Anna

Annas betydelige korrespondance med både familien og personer som bl.a. Birgitte Gøye og Anne Hardenberg viser et billede af en begavet kvinde med både åndelige og materielle interesser. Efter faderens tronbestigelse blev hun fra 1537 opdraget i Danmark, hvor hendes undervisning blev forestået af Tileman van Hussen, der var læsemester ved Københavns Universitet og siden biskop i Slesvig. På denne måde har man kunnet sikre sig en opdragelse i den lutherske lære her i årene umiddelbart efter Reformationen. Anna trolovedes som 16-årig og blev ved giftermålet samme år ledsaget på rejsen til Sachsen af sin moder og et stort følge. Forbindelsen mellem det danske og det sachsiske hof intensiveredes efter brylluppet gennem hyppige besøg og livlig brevveksling.Det nære forhold mellem de to hoffer kom til udtryk på flere måder. Kurfyrsteparrets søn Christian, der senere efterfulgte faderen, blev opdraget hos sin mormoder i Danmark, og Anna var meget aktiv i bestræbelserne for at skaffe såvel broderen Frederik 2. som andre et passende parti. Under Syvårskrigen 1563-70 forstrakte kurfyrsten sin svoger med betydelige lån og mæglede desuden mellem ham og hans slægtninge, hertugerne af Sønderborg og Gottorp. Efter den første konsolidering af Reformationen begyndte en skarpere grænsedragning mellem de protestantiske trosretninger, bl.a. mellem den lutherske og den calvinske, især hvad angik nadverlæren. Kurfyrsteparret anså sig som garant for den rette lutherske lære, og det afstedkom forfølgelser af sachsiske kryptocalvinister, hvis lutherdom havde et stærkt calvinistisk islæt, og et pres på Frederik 2. for at gøre ligeså i Danmark. Det gik bl.a. ud over teologen Niels Hemmingsen, der afskedigedes fra Københavns Universitet.Anna fødte ikke mindre end 15 børn, seks døtre og ni sønner, hvoraf de fleste døde som små. Trods denne belastning magtede hun at forestå administrationen af de fyrstelige godser, der blev drevet efter datidens økonomiske idéer. Hun havde desuden litterære interesser og blev anset for at være en kyndig kender af Luthers skrifter, som har været til rådighed i ægteparrets fornemme bogsamling. Hendes breve vidner om stor alsidighed, der ud over det allerede nævnte også omfattede børneopdragelse, fremstilling af akvavit og lægemidler, madlavning, skønhedspleje, byggeri, havevæsen og jagt. Hun ledsagede i øvrigt ofte sin mand på rejser og jagt. Hendes standsbevidsthed og stærke forankring i troen på Gud kommer til udtryk bl.a. i et trøstebrev til Gøye i anledning af Herluf Trolles død. Heri anerkender Anna venindens smerte ved tabet og hendes evne til trods alt at sætte sin lid til Gud og trøste sig med, at ægtemanden havde fået et godt eftermæle. Det indtryk, man her får, stemmer godt overens med Annas eget eftermæle i Sachsen som “Mutter Anna”. Hun ansås af samtiden for at være en smuk kvinde. Portrætterne viser hendes regelmæssige træk, blå øjne, smukke teint, kraftige blonde hår og let fyldige skikkelse.