Faktaboks

Karen Jespersen
Karen Moustgaard Jespersen
Født
17. januar 1947, København
Arbejdsliv
Minister, folketingsmedlem, akademiker, redaktør og journalist
Familie

Forældre: arbejdsmand Knud J. (1916-90) og viktualiehandler Anna Pedersen (1913-98).

Gift 10. juli 1986 med journalist Ralf Pittelkow, født 9. april 1948 i Sønderborg, s. af revisor Heinrich P. og damefrisør Annelise Mager.

Karen Jespersen voksede op i et arbejderhjem i Københavns indre by og blev som mange andre kvinder i hendes generation familiens første akademiker. I 1966 tog hun studentereksamen fra Rysensteen Gymnasium og blev herefter immatrikuleret på Københavns Universitet, hvorfra hun dimitteredes som cand.mag. i historie og arkæologi i 1977. Hun var med i rødstrømpebevægelsen fra begyndelsen og kom første gang på avisernes forsider, da hun på Rådhuspladsen 1. maj 1970 erobrede talerstolen fra LO-formanden Thomas Nielsen for at stille krav om ligeløn. Den nye kvindebevægelse var karakteriseret ved en flad beslutningsstruktur, men Karen Jespersen blev en af dens vigtigste uformelle ledere og satte afgørende præg på teoriudviklingen. Hun talte bl.a. for, at man skulle mobilisere kvinder fra alle klasser. I en kronik fra 1971 skrev hun: “Er det mon derfor for optimistisk at håbe på, at dette at arbejderklassens kvinder nu for alvor er begyndt at røre på sig vil kunne blive indledningen til et virkelig dybtgående kvindeoprør.” Denne linie fortsattes i arbejdet med at redigere og bidrage til et par af bevægelsens banebrydende bøger Kvinder på fabrik og Med søsterlig hilsen, begge fra 1971.

For Karen Jespersen blev rødstrømpebevægelsen det politiske afsæt for hendes stærke engagement i Venstresocialisterne (VS). Hun var bl.a. folketingskandidat for partiet i 1980, men tilhørsforholdet blev med årene mere og mere nedtonet, indtil hun til sidst meldte sig ud. Politik forblev imidlertid omdrejningspunktet i hendes virke. Som freelanceskribent i studietiden og redaktør af venstrefløjens velanskrevne tidsskrift Politisk revy 1974-77 kom den politiske journalistik til at falde for som en mere og mere naturlig levevej. 1978 blev hun ansat som politisk reporter ved Information, hvor hun var indtil 1984. Avisen var i denne periode ofte læreplads for journalistiske talenter, og for Karen Jespersen førte det til en ansættelse ved TV-Avisen på Danmarks Radio (DR) 1984-88. Her blev hun landskendt og både frygtet og elsket, fordi hun var skolet fra tiden på Politisk revy og Information til at fastholde den udførlige politiske analyse til fordel for det hurtige indslag. Bl.a. kom hun ud i voldsom modvind i forbindelse med afsløringer af et planlagt regeringsindgreb over for kommunerne i 1985. Karen Jespersen var fortsat personligt engageret, men blev i stadig stigende grad professionel. Kvindekampen ebbede ud i løbet af 1980’erne, og det blev nu især hendes socialpolitiske interesser, der dominerede. Sammen med sin mand Ralf Pittelkow, som hun havde mødt i VS 1972, skrev hun flere politisk analyserende bøger, bl.a. Et bedre Danmark, 1985, og Det røde flertal, 1987. I 1988 forlod hun DR for at blive ansat på det dengang nye TV2, et skifte, der ifølge hende selv indebar større frihed til at dyrke de journalistiske kriterier frem for public service-forpligtelsen. Ansættelsen varede dog ikke længe.

I 1980’erne havde Karen Jespersen meldt sig ind i Socialdemokratiet, og hun blev 1990 folketingsmedlem for Amagerkredsen. På trods af sin bopæl i Allerød blev hun meget hurtigt identificeret med området, bl.a. fordi hun markerede sig som modstander af Øresundsbroen, og hun flyttede efter nogle år til Dragør. Ved regeringsskiftet i 1993 blev hun socialminister, en post, som hun måtte forlade året efter ved en regeringsomdannelse i forbindelse med Centrum-Demokraternes indtræden i regeringen. Allerede otte måneder senere blev der dog ved en ny ministerrokade igen plads i Socialministeriet, og det var oplagt, at Karen Jespersen efter sin succesfulde første ministerperiode vendte tilbage. Som folketingsmedlem og minister har hun nedtonet sine kvindepolitiske interesser. Det har været socialpolitikken og reformerne af velfærdsstaten, der talte mest, men de feministiske holdninger var ikke glemt. Hun var regeringens delegationsleder ved FNs fjerde verdenskvindekonference i Beijing i 1995, og hun udførte dette hverv ved med stor elegance at forene græsrøddernes synspunkter med det politisk realisable. Hendes svendestykke har været den socialreform, der trådte i kraft i 1998. Meget typisk for hende har hun håndfast taget udgangspunkt i den arbejderklasse, hun selv er kommet fra, og de dyder, der gælder i den brede befolkning. Alle skal arbejde, og det skal kunne betale sig, kunne gå hen at blive hendes valgsprog. Hun har indført, at man skal arbejde for bistandshjælpen. Kun de allersvageste skal hjælpes, men de skal til gengæld hjælpes ordentligt. I 1999 udmøntede hun sine socialpolitiske idéer i bogen Opgør med den nye fattigdom.

Karen Jespersens politiske udvikling har fulgt en strømning i tiden, hvor man i stadig højere grad lytter til græsrødderne. Dette demokratiseringsprojekt opstod på den yderste venstrefløj i 1970’erne, men er siden slået igennem i de traditionelle politiske partier, inklusive Socialdemokratiet, der har givet hende mulighed for at prøve at realisere sin ungdoms politiske idéer. Hun har manifesteret sig som en populær socialminister, hvis engagement af de fleste oplevedes som dybfølt og ægte. Det blev derfor mødt med beklagelse i den sociale sektor, at Karen Jespersen ved en ministerrokade i 2000 skiftede til Indenrigsministeriet.

Beskrivelser og portrætter af Karen Jespersen

  • Foto i Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv, Folketinget.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig