Gyrithe Lemche

Faktaboks

Gyrithe Lemche
Ellen Gyrithe Lemche
Født
17. april 1866, København
Død
3. februar 1945, Lyngby sogn, Københavns amt
Arbejdsliv
Forfatter, kvindesagsforkæmper og redaktør
Familie

Forældre: skolebestyrer Hartvig Frisch (1833-90) og Elisabeth Alexandra Mourier (1835-92).

Gift 19. juli 1893 med kredslæge Johan Henrich L., født 23. august 1863 i København, død 22. januar 1962 i Lyngby sogn, Københavns amt, s. af gårdejer Peter Søren L. og Karen Magdalene Jacobsen.

Børn: Karen (1894), Vibeke (1895), Hans Henrik (1897), Birthe (1898), Jørgen (1900), Mogens (1901), Hans Jacob (1902), Hans Martin (1904), Klavs (1905), Niels (1907).

Gyrithe Lemche
Gyrithe Lemche kom til at gøre sig stærkt gældende på to fronter, dels som forfatter og dels som kvindepolitisk aktiv i Dansk Kvindesamfund. Foto uden år.
Kvindetoget 1915
Gennem sin søster Vibeke Salicath kom Gyrithe Lemche ind i Dansk Kvindesamfund, og hun blev foreningen daglige leder og chefideolog 1913-1918. I værket Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar (1912) fremstillede hun kvindebevægelsens etablering og indsats i ligeretskampen. 1913-1919 var hun redaktør af foreningens blad Kvinden og Samfundet. På billedet ses hun yderst til venstre i Kvindetoget, der fejrede grundlovsændringer i 1915, der gav kvinder valgret. Jutta Bojsen-Møller ses forrest i midten og Astrid Stampe Feddersen yderst til højre.
Kvindetoget 1915
Af /Det Kgl. Bibliotek.
Gyrithe Lemche
Gyrithe Lemche ved skrivebordet og med en indrammet plakat af hovedværket Edwardsgave i baggrunden, der udkom i fem bind 1900-1912. Værket er en slægtsroman, der følger to familier fra 1700-tallet og frem og beskriver sammenhængen mellem den store Danmarkshistorie og den mere individuelle familiehistorie. Foto uden år.
Gyrithe Lemche
Af /Det Kgl. Bibliotek.

Artikelstart

Kvindesagens Moses kalder Beth Juncker sit afsnit om Gyrithe Lemche i Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98. En rammende karakteristik, der både fanger det visionære i forfatterskabets kvinde- og samfundssyn og det store lederpotentiale, hun udviste som frontfigur i Dansk Kvindesamfund (DK) i de bevægede år omkring grundlovsændringen 1915. Gyrithe Lemche tilhørte på begge slægtslinier det kbh.ske embeds- og handelsbourgeoisi. Sine første leveår tilbragte hun i Store Kongensgade, men familien flyttede i 1872 til Gammel Rustenborg i Lyngby, en villa, hun og hendes mand overtog i 1896. Siden byggede de et nyt hus i Lyngby, hvor de boede resten af deres liv. Gyrithe Lemche var allerede før udflytningen kommet meget i Lyngby, hvor morfaderen William Coutonne Mourier ejede en gård. Sammen med sine tre søskende fik hun privatundervisning i hjemmet af bl.a. den senere højskoleforstander Ludi Petersen. I 1887 tog hun studentereksamen fra N. Zahles Skole og begyndte at studere tysk ved Københavns Universitet. Det stærkt mandsdominerede miljø afskrækkede hende dog, hun opgav studierne og blev lærerinde ved faderens latin- og realskole Lyceum, hvor hun underviste, indtil hun i 1893 blev gift med lægen Johan L. Ham havde hun mødt som medspiller i en dilettantforestilling, hun havde skrevet teksten til, og hun fortsatte sin forfattervirksomhed i årene fremover. I perioden 1894-1907 fik hun ti børn, hvoraf et døde som toårig. Da hun i et interview i 1933 blev spurgt, hvordan hun havde overkommet at få et barn hvert andet år og udgive en bog de andre, fortalte hun, at hun ofte sad og skrev i familiens sommerhus mandag-fredag og kun tilbragte weekenderne hjemme. Husførelsen blev klaret af ægtefællen med hjælp af gode tjenestefolk, og han, der foruden som kredslæge var kendt for at promenere med barnevogn på hovedgaden i Lyngby, renskrev også hendes manuskripter.

Debutbogen Soedtmanns Jomfruer fra 1898 portrætterede en række beboere på en stiftelse i Lyngby og indledte den linie i forfatterskabet, der med udgangspunkt i selvbiografisk og slægtshistorisk stof beskriver udviklingen på egnen fra afviklingen af det feudale landbrug op til Gyrithe Lemches egen tid. Denne lokalhistoriske interesse gjorde hende også til medstifter af Historisk-Topografisk Selskab for Lyngby-Tårbæk i 1927 og til en flittig bidragyder til selskabets årsskrift. For den indsats udnævnte selskabet hende i 1941 til æresmedlem. Allerede i 1899 kom Folkets Synder, et modigt debatindlæg i romanform om den manglende lovgivning og folkeoplysning om kønssygdomme. Bogen var et kvindeligt svar på den sædelighedsdebat, der rasede i 1880’erne, og Gyrithe Lemche udmærkede sig ved fuldt at anerkende kvinders seksuelle behov, men pointerede, at kærlighed og seksualitet skulle høre sammen. Dermed lagde hun afstand til fx Agnes Henningsens friere opfattelse af den kvindelige seksualitet. Hovedværket er Edwardsgave, som kom i fem bind fra 1900 til 1912. Det er en klassisk slægtsroman, som gennem en realistisk skildring af to store købmandsdynastier tilbage fra 1700-tallet og frem til samtiden beskriver sammenhængen mellem udviklingen i Danmarkshistorie og familiehistorie. Gyrithe Lemche udviklede temaet fra Folkets Synder, der var blevet afvist som tendenslitteratur, og fremlagde i Edwardsgaves større panorama den opfattelse, at kønsdrift løsrevet fra ægteskab og forplantning er destruktivt ikke alene for familieforholdet, men også for det samfundsmæssige engagement, der svækkes af den individuelle splittelse. Som et biprodukt af forarbejdet til romanserien kom De Fyrstenberg Bønder, 1905, om bøndernes liv på det bernstorffske gods i Gentofte fra stavnsbåndets ophævelse i 1788 og videre op gennem 1800-tallet.

Kort efter udgivelsen af De Fyrstenberg Bønder indtraf et vendepunkt i Gyrithe Lemches liv. Storesøsteren Vibeke Salicath, der var bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfunds Københavns-kreds, fik hende i 1906 med til foreningens landsmøde. De følgende år optrappedes hendes engagement, i 1910 blev hun medlem af fællesstyrelsen, og under Astrid Stampe Feddersens formandskab 1913-18 var hun DKs chefideolog og daglige leder. Det betød en pause i det fiktive forfatterskab på 14 år, imens hun gjorde en kæmpeindsats for kvindesagen gennem rejse- og mødeaktivitet og som redaktør af medlemsbladet Kvinden og Samfundet 1913-19. Opgaven som DKs kronikør tog Gyrithe Lemche også på sig, og Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, der udkom første gang i 1912 og i revideret udgave i 1939, blev den grundlæggende fremstilling af kvindebevægelsens etablering og indsats i ligeretskampen. Den grundlovsændring, der 1915 indførte kvindevalgret, afventedes med stor utålmodighed i årene forud. Gyrithe Lemche, der var en gudbenådet taler, krævede under DKs fællesmøde 1912 i en tale på Skamlingsbanken, at der blev indkaldt en kønsblandet grundlovgivende forsamling, så kvinder kunne deltage i formuleringen af deres borgerrettigheder, ligesom mændene havde gjort i 1849. Hun havde i det hele taget ikke tillid til det etablerede politiske systems vilje til at integrere kvinderne og opererede med muligheden for at danne et kvindeparti, hvis de første rigsdagsvalg under den nye grundlov ikke gav et acceptabelt resultat. “Tal ikke derom, tænk altid derpaa,” sagde hun. Resultatet ved valget i 1918 blev en kvinderepræsentation i Folketinget på godt 2%, aldeles uacceptabelt for Gyrithe Lemche, der i Kvinden og Samfundet desuden beklagede sig over, at ingen af de fire kvindelige folketingsmedlemmer repræsenterede kvindebevægelsen. Men der var ikke opbakning til hendes synspunkter i DK, og det betød, at Gyrithe Lemche efter landsmødet i 1918, hvor den radikale borgerrepræsentant Julie Arenholt overtog formandsposten, trak sig fra sine tillidshverv. Trods stor bitterhed over denne sag forblev Gyrithe Lemche aktiv i DK. Hun var endog landsformand i perioden 1921-22 og blev i 1944 hædret med en udnævnelse til æresmedlem.

Gyrithe Lemche har beskrevet sin feministiske position og de konflikter, den skabte, i nøgleromanen Tempeltjenere, som udkom i tre bind 1926-28. Her fortælles også om opvæksten i det nordlige København, ligesom Gyrithe Lemche tegner et usædvanligt smukt portræt af hovedpersonens ægtefælle, der helhjertet støtter sin kones kvindesaglige engagement trods de afsavn, det medfører for familielivet. Bogen er blevet læst som hendes forsvarsskrift, men den løfter sig over det personlige niveau og er en samtidsskildring af den eksistentielle konflikt mellem at være trofast mod sig selv som individuel kunstner og at give sig selv til fællesskabet i den politiske kamp. Den historiske og litterære interesse blev taget op igen med dagbogsromanen Lotte van Joost,1924, hvis handling er henlagt til 1700-tallet, og romanserien Strømmen, 1929-32, der følger livet omkring Mølleåen fra Middelalderen og flere århundreder frem. Gyrithe Lemche tog også i et par fiktive bøger del i samtidsdebatten. Paa godt og ondt, 1924, diskuterer opdragelsesprincipper og Vuggen gaar kommer i 1935 som et indlæg i debatten om børnetilskud. Men den er også interessant, fordi den forsvarer kvinders ret til at få børn uden for ægteskab, og dermed understreger Gyrithe Lemches store tiltro til moderskabet som kvindelivets største værdi og væsentligste mulighed for at opnå en selvstændig kvindeidentitet.

Der var bud efter Gyrithe Lemche fra mange sider, og hun overkom at engagere sig i andre kvindesammenhænge, fx i bestyrelsen for Kvindernes Bygning, hvor hun var formand 1916-29. Også tillidsposter i faglige foreninger påtog hun sig, bl.a. var hun bestyrelsesmedlem i Dansk Forfatterforening 1916-28. Gyrithe Lemche modtog en række hædersbevisninger for sin usædvanligt bredspektrede og meget betydelige indsats. 1921 blev hun optaget på finansloven, 1927 fik hun Tagea Brandts Rejselegat og 1934 medaljen Ingenio et arti. Året efter hendes død i 1945 afsløredes en bautasten til hendes minde i Sorgenfri Slotspark.

Beskrivelser og portrætter af Gyrithe Lemche

  • Tegn. fra 1929 af Hans Bendix. Tegn. af H. Jensenius på Fr.borgmus. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98. Margit Andersen: Gyrithe Lemches forfatterskab, 1983. Torben Brostrøm (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, 1980.
  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Privatarkiv i Det Kgl. Bibliotek, Byhistorisk Samling for Lyngby-Tårbæk Kommune.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig