Cathrine Horsbøl

Cathrine Horsbøl fik allerede som barn lyst til at lære snedkerhåndværket, og 15 år gammel fik hun plads som lærling i fødebyen Ribe. Uddannelsen blev suppleret på Axel Mikkelsens Sløjdskole i København, og senere fik hun arbejde hos snedkermester J.P. Mørck på Vesterbro. Under sin læretid modtog hun støtte fra Marie Rovsings Mindelegat. I 1893 blev hun svend og opnåede broncemedalje for sit svendestykke. Efter en tid at have arbejdet som svend på møbelfabrikant C.B. Hansens snedkerier rejste hun på valsen til udlandet og arbejdede omkring et halvt år i Berlin, før hun fortsatte til Paris for at lære fransk snedkeri at kende. Da det endnu var meget usædvanligt, at kvinder rejste på valsen, lykkedes det hende ikke at få arbejde hos en fransk mester. Cathrine Horsbøl udstillede på Kvindernes Udstilling 1895, og dette bidrog til at gøre hende kendt. Kort derefter nedsatte hun sig som selvstændig mester, et for datiden meget usædvanligt skridt. Det blev derfor bemærket, at København dette år fik hele to kvindelige snedkermestre, idet Sophy A. Christensen kort forinden havde etableret sig.

I de første år havde Cathrine Horsbøl sit værksted i Valdemarsgade i en ejendom, hvor hun også selv boede, men hun flyttede derefter til Bredgade, hvor hun kom op på at have 30 ansatte. Hendes udstillingsvinduer vakte megen opsigt. Møblerne, der til dels var blevet til på grundlag af hendes egne tegninger, var karakteristiske ved ret tunge former og megen anvendelse af dekorative elementer. Da økonomien tillod det, erhvervede hun et natursted med adgang ned til Bure Sø. Her trivedes hun i sine ridebukser og med stor cigar, og her boede hun i sommerperioden. Ofte cyklede hun frem og tilbage mellem sommerhus og forretning i sine elskede bukser. Hendes glæde over naturen kom til udtryk gennem en række artikler i dagspressen. Cathrine Horsbøl var umådelig energisk. Det er sagt, at hun sjældent holdt fri. Det var hende, der skaffede ordrer og førte regnskaberne, samtidig med at hun deltog i produktionen af de møbler, der blev fremstillet. I 1919 solgte Cathrine Horsbøl sin forretning for at vie sin tid til andre opgaver. Hun flyttede på landet, hvor hun også fik lejlighed til at dyrke sin interesse for snedkerfaget på ikke-kommerciel basis.

Cathrine Horsbøl var aktiv i Dansk Kvindesamfund og medlem af Indenrigsministeriets Patentkommission omkring århundredskiftet. Hendes interesse for patenter var bl.a. foranlediget af, at hun selv erhvervede et sådant i 1901. Hun havde udviklet et særligt “materiale til sæder og andet brug”, som det hed. Det, hun fik anmeldt, var i virkeligheden et materiale, der kunne bruges som underlag for sæder i møbler. Det var to lag finer med et mellemliggende lag sejldug, lærred eller lignende vævet stof. De tre lag var forbundet med hinanden ved hjælp af almindelig snedkerlim. Materialet kunne udskæres i strimler, af hvilke der kunne flettes sæder til stole og andre møbler.