Tagea Brandt

Tagea Brandts fader var politiker og bestyrer af Borgerdydskolen, en prestigeombrust og elitepræget privatskole for drenge og unge mænd, og selv blev hun som barn sat i Døtreskolen af 1791. Ganske ung blev hun i 1861 sendt til Paris med veninden, den senere formand for Kvindelig Læseforening (KL) Sophie Alberti for at lære fransk. Tagea Brandts barndomshjem var et mødested for den gryende kvindesags kvinder, hendes moder var et af de ihærdige første bestyrelsesmedlemmer i Dansk Kvindesamfund (DK) og begejstret tilhænger af KL. Moderens iver for reform af kvinders uddannelses- og erhvervsforhold synes dog ikke at have ført til tilsvarende satsninger på Tagea Brandt og hendes søster Estrid som potentielt selverhvervende kvinder.

Tagea Brandt fulgte med moderen og søsteren ind i KL, der blev startet 1872. Her var hun 1877-80 bestyrelsesmedlem med Kirstine Frederiksen på formandsposten. Hun fungerede desuden som foreningens sekretær og læsesalsinspektrice, vellidt på grund af sin klare hjerne og optimisme. 1878 fik hun sin beundrende veninde Alberti som bestyrelseskollega. To år senere nedlagde hun sin bestyrelsespost på grund af sit forestående bryllup med den syv år yngre Vilhelm B., som hun havde mødt allerede i 1871, men først 33 år gammel blev gift med i 1881. Ægtefællen ejede sammen med sin broder, S. Chr. B., Brandts Klædefabrik i Odense, et af datidens ekspanderende og store industriforetagender. Men ægteskabet blev kortvarigt, idet Tagea Brandt på grund af en uhelbredelig blodsygdom døde i 1882. Det var et chok, som Vilhelm B. aldrig overvandt, og med sine efterfølgende initiativer sikrede han Tagea Brandt et navn i dansk kvindehistorie. Han gav bl.a. penge til KL, men oprettelsen af Tagea Brandts Rejselegat for Kvinder i 1905 blev hans største og mest nostalgiske donation. Ifølge fundatsen af 1922 var legatet tænkt som hædersgave til fremragende kvinder inden for videnskab, billedkunst, musik, litteratur og skuespilkunst og her frem for alt til skuespillere ved Det Kgl. Teater. Legatet skulle tildeles i frisindet, men dog konservativ ånd. Det blev første gang uddelt i 1924, få år efter Vilhelm B.s død. Blandt de første af dets modtagere var maleren Anna Ancher, historikeren Ellen Jørgensen, fysikeren Kirstine Meyer og skuespillerne Betty Hennings, Oda Nielsen, Betty Nansen og Anna Bloch. Rejselegatet er stadig i dag med portioner af 75.000 kr. en af de største hædersgaver, kvinder kan opnå uden ansøgning.