem børn og i mange år førte stort hus i Amaliegade, primært filantropisk engageret. Allerede som 16-årig begyndte hun en livslang filantropisk virksomhed ved Frederik VIs Asyl, der var oprettet 1835, et af de mest velaflagte inden for Det kbh.ske Asylselskab.

Da Kvindernes Udstilling skulle finde sted i København 1895, deltog Louise Hansen i organiseringen. Sammen med udstillingens vicepræsident Emma Gad og malerne Johanne Frimodt og Sofie Horten medvirkede hun ved flere initiativer i dens kølvand. Hun blev medlem af den forberedende komite, der efter udstillingen dannede basis for foreningen Kvindernes Bygning, hvis sigte var at skabe et kvindernes fælleshus i København 1897-99 var hun formand for foreningens repræsentantskab. Louise Hansens vigtigste offentlige indsats blev stiftelsen af Kvindernes Handels- og Kontoristforening (KHK), Hegnet, som hun 1898 oprettede sammen med bl.a. Gad og Thora Davidsen. KHK nåede hurtigt op på mere end 300 medlemmer, både lønarbejdere og selvstændige, med en statsunderstøttet syge- og begravelseskasse, bredspektret foredrags- og kursusaktivitet, samt siden et engageringsbureau og et alderdomsfond. Handelssponsorers og private donatorers pengebidrag spillede en vigtig rolle på grund af medlemmernes minimale kontingent på fem kr. om året. Foreningen havde karakter af at være både et filantropisk foretagende og en selvhjælpsforening, og den blev tilsluttet Danske Kvinders Nationalråd. Mens Gad allerede trådte ud af arbejdet i 1903, forblev Louise Hansen på posten som KHKs første formand i en hurtigt ekspanderende forening, indtil hun 1909 afløstes af grosserer Wilhelmine Rerup. Hun fortsatte indtil sin død med at have sin gang i foreningen ved dens faste onsdagssammenkomster, hvor der bl.a. var foredrag og musik på programmet. Ved sin afgang som formand blev hun udnævnt til æresmedlem af KHK.

I 1890’erne kom Louise Hansen flere gange i konflikt med andre fremtrædende kvindesagskvinder om den kvindepolitiske linie. I det filantropiske foretagende De gamles Spisehuse, hvor Louise Hansen var sekretær 1896-99, kritiserede Charlotte Norrie som bestyrelsesmedlem i 1896-97 Louise Hansen for at være for egenrådig. I 1898 opponerede Norrie imod, at KHKs bestyrelse valgte mænd i stedet for kvinder som lægetilsyn ved foreningens sygekasse. Kvindelige læger blev dog siden medlemmer af KHKs lægetilsyn, bl.a. Estrid Hein. Sammen med søsteren Dagmar Hjort og lægen Nielsine Nielsen anklagede Norrie 1898 Gad og Louise Hansen for at føre kvindesagen ind på et filantropisk fejlspor til skade for kvindevalgretskampen.

Sammen med Gad og Davidsen spillede Louise Hansen en rolle ved etableringen af den mondæne Damernes Formiddagsklub i 1899, siden Damernes Klub, der som KHK havde til huse i stormagasinet Illums ejendom. Klubben fungerede som “tearoom” og afslappende mødested for kvinder på indkøb, og overskuddet gik til finansiering af foreningens bibliotek. Louise Hansen og Gad samarbejdede endvidere om oprettelsen af Foreningen til Gavn for Kvinders Haandarbejde i 1904, senere Selskabet til Haandarbejdets Fremme. Sigtet var at hjælpe kvinder med at få afsat hjemmeproduceret sytøj til en rimelig pris via et særligt udsalg. Hertil knyttedes en kunstvæve- og snedkerskole med bl.a. snedkermester Cathrine Horsbøl som medarbejder. Skolen uddannede kvindelige hushåndværkere til møbelpolstring, boligmontering og lettere indendørs håndværkeropgaver. Uddannelsesvirksomheden i Bredgade blev siden suppleret med undervisning i trædekoration og kunstbroderi for betalende elever.

Louise Hansen med det igangsættende talent var i 1890’erne en af de kvinder fra hovedstadens formuende handelsfamilier, som søgte at modernisere filantropien med et omfattende velfærdsprogram. Det var baseret på en hjælp til selvhjælpsideologi, men dog stadig med økonomisk tilskud som en hovedpræmis. Med organiseringen af kvindelige lønarbejdere og selvstændige erhvervsdrivende i KHK lagde Louise Hansen og hendes allierede fra 1890’erne op til en klasseoverskridende samarbejdsmodel, der i en periode vandt betydelig fremgang.

Beskrivelser og portrætter af Louise Hansen

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek, Kvindehistorisk Samling.
  • Husmoderens Blad 12/1902, 41/1904. Damernes Blad 17/1899, 22/1899, 3/1904. Årsberetninger for Kvindernes Handels- og Kontoristforening, 1898, 1908.

Tilknytning til organisationer

  • Kvindernes Udstilling
  • Kvindernes Bygning
  • Hegnet – Kvindernes Handels- og Kontoristforening
  • De Gamles Spisehuse
  • Damernes Formiddagsklub
  • Foreningen til Gavn for Kvinders Haandarbejde
  • Selskabet til Haandarbejdets Fremme

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig