Thora Davidsen

I 1866 blev Thora Davidsens moder enke og eneforsørger for to sønner og fem døtre. Hendes gammeldags livsholdning betød imidlertid ikke, at hendes døtre skulle fritages fra at kunne ernære sig selv. Hun inddrog dem i konsolideringen af den silke- og kniplingshandel, Salomon Davidsen jun., hun havde oparbejdet sammen med sin ægtefælle. Thora Davidsen, der var den ældste datter, blev sammen med sine søstre oplært i forretningen med de luksusbetonede varer for et kræsent og velstående publikum og blev også sendt udenlands. I 1883 overtog hun sammen med to af søstrene Rose D. og Sara D., forretningen. De udviklede virksomheden og oparbejdede en stor systue med mange ansatte kvinder for at tiltrække en bredere kundekreds til dame- og børnekonfektion. Troskab mod forældrenes forretningstradition blev af søstrene parret med en modernisering af de tidligere patriarkalske forhold mellem personale og arbejdsgivere. Thora Davidsen, der forsøgte at indgyde det motto, at arbejdet adler, indførte middagsbespisning for sine ansatte, der også var velsete gæster i hendes sommerdomicil Villa Nostra på Strandvejen. Thora Davidsens jødiske tro havde ifølge hendes svoger, den senere nationalbankdirektør Marcus Rubin, et “grundtvigsk” præg. Og den var ingen hindring for hendes engagement i en række foretagender, som involverede kvinder uden for Mosaisk Trossamfund. Hendes offentlige fremtræden inden for filantropien blev mest koncentreret om institutionsopbygning, mens søstrene meldte sig ind i Dansk Kvindesamfund (DK) og tegnede sig som deltagere i kampen for kvinders valgret. Selv sad hun med i en komité, som var med til at sikre åbningen af Kvindernes Køkken i 1899 med kapital fra afholdelse af en orkideudstilling. Idéen med Kvindernes Køkken var at servere god og billig mad i hyggelige omgivelser til enlige kvinder. Hun støttede desuden Kvindernes Handels- og Kontoristforening (KHK) i 1898 med Louise Hansen og Emma Gad i spidsen. KHK var en en blanding af filantropisk oplysningsforening og sygekasse. Foreningen samorganiserede arbejdsgivere, selverhvervende kvinder og filantropisk aktive. Thora Davidsens vigtigste indsats var oprettelsen 1908 af ferie- og hvilehjemmet Prøvegaarden for foreningens medlemmer, fra 1916 flyttet til Nebs Mølle. 1918-19 afløste hun grosserer og Højrepolitiker Wilhelmine Rerup som formand.

Thora Davidsen var medstifter af Kvindernes Boligselskab i 1918. Her fik hun hoffotograf Julie Laurberg og redaktør Thora Daugaard som nære medarbejdere. Selskabet stod bag opførelsen af Clara Raphaels Hus, et stort moderne indrettet hus for enlige og selverhvervende kvinder på Østerbro. Men selv nåede hun ikke at se det indviet, da en kræftsygdom i 1919 satte punktum for dygtig virksomhedsledelse og praktisk filantropisk arbejde. Thora Davidsen var desuden bestyrelsesmedlem for Fru Marie Rovsing, født Schacks Mindelegat for Kvinders haandværksmæssige Uddannelse og for Foreningen Nora Mortensens Minde. Få år før sin død havde hun omdannet firmaet til et aktieselskab med sin niece Inger Rubin, gift Diemer, som direktør, således at den kendte forretning på Strøget fortsat kunne blive i slægtens eje. Firmaet ophørte 1931.