Birgit Petersson

Birgit Petersson voksede op i et indremissionsk hjem. Hendes moder kom fra et lille hedelandbrug på Herningegnen og fik ad åre Birgit Peterssons fader omvendt til sin egen strenge tro. Han var elinstallatør og søn af en arbejdsmand, der var indvandret fra Sverige. Hjemmets fire døtre, hvoraf Birgit Petersson var den ældste, blev holdt borte fra ikke-indremissionsk udfoldelse, men Birgit Petersson gjorde som lidt større pige oprør mod den restriktive livsform. Familien boede i hovedstadsområdet, indtil den, da Birgit Petersson var 12 år, flyttede til Ribe, hvor hun blev student i 1964. Her kom hun i forbindelse med byens museumsfolk og blev interesseret i arkæologi og kunst, som hun siden har haft et nært forhold til. Hun overvejede at blive arkæolog, men faderen, der bar på en uopfyldt drøm om lægegerningen, havde allerede tidligt i barndommen opfordret hende til at blive læge. Hun fulgte dette ønske og rejste til København for at læse medicin.

Da Birgit Petersson måtte forsørge sig selv, arbejdede hun ved siden af studierne og engagerede sig i stofmisbrugernes problemer. Hun fik bl.a. ansættelse hos Karen Berntsen på Ungdomsklinikken. Samtidig tog hun del i politisk arbejde og blev medlem af Venstresocialisterne fra partiets start i 1967. To år senere flyttede hun sammen med en af partiets ledere Preben Wilhjelm. Han medbragte en lille søn, og de fik et fællesbarn i 1972, samme år, som hun gik til den afsluttende embedseksamen. I deres hjem færdedes mange fremtrædende mennesker fra tidens progressive venstrefløj, og Birgit Petersson udfoldede sin nærmest grænseløse gæstfrihed. Fra begyndelsen af 1970'erne var hun særdeles aktiv rødstrømpe og medlem af redaktionen for bevægelsens blad Kvinder, hvor hun sammen med kollegerne Katrine Sidenius og Anse Stoltz-Andersen havde en banebrydende lægebrevkasse, der senere videreførtes i ugebladet Alt for damerne. Med sprudlende engagement anlagde de en kvindelig synsvinkel i opfattelsen af sygdom og behandling, ikke mindst på kønslivets og fødslernes område, og rystede derved den mandsdominerede lægeverden, så det gav genlyd i vide kredse. Samme synsvinkel prægede Gruppen for Medicinsk Kvindeforskning, som Birgit Petersson i 1979 var medstifter af. Den afholdt en række vellykkede danske og skandinaviske seminarer, og kvindelige læger og andre fra denne gruppe skrev i 1984 bogen Kvinden som patient med Birgit Petersson som en af redaktørerne.

I studietiden havde Birgit Petersson besluttet at blive psykiater for at beskæftige sig med socialpsykiatri, men hun startede som ung læge på forskellige ikke-psykiatriske afdelinger og tillempede i begyndelsen stillingsvalgene, så hun kunne være mest muligt hjemme hos børnene. Derefter gennemførte hun en speciallægeuddannelse i psykiatri 1984 og gik med liv og sjæl op i det kliniske arbejde. I 1987 blev hun ansat ved Københavns Universitet i landets første lektorat i medicinsk kvindeforskning. Det krævede en særlig indsats af hende at finde sig til rette i universitetsatmosfæren, hvor hun savnede patienterne og var direkte uvelkommen som kvindeforsker i det traditionsbundne medicinske miljø. Men hendes indsigt og engagement viste sig bæredygtigt, og hun har målrettet udfyldt stillingen ved at iværksætte en række kvindeforskningsprojekter, fx om graviditet, abort, overgangsalder, sygeliggørelse af kvinder og spiseforstyrrelser. Disse emner har hun også behandlet i alment tilgængelige bøger, såsom Fra pige til kvinde, 1989, og Frygten for fedtet, 1997. Hun har desuden været medredaktør af lærebogen Klinisk socialmedicin fra 1992. 1990-93 var hun forkvinde for den nystiftede Foreningen for Kvinde- og Kønsforskning i Danmark. Sideløbende med lektoratet har Birgit Petersson lagt vægt på at bevare det direkte lægelige arbejde med patienter og har på aftenbasis fortsat sin private psykoterapipraksis, som hun startede i 1985. Her har hun især behandlet kvinder med bulimi, en spiseforstyrrelse, som hun har været optaget af, efter at hun i brevkasserne bemærkede dens skjulte udbredelse og forsømte behandling. Hun har tillige fungeret som konsulent for Døgnkontakten i Københavns kommune.

Gennem årtier har Birgit Petersson haft gennemslagskraft med en stadig strøm af videnskabelige artikler og ikke færre kronikker og debatindlæg. Med stor energi er hun blevet ved med at stille de nødvendige spørgsmål på den medicinske kvindeforsknings endnu kun lidet opdyrkede område, og hun har selv lagt kræfterne i for at finde svar. Som en vagthund har hun nøje fulgt med i den etablerede lægelige behandling af kvinder og givet alle klar besked. I erkendelse af, at det er vigtigt, at kvinderne selv er velorienterede om helbred og behandling, har hun gerne taget ordet i medierne, hvorigennem hun er blevet særdeles velkendt. Trods modstand fra mere konventionelle kolleger har Birgit Petersson i kraft af sit dybe engagement i såvel kvindesag som lægegerning udført et pionerarbejde med mærkbare forbedringer i den traditionelle lægelige behandling af kvinder.