Faktaboks

Karen Syberg
Karen Margherita Syberg
Født
24. december 1945, Odense
Arbejdsliv
Akademiker, forsker og redaktør
Familie

Forældre: komponist, organist Franz Adolf S. (1904-55) og Gudrun Karen Marie Rasmussen (1904-96).

Bofælle 1972-79: universitetslektor Birger Steen Nielsen, født 3. august 1946 i Odense, s. af fuldmægtig Henry Peder N. og Elinor Ruth Hansen.

Gift 14. december 1997 (b.v.) med redaktør Poul Erik Munk Nielsen, født 4. september 1951, s. af afdelingsleder Peter M.N. og laborant Grete Ekman.

Børn: Kristian (1973).

Karen Syberg og hendes to år yngre broder Henrik voksede op på Pilegården, et bondehus i en stor gammel have ved Kerteminde på Fyn. Huset var i sin tid blevet købt for et billede af farfaderen Fritz S., der var en af de fynske bondemalere og gift med malerinden Anna S. Faderen var komponist, spillede i kirken og drev desuden en frugtplantage med bistader, der sammen med den beskedne organistgage lige kunne forsørge familien. Børnene voksede op med klassisk musik, tegning, maling og hele verdenslitteraturen. Da Karen Syberg var ni år, nedbrændte gården, og faderen døde af et hjerteanfald under branden. Moderen og børnene blev boende i et nybygget hus på grunden. Karen Syberg gik i Kerteminde Borger- og Realskole, men følte sig især efter ulykken anderledes end kammeraterne, fortrinsvis børn af handlende og fiskere. Hun har beskrevet miljøet i antologien Barndomsbyer, 1998. Da hun kom på Nyborg Gymnasium, hvorfra hun tog studentereksamen 1964, oplevede hun det som en stor befrielse. Hun havde altid tegnet og malet, og efter studentereksamen besluttede hun at blive maler. For at hun kunne forsørge sig selv, satte moderen hende i lære som reklametegner, samtidig med at hun studerede på Det Fynske Kunstakademi. Efter et år opdagede hun, at reklamebranchen ikke gav hende de forventede muligheder for at tegne, forlod som 19-årig Fyn og begyndte at studere dansk og historie på Københavns Universitet.

I 1967 skiftede Karen Syberg til litteraturvidenskab, og hun kastede sig med liv og sjæl ind i studenteroprøret. Årene 1970-72 skulle blive de mest turbulente i hendes liv. Som studenter- og venstrefløjsaktivist var hun med til besættelsen af konsistorium i marts 1970 og boede derefter mere eller mindre på universitetet i et halvt år. Sammen med andre studerende, bl.a. Susanne Fabricius og Vibeke Vasbo, startede hun en kvindegruppe, kaldt rødstrømperne efter de amerikanske Redstockings. Gruppens eksistens blev første gang offentligt kendt i begyndelsen af april ved et møde, som Individ og Samfund, en udbrydergruppe fra Dansk Kvindesamfund, havde indkaldt under overskriften Rejs jer kvinder. Et par dage senere fulgte den berømte aktion, hvor ca. 15 kvinder, deriblandt Karen Syberg og hendes gruppe, marcherede udmajede op gennem Strøget til Rådhuspladsen, hvor læbestifter og bh-er blev smidt i en skraldespand med påskriften: “Hold Danmark ren.” Efter aktionen drog demonstranterne til Tuborg for at uddele løbesedler om ligeløn. Rødstrømpebevægelsen blev formelt dannet midt i april på et stormøde på Charlottenborg, arrangeret af de allerede eksisterende grupper og kunstnergruppen Kanonklubben med bl.a. Kirsten Justesen og Lene Adler Petersen. Her blev det besluttet at udelukke mænd, og man valgte at organisere sig i basisgrupper og benytte bevidsthedsbearbejdning som analyseredskab ud fra erkendelsen af, at det private er politisk, som en fremtrædende parole kom til at lyde. Desuden satsede man på fortsatte spektakulære aktioner, der skabte overskrifter. 1. maj erobrede en anden af bevægelsens uformelle ledere Karen Jespersen talerstolen fra LO-formanden Thomas Nielsen på Rådhuspladsen og krævede ligeløn. Haltende efter et nyligt brækket ben og med et brudeslør skjult under en studenterhue med kvindetegn i stedet for malteserkors gjorde Karen Syberg hende kunsten efter ved immatrikulationsfesten i september. Fra talerstolen langede hun ud efter universitetet som “mændenes største ægteskabsmarked”. Bag aktionen stod kollektivet Kussemosen, hvor hun boede sammen med Vasbo og Lone Christensen. Karen Syberg var også med til at arrangere den første Femølejr i 1971, og hun var blandt de kvinder herfra, som efter hjemkomsten besatte et hus og indrettede det til kollektiv og hovedkvarter for bevægelsen. Hun flyttede selv ind i Kvindehuset, og under opholdet var hun i 1972 medforfatter til en af de første nyfeministiske analyser Udsigten fra det kvindelige univers om ugebladet Eva.

Da Karen Syberg i sommeren 1972 var blevet gravid, flyttede hun og kæresten Birger Steen Nielsen i kollektiv med bl.a. Karen Jespersen og Ralf Pittelkow. I de år hun levede som fuldtidsaktivist, havde hun læst politisk teori og litteratur, og da hun vendte tilbage til sit studium efter sønnens fødsel, oplevede hun, at den politiske skoling havde modnet hende og gjort hende i stand til at tænke abstrakt. I 1975 blev hun mag.art. med speciale i den tyske proletariske og borgerlige kvindebevægelse 1848-1914 og fik året efter et kandidatstipendium. 1977 tilbragte hun med sin familie et halvt år i Rom, hvor hun studerede den italienske kvindebevægelse. Efter hjemkomsten blev hun ansat som ekstern lektor ved Institut for Litteraturvidenskab. Karen Syberg var en nøgleperson i den spirende, stærkt marxistisk inspirerede kvindeforskning, der bl.a. manifesterede sig i studiekredse under Nordisk Sommeruniversitet. Som oplæg til sessionen i 1973 udarbejdede hun sammen med Signe Arnfred tekstsamlingen Kvindeundertrykkelsens specifikke karakter under kapitalismen, der hurtigt blev udsolgt og året efter i omarbejdet form udgivet som Kvindesituation og kvindebevægelse under kapitalismen. I 1976 udgav hun en analyse af Christian Kampmanns forfatterskab Virkeligheden der voksede over hovedet.

Fra slutningen af 1970’erne var Karen Syberg kulturredaktør på tidsskriftet Politisk Revy, hvor hun ud fra en kvindevinkel skrev om kultur i bred forstand, bl.a. om sundhed og fødsler. Her lærte hun noget om journalistik, som skulle komme hende til gode i hendes senere karriere som journalist på Information, hvor hun blev ansat i 1985 som stedfortrædende kulturredaktør. 1987-90 var hun redaktør af tillægget Moderne Tider, derefter kulturjournalist med ansvar for større interview og litteraturstof. Karen Syberg var med i redaktionsgruppen af Dansk Litteraturhistorie, bind 8, 1985, hvor hun bl.a. skrev om kvindelige forfattere efter Anden Verdenskrig. Gennem dette arbejde blev hun optaget af Tove Ditlevsen, og i 1997 udkom biografien Tove Ditlevsen. Hun fortsatte ad samme spor med Ved nærmere eftertanke, 1999, om Nynne Koch. Karen Syberg flyttede i 1995 til en landsby på Møn med sin kæreste gennem 17 år og ægtefælle siden 1997 Poul Erik Munk Nielsen.

Beskrivelser og portrætter af Karen Syberg

  • Drude Dahlerup: Rødstrømperne, 1998.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig