Faktaboks

Jytte Rex
Jytte Maria Rex
Født
19. marts 1942, Frederiksberg
Arbejdsliv
Maler og instruktør
Familie

Forældre: regissør Svend Knud R. (1906-73) og bogholder Elfriede Maria Mathilde Hütter (1913-95).

Bofælle 1975-97: filminstruktør, forfatter Christian Braad Thomsen, født 10. december 1940 i Bjertrup, Hørning sogn, s. af husmand Thøger B.T. og Sara Pedersen.

Børn: Rosemaria (1976).

I 1978 skrev Jytte Rex i tidsskriftet Kritik, at “helheden er den eneste virkelighed, altid i endeløs bevægelse – og helheden vil også sige det transcendente lag af oplevelser, drømme, billeder og tanker, der pludselig bryder igennem virkeligheden og får dens overflade til at krakelere, så der kommer planer og oplevelsesmuligheder til syne, som er langt mere omfattende end mange aner til daglig.” Citatet kan stå som en sammenfatning af Jytte Rexs kunstneriske projekt, der har involveret mange forskellige medier: maleriet, filmen, fotografiet, tegningen og den trykte tekst, men også blandingsformer som tekst på malerier, maling på fotografier, emulsionsfotografier, der sammensmelter fotografi og maleri, samt bogcollager og film, der befinder sig et sted mellem dokumentar- og fiktionsfilm eller mellem fortælling og billeddigt. Gennem de mangfoldige kunstneriske udtryk ses en bevægelse mod at fange virkeligheden i et krydsfelt mellem fortid og nutid, mellem indre og ydre erfaring og mellem det unikt personlige og det kunst- og kulturhistorisk mere almene. Således blander Jytte Rex billeder fra sin private historie med referencer til den vestlige kulturs mytologiske bagage. Den personlige fortid foldes sammen med den græske og ægyptiske mytologis fabelvæsener, og den klassicistiske menneskefremstilling, den italienske renæssancekunst og den antikke arkitektur og skulptur glider sammen med nutidige former.

Filmen Veronicas svededug, 1977, der henviser til fortællingen om Jesu ansigtstræk, der prenter sig ind i det hovedtørklæde, en kvinde rækker ham til at tørre sig i på vejen mod Golgatha, peger ligesom titlen på fotoudstillingen Billedet bag billedet, 1996, på den teknik og kunstneriske bestræbelse, der ligger i Jytte Rexs samlede værk: det transparente og det flerfoldige, det anelsesfyldte og det, der hele tiden er i færd med at komme til syne og finde en form. Erindringen spiller således en vigtig rolle hos Jytte Rex, hvilket også fremgår af titler som Den erindrende, en kortfilm fra 1985 som hun modtog en Bodil-pris for, og billedværket Stamtavler, 1986, med bemalede fotos. Hendes optagethed af erindringen ses også indirekte i hendes seneste film Cikaderne findes, 1998, et portræt af digteren Inger Christensen. Drømmen er ligeledes et gennemgående tema, hvilket bl.a. fremgik af udstillingen Drømmen og den rasende latter, som hun afholdt sammen med forfatteren Inge Eriksen i 1974, og af forteksten til filmen Belladonna, 1981. Her hed det om giftstoffet i belladonnaplanten, at det forhindrer ofret i at skelne mellem drøm og virkelighed. Endelig tales der i alle hendes film om drømme, om rum bag rum og om at bevæge sig indad og tilbage for at komme frem. Drøm og virkelighed, fortid og nutid kondenseres i hendes kunst i et flydende visuelt rum af anelsesfyldt tilblivelse.

Efter at have taget en tresproglig korrespondenteksamen i 1962 blev Jytte Rex uddannet på Kunstakademiet i årene 1963-69. I slutningen af 1970’erne brugte hun billedet politisk, og sammen med andre kvindelige kunstnere lavede hun udstillinger, aktioner og happenings, der kredsede om kvindefrigørelse. Hun udgav således Kvindernes bog, 1972, sammen med Inge Eriksen Kællinger i Danmark, 1975, og billedromanen Jeg har ikke lukket et øje, 1978. I artiklen Det nødvendige billede, trykt i bogen Billedet som kampmiddel, 1977, og i hendes film fra 1970’erne: Tornerose var et vakkert barn, 1972, som hun lavede sammen med Kirsten Justesen, Veronicas svededug og Achilleshælen er mit våben, 1979, ses en optagethed af hverdagssansninger og ritualer knyttet til kvindelivet, som udtrykker undertrykkelseserfaringer. Samtidig er den kvindelige livssammenhæng forlenet med en poetisk-drømmeagtig kraft og en umiddelbar sanselighed knyttet til hverdagens objekter. Både i hendes billeder og film har det erotiske møde mellem mand og kvinde og kærlighedens veje og især dens vildveje været et gennemgående tema. Ikke for intet er filmen Isolde, 1989, opkaldt efter historien om Tristan og Isolde, en af vores kulturs store kærlighedsfortællinger. I Jytte Rexs malerier har den erotiske kraft ofte taget form af et næsten dyrisk favntag, og med få streger har hun fremstillet ensomhed og fortvivlelse, fx i form af bortvendte rygge. Der er ikke langt fra sammensmeltningen til adskillelsen hos Jytte Rex. I hendes tre seneste fiktionsfilm Belladonna, Isolde og Planetens spejle, 1992, synes kærlighedslykken at være en drøm, som ligger hinsides døden; omvendt formidler de erotiske scener også en sansekraft, der typisk for bevægeligheden i kunstnerens projekt taler døden imod.

Jytte Rex har igennem årene deltaget i en lang række gruppeudstillinger i ind- og udland, bl.a. med sammenslutningen Kammeraterne, som hun blev medlem af i 1995. Hun har desuden haft mange separatudstillinger, i 1990’erne især i Clausens Kunsthandel. Endvidere har hun udgivet en række bøger med sine tegninger samt illustreret bøger af bl.a. Vita Andersen og den spanske digter F. Garcia Lorca. Hun har modtaget flere stipendier og udmærkelser, bl.a. fra Knud Højgaards Fond 1984, Anne Marie Telmányis Fond 1994 og Nationalbankens Jubilæumsfond 1996. I 1998 blev hun tildelt Eckersbergs Medaille og samme år den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond.

Beskrivelser og portrætter af Jytte Rex

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig