Signe Arnfred

Signe Arnfred voksede op i et hjem præget af den grundtvigske højskole og et nært, traditionsrigt familieliv. Efter studentereksamen 1962 fra Akademisk Studenterkursus var hun på højskole; herefter rejste hun rundt i Norden, arbejdede som lærervikar i Jylland og var stuepige i Italien. I 1964 begyndte hun at studere i Århus, men efter at have taget filosofikum skiftede hun til kultursociologi på Københavns Universitet. Et halvt år af studietiden blev tilbragt i England, hvor hun 1967 læste ved London School of Economics. Det følgende år var hun medarbejder på et projekt om bistand i Østafrika, hvorefter hun i en periode læste ved Makerere University College i Kampala, Uganda. Tilbage i Danmark blev hun involveret i studenteroprøret og siden i rødstrømpebevægelsen.

Efter et ophold på Femø sommeren 1971 gik hun ind i den nye kvindebevægelse og var bl.a. med til at arrangere rødstrømpernes første store sammenkomst Tåstrupseminaret i starten af 1972. Mødet med rødstrømpebevægelsen kom til at betyde en vidtgående omlægning af hendes studier. Hvor hun før havde taget afsæt i en marxistisk sociologi, tog hun nu et marxistisk-feministisk udgangspunkt. Op gennem 1970’erne var hun med til at organisere en stribe kvindebevægelses- og kvindeforskningsseminarer, fx det første kvindeseminar afholdt i Nordisk Sommeruniversitets regi i 1972, ligesom hun deltog i diverse kollektive bogprojekter, heriblandt Udsigten fra det kvindelige univers, 1972, en analyse af damebladet Eva, og Kvinder og kvindebevægelse: 11 rødstrømpehistorier, 1974.

Signe Arnfred blev mag.art. i kultursociologi i 1973 på afhandlingen Kvinder og kapitalisme og ansattes samme år som adjunkt ved Roskilde Universitetscenter (RUC), hvor hun blev lektor i 1977. Undertitlen på hendes konferensafhandling Byggesæt til en kvindeteori kunne også være overskriften på hendes bestræbelser de følgende år, nemlig at finde frem til en adækvat begrebsliggørelse af kønsrelationer og -identiteter. Arbejdet med en samfundsvidenskabelig, socialistisk teori om kvinders situation udmøntede sig i flere bøger, der fik stor betydning for den spirende kvindeforskning, bl.a. Kvindesituation og kvindebevægelse under kapitalismen, 1974, som hun udgav sammen med Karen Syberg. Hun redigerede desuden sammen med Hanne Møller tre bind om og af den russiske feminist og politiker Alexandra Kollontaj, der blev udgivet som Udvalgte skrifter, 1977-78. Perspektivet udvidedes de følgende år, hvor hun beskæftigede sig med kvinders vilkår andre steder i verden, som det fx ses af hendes bidrag til antologien Bröd och rosor, kvinnokamp i Italien, Spanien och Portugal, 1978, som hun ligeledes var medredaktør af.

Signe Arnfred ville gerne arbejde med og for kvinder under et socialistisk styre. 1980 fik hun sit ønske opfyldt, da hun sammen med sin kæreste, senere ægtefælle Jan Birket-Smith og parrets to børn bosatte sig i Mozambique. Her arbejdede hun 1981-84 i den nationale kvindeorganisation, hvor hun bl.a. ledede en omfattende dataindsamling som baggrund for fastlæggelse af en revideret kvindepolitik. 1988-90 boede familien i Grønland, hvor Signe Arnfred underviste på Grønlands Universitet i videnskabsteori og sociologi. Sideløbende arbejdede hun med endnu et kollektivt bogprojekt Kvinder i Grønland, 1991. Tilbage på RUC skiftede hun til Institut for Internationale Udviklingsstudier. Hendes interesse for kvinder i den tredje verden, specielt Afrika, har op gennem 1990’erne resulteret i en lang række originale antologier og enkeltbidrag, nævnes kan fx pjecen Conceptualizing Gender, 1996, og samlingen Legal Change in North/South Perspective, redigeret sammen med Hanne Petersen, 1996. Hun har genbesøgt Mozambique adskillige gange, bl.a. har hun i perioder undervist ved Eduardo Mondlane Universitetet i Maputo og været knyttet som rådgiver til forskningsprojektet Women and Law in Southern Africa med sæde i Harare, Zimbabwe.