Margrete Levy

Margrete Levy var maleren Kristian Zahrtmanns søsterdatter. Hun forberedte sig på teknisk skole og på Charlotte Sode og Julie Meldahls skole, inden hun søgte optagelse på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder, hvor hun 1900-02 studerede hos Viggo Johansen. I 1902 rejste hun til Firenze som barnepige for en dansk familie, hvilket gav hende anledning til at studere de gamle mestre i kunstsamlingerne. Da hun vendte hjem, videreuddannede hun sig 1904-05 på Bertha og N.V. Dorphs malerskole. I 1905 rejste hun til Paris og fulgte undervisningen på forskellige croquisskoler, samtidig med at hun studerede samlingerne i Louvre, specielt Leonardo da Vinci, der inspirerede hende til det symbolistiske maleri Fem Søstre, 1905, som hun debuterede med på Charlottenborgs Forårsudstilling året efter. 1906-07 var hun elev på det franske akademi i Rom.

Med få afbrydelser udstillede Margrete Levy på Charlottenborgs Forårsudstilling 1913-43, og ved flere lejligheder var hun også med på Charlottenborgs Efterårsudstilling og Kunstnernes Efterårsudstilling. Hun havde en del separatudstillinger, bl.a. 1910 i Ole Haslunds Hus, 1919 og 1923 i Kunstforeningen, 1927 på Møntergården samt 1945 i Alfred Andersens Kunsthandel. Hun deltog i flere udenlandske udstillinger, fx Modern Danish Artists i Brighton, England 1912, og Exposition présentée par le Club international Féminin, Paris 1958. Ofte var hun repræsenteret på udstillinger, der var forbeholdt kvinder, fx Ni Malerinder i Admiral Gjeddes Gaard i København 1936 og Nordiske Kunstnerinder i Stockholm 1948. Hun deltog i Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling i 1920, der var arrangeret af Kvindelige Kunstneres Samfund, i hvis bestyrelse hun sad. Sammen med 18 andre medlemmer, bl.a. Anna og Helga Ancher, Christine Swane, Elisabeth Neckelmann og Olivia Holm-Møller, udstillede hun 1930 i Kunstforeningen. For maleriet Tre Søstre tildeltes hun 1931 Carlsons Præmie af Akademiet. Maleriet viser både tilbage til de gamle mestre og frem til nyrealister som Niels Strøbek. I stedet for tidligere tiders adelige og kongelige personer skildrede hun tre midaldrende, livsmærkede, indadskuende og sortklædte kvinder, der giver associationer til mystiske skikkelser som norner og hekse.

I 1911 giftede Margrete Levy sig i Paris med forfatteren Louis L., hvis værker hun kom til at illustrere, bl.a. Kvinden med Træhovedet, 1924, og Børnerim, 1935. Parret fik seks børn, og Margrete Levy formåede at forene privatliv og arbejdsliv til en frugtbar helhed. Ofte stod børnene model for hende, og hun har malet mange portrætter og billeder af børn. Hendes første barn inspirerede hende til børnebogen Fregnes Dagbog fra hans Fødsel til hans 2 Aars Fødselsdag, 1914, som hun selv forfattede og illustrerede. Desuden leverede hun bl.a. illustrationer til Charlotte Dorotha Biehls breve, Emil Aarestrups digte samt B.S. Ingemanns morgen- og aftensange. Margrete Levys malerier var personlige, fabulerende og ironiske, fx Forår, 1915, der forestiller en lille familie på skovtur. Manden går forrest, fløjtende som en fugl, mens konen bagved kommer trækkende med to børn, der hiver hende i hver sin retning. Anemonerne bølger frem mellem de snorlige træstammer. Billedet er påvirket af tidens dekorative tendenser. Margrete Levy var en moderne kunstner, der både brugte, nyfortolkede og arbejdede sig ud af traditionen. Også samtidens mange strømninger udforskede hun, hvilket bl.a. fremgår af collagen Fastelavn, 1918, der har påklæbet dele af et fastelavnsris. Undertiden kan processen virke vigtigere end resultatet, og hun tumlede bestandigt med form og farve. I en periode var hun stærkt optaget af Tivoli som motivverden, hvilket fx ses i Linedanserinde i Tivoli og Formiddag i Tivoli, udst. 1918. Foruden portrætter af sig selv og ægtemanden portrætterede hun kendte personer som Else Johs.V. Jensen, 1912, forfatteren Thit Jensen, ca. 1923, og mystikeren Martinus, u.å. Til at understrege personens psyke brugte hun forskellige stilarter og farveopfattelser. Nogle værker virker voldsomme og foruroligende som billedet af forfatteren Poul Levin med familie eller Frokost, hvor de formelle elementer, fx billedplan og perspektiv, tipper helt over og bidrager til indtrykket af tummel.

Margrete Levy foretog mange rejser, bl.a. til Schweiz 1904, Rusland 1905 og Island 1936, men især til Italien og Frankrig. Hun fik tildelt en række stipendier og legater, bl.a. Eibeschütz’ Præmie 1924 og Kristian Zahrtmanns Legat 1938. Efter sin mands død i 1940 boede hun på Lodsoldermandsgården i Rørvig, hvor hun dyrkede sin have og lod sig inspirere af den omgivende natur. Hun var afholdt og gæstfri, og hendes hjem dannede rammen om samvær med andre kunstnere, bl.a. Henry Heerup og Svend Guttorm.