Faktaboks

Marie Rovsing
Marie Nicolina Theodora Rovsing
Født
11. november 1814, Sengeløse sogn
Død
25. september 1888, København
Arbejdsliv
Kvindesagsforkæmper og legatstifter
Familie

Forældre: provst Nicolai Clausen Schack (1781-1844) og Tagea Dorothea Erasmi (1785-1841).

Gift 11. februar 1845 med skolebestyrer Kristen R., født 3. december 1812 i Mariager, død 16. januar 1889 i København, s. af organist Niels Christensen R. og Zidsel Marie Svendsen.

Børn: Tagea (g. Brandt, 1847), Elif Harald (1849), Niels Ivar Asmund (1850), Estrid (1853).

Marie Rovsing

“Født Schack” var en betegnelse, provstedatteren Marie Rovsing yndede at tilføje det efternavn, hun erhvervede ved at gifte sig “nedad” med en skolemand. Ved at markere pigenavnet udtrykte hun en symbolsk selvstændighedserklæring ligesom mange andre gifte kvinder i den første generation af organiserede kvindesagsforkæmpere. Marie Rovsing var en ætling efter Grønlandsmissionæren Hans Egede og storesøster til en af 1800-tallets mest originale forfattere Hans Egede Schack, der i lighed med hendes ægtefælle hørte til det unge demokratis liberale politikere. En søster, Augusta Nielsen, blev også forfatter.

Marie Rovsing blev sendt fra barndommens landlige præstegårdsmiljø i Sengeløse til København for at blive undervist sammen med lillesøsteren Hansine (g. Andræ) i Jomfru Zeuthens velansete pigeinstitut. Men modsat søsteren, der anonymt agiterede for en ændring af vielsesritualet, var Marie Rovsing ikke en skriftens øvede discipel. Til gengæld blev hun som kvindesagskvinde anset for at være den, der forsøgte at realisere de tanker, den stilfærdige og reserverede lillesøster havde fostret. Ligesom Andræ, måtte Marie Rovsing og hendes veninde Severine Casse leve med, at ingen af deres ægtefæller nærede sympati for deres hustruers kvindesagsengagement og engagement uden for hjemmet.

Marie Rovsing sad 1871-88 i Dansk Kvindesamfunds (DK) bestyrelse, 1883-87 som formand. I dette regi blev hun en energisk fortaler for den anlagte erhvervs- og fagskolelinie, som kom til at dominere DKs første tiårsperiode sammen med forsøget på at slå en breche ind i “mandefag”, som hidtil havde været lukket for kvinder. Marie Rovsings kongstanke gjaldt oprettelse af en håndværkerskole specielt for kvinder, da det viste sig, at håndværksmestrene nærede stor uvilje mod at antage kvindelige lærlinge. Det havde Marie Rovsing erfaret ved selvsyn, idet hun havde vandret fra dør til dør for at overtale håndværksmestre til at ansætte kvinder. I 1887 havde DK nedsat et håndværkerudvalg, der 1888 foreslog oprettelsen af en bogbinderskole for kvinder. En sådan skole blev aldrig oprettet, men da Marie Rovsing døde samme år, havde hun testamenteret midler til et legat for kvindelige håndværkere. Legatet, der fik navnet Fru Marie Rovsing, født Schacks Mindelegat for Kvinders haandværksmæssige Uddannelse, blev administreret af DK. Legatet støttede bl.a. landets første kvindelige snedkere Cathrine Horsbøll og Sophy Christensen i deres læretid. Ved generationsskiftet i DKs bestyrelse 1883 var Marie Rovsing den eneste fra den afgående ledelse, som kom med ind i den nye, hvis flertal ønskede at føre en mere offensiv linie, bl.a. i provinsen for at rette op på det stagnerende medlemstal. Som formand vakte hun kassereren Astrid Stampe Feddersens modvilje ved ikke at træde mere offentligt frem. Da Marie Rovsing i 1888 modtog en opfordring fra Matilde Bajer, Kvindelig Fremskridtsforenings formand, om at være medindbyder til det første nordiske kvindesagsmøde i Kbh, vovede hun ikke at være med og takkede nej trods personlig sympati for arrangementet.

Følelsesmennesket Marie Rovsing kunne undertiden lufte et glødende mandehad, delvis opvejet i hendes private breves entusiasme for kvindesagens mandlige støtter, fx Venstrepolitikerne Herman Trier og Niels Neergaard, hvis deltagelse i DKs bestyrelsesarbejde hun sympatiserede med. Som herskabshusmoder administrerede Marie Rovsing et stramt budget. Hun sparede husholdningspenge op for, via DK og Kvindelig Læseforening (KL), at subsidiere flere i den første generation af kvindelige akademikere, bl.a. de vordende læger Nielsine Nielsen og Marie Gleerup, samt landets første kvindelige dr. phil. Anna Hude. I hendes hjem mødtes kvindesagens unge akademikere rundt om frokostbordet til diskussion.

Marie Rovsing blev en energisk medopbygger af KL, stiftet i 1872, hvor hun oprettede en del fripladser, betalt af egen lomme. Her som i DK havde hun sine døtre Tagea og Estrid med. I Marie Rovsings senere leveår, og efter begge døtres tidlige død, betegnede hun KL som sit andet hjem. Hun arbejdede for, at KL fik et konversationslokale og forærede dette samtaleværelse et kobberstik af oraklet i Delfi samt et portræt af Pauline Worm. Marie Rovsing dyrkede spisestuens og den direkte personkontakts politik. For en yngre generation fremstod den joviale, korpulente dame med kappen som en løjerlig, men ubetinget velmenende kvindesagskvinde, der var en engageret beskytter af sagens unge barrierenedbrydere. Marie Rovsing blev udnævnt til æresformand i DK i 1888.

Beskrivelser og portrætter af Marie Rovsing

  • Mal. fra 1886 af Johanne Krebs på Kvindehistorisk Samling.
  • Nielsine Nielsens erindringer, 1985. Gyrithe Lemche: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, 1939. Kvinden og Samfundet, 1888, s. 243-247.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig