Jutta Bojsen-Møller fulgte ofte faderen på foredragsturnéer og traf i midten af 1850’erne sin tilkommende ægtefælle, der var huslærer i en præstegård, de besøgte. Hendes forældre var betænkelige ved den store aldersforskel på 22 år, men bøjede sig for F.D. Møllers vedholdende bejlen og Jutta Bojsen-Møllers åbenlyse forelskelse.
Da han var blevet sognepræst i Sejling ved Silkeborg, giftede de sig i 1857, et par måneder før hendes 20-års fødselsdag. Samme år fik hun det første af i alt 11 børn, hvoraf de tre døde som spæde.
Det forhindrede hende dog ikke i at engagere sig stærkt i menighedens liv. Hun lyste især op med sin smukke stemme, blev forsanger i kirken, fulgte ægtefællen på sognebesøg og samlede unge piger i præstegården til håndarbejde og højtlæsning.
Venskabet med digteren C. Hostrup og hans kone Elisabeth, der begge var aktive i Dansk Kvindesamfund (DK), blev af afgørende betydning for hende. De introducerede hende til kvindesagen, uden at det dog i første omgang fik praktiske konsekvenser. Datteren Eli Møller har beskrevet hjemmet som traditionelt patriarkalsk: støtte til højere uddannelse var forbeholdt de seks sønner, hun måtte selv finansiere sin, og moderen afholdt sig fra offentlig fremtræden i faderens levetid.
Indtægten i Sejling blev efterhånden for lille til at forsørge den stadigt voksende familie, der i 1874 trods stærk tilknytning til det midtjyske måtte flytte til det mere indbringende kald i Marvede på Sydsjælland.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.