Faktaboks

Thea Tønder
Dorthea Caroline (Thea) Tønder
Født
10. februar 1880, København
Død
22. april 1944, København
Arbejdsliv
Rådmand, tobaksarbejder og kommunalpolitiker
Familie

Forældre: arbejdsmand C.F. Larsen (død 1886) og tobaksarbejder Nicoline Christine Poulsen (død 1909).

Gift 19. november 1899 med postbud Larsenius Peter Kristian Petersen T., født 28. oktober 1878 i København, s. af postbud Peter P. T. og Ane Kathrine Larsen. Ægteskabet opløst 1910.

Børn: Louise (1907).

Det var en i mange henseender usædvanlig kvinde, der i 1938 satte sig i rådmandsstolen i Københavns. magistrats 2. afdeling. Thea Tønder var vokset op i en arbejderfamilie, hendes fader var arbejdsmand og hendes moder tobaksarbejderske. Da hun var seks år gammel, døde faderen, og da hun fyldte ti år, havde hun nået den lavalder, som var sat i Fabrikloven af 1873, der regulerede børns og unges arbejde i fabrikker og værksteder. Tobaksindustrien tegnede sig i 1890 for godt en tredjedel af de beskæftigede børn, og Thea Tønder måtte nu bidrage til familiens økonomi ved at tage arbejde på Hirschsprungs Tobaksfabriker, hvor moderen i forvejen var ansat. Her skulle hun i de næste 47 år have sin arbejdsplads.

Thea Tønder var fagligt aktiv og fungerede i flere perioder som tillidskvinde, efter sigende en myndig forhandler med stor realitetssans. 1907 blev hun medlem af bestyrelsen for Enigheden, Tobaksarbejderforbundets Københavns-afdeling, hvor hun sad til 1909 og igen i perioden 1919-30. Tobaksfaget var en af de industrigrene, hvor kvinderne tidligst fandt beskæftigelse, så da Enigheden blev stiftet i 1871 som den første fagforening inden for "Tobakken", var ét af foreningens formål derfor at "modarbejde Kvindernes Indtrængen i Faget." Men da Tobaksarbejderforbundet i Danmark stiftedes i 1887, blev det fastslået i formålsparagraffen, at forbundet skulle omfatte alle mandlige og kvindelige tobaksarbejdere. Tobaksarbejderforbundet blev hermed det første blandede fagforbund. Den første kvinde, der fik sæde i hovedbestyrelsen, var Nelly Hansen. I 1922 blev Thea Tønder medlem af Tobaksarbejderforbundets hovedbestyrelse, og da var over halvdelen af forbundets medlemmer kvinder. Dette afspejlede sig dog ikke i forbundsledelsens sammensætning: Thea Tønder var i hele den periode, hun sad der, nemlig frem til 1937, eneste kvinde blandt 13 hovedbestyrelsesmedlemmer. Sideløbende med den faglige aktivitet engagerede Thea Tønder sig også partipolitisk. I 1921 deltog hun som medlem af Fagoppositionens Sammenslutning (FS) i Danmarks Kommunistiske Føderations fællesledelse. FS, der samme år blev sluttet sammen med Danmarks Kommunistiske Parti, var stiftet i 1910 på et klart syndikalistisk grundlag og med det formål at arbejde som en opposition inden for den etablerede fagbevægelse.

Thea Tønder orienterede sig efterhånden mod Socialdemokratiet og opnåede en central placering i partiet. Hun var også at finde blandt de socialdemokratiske kvinder, der engagerede sig kvindepolitisk, om end hun på linie med bl.a. Andrea Brochmann, Edel Saunte og Kristine Jensen var skeptisk over for de socialdemokratiske kvindeudvalg og kaldte dem en narresut, bl. a. fordi de var underlagt vælgerforeningernes bestyrelser. Derimod anså hun Socialdemokratisk Kvindeforenings (SK) struktur, der i højere grad muliggjorde selvstændige initiativer udadtil, for mere hensigtsmæssig for kvindepolitikken. Foreningen, der var stiftet i 1908, var imidlertid sygnet hen efter kvindeudvalgenes oprettelse i 1929. Medlemmerne var ældre kvinder, der havde været aktive i mange år, og formanden, Brochmann, havde tilsyneladende opgivet at bekæmpe partiets modstand mod foreningen. En gruppe yngre socialdemokratiske kvinder, der så foreningen som arbejderkvindernes alternativ til Dansk Kvindesamfund, tog i 1935 magten, og med Thea Tønder som formand og Inger Hempel som næstformand kom der fornyet liv i foreningen. Samme år besluttede Kvinde-Udvalgenes-Klub, der var et samarbejdsorgan for kvindeudvalgene, og hvor Margrethe Høst Neerup var formand, at opløse sig og kollektivt indgå i SK. Kvindeudvalgene og SK arbejdede efterhånden side om side, og mange af kvinderne, bl.a. Hempel, var medlem af begge kvindegrupperne. Thea Tønders og Hempels forsøg på at skabe et landsomfattende forbund af socialdemokratiske kvindeforeninger stødte på stærk modstand fra partiledelsens side, og med den definitive afvisning i 1936 var håbet om at gøre SK til en magtfuld forening bristet. Mange af kvinderne valgte nu igen at koncentrere arbejdet om kvindeudvalgene. Selv blev Thea Tønder i 1938 medlem af kvindeudvalget i sin lokale vælgerforening, men hun fortsatte som formand, indtil hun fratrådte kort tid før sin død i 1944. 1935 var også året, hvor Thea Tønder opnåede at blive valgt som suppleant til Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Ved kongressen i 1939 valgtes hun til ordinært medlem og sad i hovedbestyrelsen til sin død.

Det var dog på det kommunalpolitiske område, Thea Tønder gjorde en enestående karriere. 1937 blev hun medlem af Borgerrepræsentationen og blev, hvad der var ret usædvanligt for kvinder dengang, medlem af budgetudvalget. Hendes politiske indsigt og indsats i organisationslivet var velkendt, og skønt hun ikke havde taget ordet i plenumforsamlingerne, valgtes hun allerede året efter, dvs. i 1938, af den socialdemokratiske gruppe til rådmand i magistratens 2. afdeling, der tog sig af regnskabsvæsen, skat, lønninger, hospitalsvæsen og boligbyggeri. Som rådmand interesserede hun sig meget for forholdene på Skt. Hans Hospital. Det var dog især aldersrenteboligerne, der lå hende på sinde. Før hende havde kun én kvinde beklædt posten som rådmand, nemlig den radikale Alvilda Harbou Hoff fra 1925 til 1929. Men Thea Tønder var den første arbejderkvinde i Københavns magistrat, og hun var i hele sin embedsperiode også den eneste kvinde overhovedet. Som afdelingens borgmester Julius Hansens nærmeste medarbejder måtte hun adskillige gange vikariere for denne og fungere i hans sted. Hun erklærede selv, at hun havde meget nyt at lære, men hun blev hurtigt højt respekteret for sin indsigt og saglighed, og hun forblev rådmand til sin død.

Thea Tønder havde giftet sig i 1899, men blev separeret kort før datteren Louises fødsel og blev få år senere skilt. Hun levede herefter alene med sin datter. Hun var stolt af, at fabriksarbejdersken i påklædning og kultur fuldt ud kunne hævde sig over for borgerskabets kvinder. Fotografier af hende, bl.a. sammen med datteren i en elegant dagligstue med plyds og klunker og viftepalmer, viser en kvinde med en stærk feminin udstråling. Men hendes livsforløb afslører, at hun også havde faglig og politisk gennemslagskraft.

Beskrivelser og portrætter af Thea Tønder

  • Foto i Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv.
  • Beth Helle Lauridsen: De politiske kvindegrupper i Socialdemokratiet fra 1929 til 1958, 1985. Social-Demokraten 23. april 1944.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig