Faktaboks

Kirsten Justesen
Født
25. december 1943, Odense
Arbejdsliv
Billedhugger, scenograf og redaktør
Familie

Forældre: oberstløjtnant Ole Bernhard Grill J. (1916-78) og sygeplejerske Oda Marchen Rumler (født 1912).

Gift 31. juli 1965 med skoleinspektør Jan Wibrand, født 1. januar 1940 i København, s. af civilingeniør Poul W. og Ebba Ørnberg. Ægteskabet opløst 1969.

Gift 14. december 1979 med journalist Hans Philip Lauritzen, født 9. marts 1947 i Gentofte sogn, død 21. august 1996 i København, s. af højesteretssagfører Carl Philip L. og Grethe Lagoni. Ægteskabet opløst 1983.

Børn: Noel (1969), Oskar Philip (1973).

Efter at have taget realeksamen i Odense i 1960 var Kirsten Justesen lærling i en reklamevirksomhed 1961-64. Hun valgte at gå videre med en kunstnerisk uddannelse og kom 1964 ind på Det Fynske Kunstakademi. 1965-68 gik hun på Det Jyske Kunstakademi, hvor hun var elev hos billedhuggeren Knud Nellemose. Herefter tog hun til København, hvor hun kom ind på Kunstakademiet og fik sin videre uddannelse 1968-75 som elev ikke blot hos billedhuggeren Mogens Bøggild, men også hos malerne Dan Sterup-Hansen og Helge Bertram. Hendes tid på akademiet blev afbrudt af et studieophold i Canada i 1974. I 1964, før hun havde afsluttet sin uddannelse, debuterede hun med en udstilling på Galerie EXI i Odense, og hun har lige siden spredt sine kunstneriske aktiviteter inden for alle genrer: body art, performances, film, kunstvideoer, skulptur og installationer. Men hun har også skabt bogillustrationer, flere messehagler, kataloger, plakater og postkort i forbindelse med udstillinger og projekter i ind- og udland.

Kirsten Justesen var aktivt engageret i kvindebevægelsen og sammen med bl.a. Vibeke Vasbo medstifter af rødstrømpebevægelsen. 1975-84 var hun medredaktør af tidsskriftet Kvinder sammen med bl.a. Lene Adler Petersen og Birgit Petersson. Hun var medlem af kunstnergruppen Kanonklubben og lavede sammen med filminstruktøren og billedkunstneren Jytte Rex kortfilmen Tornerose var et vakkert barn, 1970. Hendes kønspolitiske holdning gjorde hende til en central skikkelse i 1970’ernes kunstneriske opbrud. Dette kom især til udtryk gennem hendes medvirken i en række feministiske kunstudstillinger både herhjemme og i udlandet, fx den internationale kvindeudstilling på Charlottenborg 1975, La Femme Danoise i Det danske Hus i Paris 1976 og International Contemporary Feminist Art 1979 i Haag. 1980 fulgte Dannerkvinder i Nikolaj Udstillingsbygning og samme år The International Festival of Women in the Arts på Glyptoteket. Af uforglemmelige udstillinger kan nævnes Troløst draperi på Willumsen, 1987, hvor J.F. Willumsens store marmorskulpturer på museet i Frederikssund var svøbt ind i gul silke, så man så stumper af skulpturerne på en helt ny måde. Ikke kun alt ... en sceneåbning, 1989, på Sophienholm var en totalinstallation af rummene og omgivelserne og havde undertitlen med dansende tilføjelser uden døre. I 1993 lavede hun i Kulturministeriets udstillingsbygning Overgaden udstillingen Smeltetid 5, der var event, installation og videokunst, og i 1997 udstillingen Fama – Instant Saints, med kanonisering, daglig oplæsning og performance i Nikolaj Udstillingsbygning, hvor beskueren selv måtte deltage aktivt for at få billeder at se. Udstillingen Rekollektion på Nordjyllands Kunstmuseum viste i 1999 hendes 30-årige arbejde med at anvende sin egen krop som materiale.

Kirsten Justesen har været lærer på Store Restrup Højskole 1975-76 og undervisningsassistent i scenografi på Teatervidenskabeligt Institut på Københavns Universitet 1982-85. I 1994 blev hun vikarierende professor i skulptur på kunstakademiet i Stockholm, ligesom hun har undervist på flere skandinaviske kunstakademier. Desuden har hun været gæsteprofessor på The Academy of Fine Arts i Jerusalem og Rutgers University i USA. I 1985 blev hun udnævnt til afdelingsleder på Statens Teaterskole for at opbygge scenografuddannelsen, og med sin specielle skulpturelle viden og sit sikre avantgardistiske kunstsyn var hun frem til 1990 med til at inspirere og præge en hel generation af unge scenografer i den tredimensionale scenekunst, hvor ikke mindst rummet, der spilles i, har betydning.

Selv debuterede Kirsten Justesen som scenograf i 1967 med Peter Bangsgårds Cementløverne instrueret af Gunnar Rose på Studenterscenen i Århus. Siden har hun lavet scenografi til omkring 50 forestillinger, bl.a. på Fiolteatret, hvor en af de mere bemærkelsesværdige var forestillingen Der er noget råddent, 1978, Jane Rasch’ version af Hamlet, instrueret af Peter Thorsboe. I denne forestilling havde hun anbragt en 10.000 liter swimmingpool mellem de fire af rummets otte søjler. Kanten var af træ, bænkebred og malet som køligt marmor. Ved festen på slottet var der lagt orientalske puder på bænkekanten, hvor skuespillerne lå som levende skulpturer og nød frugter fra et stort flydende fad. På Svalegangen lavede hun i 1975 scenografi til R.W. Fassbinders Petra von Kants bitre tårer, instrueret af Christian Braad Thomsen, og i 1993 på Jomfru Ane Teatret Jakob Christensens Verden er våd og lys. Siden 1994 har hun været librettist og scenograf i Randi Patterson Company, der i 1996 opførte danseforestillingen Pink Lady på Dansescenen, koreograferet af Randi Patterson, og siden også på flere teatre i Tjekkiet. Hun lavede også scenografi til forfatteren Maria Hellebergs monolog Svanekød, instrueret af Joen Bille, i Grønnegårds Teatrets forestilling, der blev opført på Nationalmuseet 1996. Året efter skabte hun en scenografi i klare farver til Klaus Rifbjergs dansehandling Det nye spil om enhver, skrevet med udgangspunkt i H.V. Hofmannstahls middelalderspil og koreograferet på Dansescenen for Nyt Dansk Danseteater af Anette Abildgaard.

Kirsten Justesen har været medlem af Kunstnersamfundet siden 1980, af Akademiet for de skønne Kunster fra 1987, af Akademirådet 1988-90 og igen fra 1999 samt af dets jury 1996-2002. I 1986 blev hun udnævnt til formand for Brandts Klædefabrik i Odense frem til 2001. Siden 1993 har hun endvidere siddet i repræsentantskabet for Selskabet for Kirkelig Kunst og fra 1996 været medlem af Odin Teatrets bestyrelse. Kirsten Justesen har modtaget en lang række legater og hædersbevisninger, bl.a. Anne Marie Telmanyi Prisen 1991 og Eckersbergs Medaille 1996. I 1998 tildeltes hun den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond. Hun er repræsenteret på mange museer og i private samlinger i ind- og udland.

Beskrivelser og portrætter af Kirsten Justesen

  • Tidsskriftet Film-Teater-TV, oktober 1982. Teaterbladet, februar 1986.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig