Faktaboks

Olivia Holm-Møller
Født
5. november 1875, Homå sogn
Død
3. november 1970, Rungsted, Hørsholm sogn
Arbejdsliv
Maler og billedhugger
Familie

Forældre: lærer Carl Vilhelm August Møller (1840-1906) og Ane Kirstine Barbara Holm (1844-1937).

"Portræt af Olivia Holm-Møller"
Oliva Holm-Møller gik sine egne veje i dansk kunst. Hun malede ekspressivt og til tider næsten abstrakte billeder med stor farvekraft. Hendes kunst kan ses som et bindeled mellem den tidlige modernisme i dansk kunst i 1910’erne og 1920’erne og det senere Cobramaleri fra omkring 1950. Elise Konstantin-Hansens portræt af den unge Oliva Holm-Møller, 1905.
"Portræt af Olivia Holm-Møller"
Af /SMK.

Olivia Holm-Møller er en af vort århundredes største danske malere, der i kraft af sin stærke tro på sig selv og andre mennesker formåede at gå sine egne veje. Hun malede ekspressivt og til tider næsten abstrakte billeder med stor farvekraft og fremstillede flere billedserier. Hendes kunst, der endnu ikke har fået den plads i kunsthistorien, som den fortjener, kan opfattes som et bindeled mellem den tidlige modernisme i dansk kunst i 1910’erne og 1920’erne og det senere Cobramaleri fra omkring 1950.

Opvækst og uddannelse

Olivia Holm-Møller blev født i 1875 midt i en søskendeflok på 14. Faderen var lærer og møllersøn fra Ebeltoft Mølle, mens moderen var barn af forstanderen på Nimtofte Højskole. Barndomshjemmet i Homå ved Grenå var præget af den grundtvigske tankegang, og som 17-årig kom Olivia Holm-Møller på højskole og blev selv højskolelærer. Frem til 1900 underviste hun på tre forskellige højskoler i dansk, gymnastik og håndgerning.

Højskolebevægelsen i Danmark havde dengang stor betydning, bl.a. for landbokvindernes muligheder for at erhverve viden og kunnen. Skolerne lå i landområderne, langt fra byernes borgerlige uddannelsesinstitutioner. For Olivia Holm-Møller var højskolen en naturlig optakt til kunstnerkarrieren.

I 1900 tog hun til København og forberedte sig først på Emilie Mundts og Marie Luplaus tegneskole, og året efter blev hun elev på Kunstakademiet under professor August Saabye. I 1910 forlod hun akademiet uden at have taget afgang.

Udenlandsrejser

Livet igennem havde hun økonomisk trange kår. Ved siden af studierne arbejdede hun, først i huset hos maleren Constantin Hansen, senere på C.M. Hess’ jernstøberi i Vejle, hvor hun modellerede kakkelovnsmotiver. De sammensparede penge benyttede hun til at rejse udenlands for at studere kunst på museer.

Den første rejse gik til London og British Museum i 1905, senere fulgte Italien, Holland, Belgien og Frankrig. Hun arbejdede en del med relieffer, og efter sine rejser, specielt i Italien, opgav hun at blive en teknisk god kunstner, hun kunne alligevel ikke opnå Michelangelos fuldkommenhed. Efterhånden forlod hun skulpturen til fordel for maleriet og træsnittet. Materialerne var billigere, og hun fandt en vej frem til farvens udtrykskraft.

Mens Olivia Holm-Møller stadig var elev ved Kunstakademiet og arbejdede i Vejle, udførte hun i 1904 sin første og eneste udsmykningsopgave som billedhugger: et relief til kapellet på Østre Kirkegård i Vejle.

Debut som maler

I 1908 fik hun sin debut på Charlottenborgs Forårsudstilling. Selv opfattede hun maleriet Niobe, 1914, som sit kunstneriske gennembrud; Niobe, der forgæves beskytter sine børn mod gudernes vrede pile. Maleriet var blevet til i stor vrede over udbruddet af Første Verdenskrig, og netop det, at Olivia Holm-Møller anvendte følelserne som ekspressivt udtryk i maleriet og opgav forestillingen om teknisk fuldkommenhed, kom til at præge hendes kunst resten af livet.

Mor for svigerindes børn i Homå

Olivia Holm-Møllers gravsten for svigerinden Marie Møller.

.

Da Olivia Holm-Møller var omkring 40 år, døde hendes svigerinde fra to små børn. Olivia Holm-Møller tog da 1914 tilbage til fødebyen Homå og påtog sig opgaven at opdrage de to drenge og føre husholdning for broderen Severin H.-M.

Hun købte nabohuset, byggede et atelier og indrettede sig med eftermiddagene til at male i. Perioden blev meget produktiv, og der findes utallige billeder, hvor de to drenge optræder, bl.a. maleriet Læsende Drenge, ca. 1925, hvor de ses fordybet i avis og bøger.

Olivia Holm-Møller havde fået frie hænder til at opdrage børnene, og da de var skolemodne, valgte hun at undervise dem hjemme efter den italienske pædagog Maria Montessoris principper, der satte børnenes selvstændighed og selvvirksomhed i højsædet. Det betød, at hun orienterede sig i mange forskellige emner, fx atomets opbygning, og i øvrigt gav drengene et personligt og kropsligt udfoldelsesrum.

Hun omgikkes kun ganske få mennesker, og hendes aparte idéer forargede den øvrige landbobefolkning. Både broderen Severin og Olivia Holm-Møller var stærkt imod militæret, og når de gode venner pædagogen Thora Constantin-Hansen og dennes søster Signe kom på besøg, udfoldede der sig livlige diskussioner om kunst, politik, pædagogik og litteratur. Politisk bevidst havde Olivia Holm-Møller været siden højskoletiden, ligesom troen også spillede en central rolle i hendes univers.

Olivia Holm-Møllers udvikling som maler

Efter Første Verdenskrig begyndte Olivia Holm-Møller igen at rejse i 1921, og for at få råd til sine mange rejser sparede hun både på mad og tøj.

I disse år udviklede hun sig som maler, farven blev lysere og fik symbolsk betydning; høstlandskabet blev skildret i alle dets gule farvenuancer, og de religiøse motiver ændredes fra det mere traditionelle og fortællende til at udtrykke universelle menneskelige værdier. Selv sagde hun, at hun stræbte efter “at finde Menneskeligheden i Mennesket”. Det var således ikke længere kunsten på museerne, der interesserede hende, men mennesker og deres relationer til hinanden, naturen og universet.

"Slægten"

Maleriet Omkring Livets Bord af Olivia Holm-Møller er fra 1938.

.

Slægten, 1934-47, betragtede hun som sit hovedværk, og på mange måder udtrykker den store billedserie på ni billeder også mange af hendes barndoms- og ungdomsværdier fra højskolemiljøet, men omsat i et moderne verdensbillede. Den skildrer menneskeslægtens drifter fra fødsel til død: den erotiske kamp mellem mand og kvinde, magt- og pengebegær, byrderne, den skabende og ødelæggende drift. Med sin anti-militaristiske holdning og troen på mennesket midt i en krigstid skabte Olivia Holm-Møller en billedserie, der udtrykker nogle grundlæggende kristne værdier.

En del af serien blev købt af Askov Højskole, hvor den stadig hænger. Allerede i 1930-32 havde hun udført bestillingsarbejdet De kloge Jomfruer til Kvinderegensen, en billedrække på seks store landskabsmalerier. Den danske kunstscene begyndte at få øjnene op for enegængeren med de mærkelige billeder.

Udstillings- og rejseaktivitet

I 1927 havde Olivia Holm-Møller som 52-årig taget kørekort og købt bil. Da hun deltog i verdensudstillingen i Bruxelles 1935, blev det en hel familierejse med telt i grøftekanten og medbragt madkurv. Hun vedblev at køre, til hun var over 90 år.

Også Olivia Holm-Møllers store udstillingsaktivitet varede ved. Hun deltog i mange gruppeudstillinger, ligesom hun havde talrige separatudstillinger, alene i Den frie Udstillingsbygning havde hun 20 separatudstillinger i perioden 1916-68.

Rejseaktiviteterne fortsatte også livet ud. Først rejste hun alene, derefter sammen med familien og siden med kunstnerkollegaen og vennen Jens Nielsen, med hvem hun i dag deler museum i Holstebro.

I 1940 fik hun Tagea Brandts Rejselegat, som hun dog først kunne benytte efter Anden Verdenskrig; 1947-48 rejste hun til Tunis, Algeriet og Marokko. Det blev begyndelsen til mere eksotiske rejsemål, og i en alder af 75 år tog hun i 1950 til Mexico for at studere præcolumbiansk kunst og den mexicanske maler J.C. Orozco. Siden rejste hun til Indien 1954-55, hvor hun bl.a. portrætterede Mahatma Gandhis barnebarn Thara Gandhi, til Kina i 1960 og Afrika 1961-62.

På sine rejser tegnede hun skitser og lavede akvareller, som hun omsatte til malerier hjemme. Det blev til nogle fascinerende iagttagelser af andre kulturers menneskeliv og dragter i et lysfyldt landskab.

Omkring midten af 1950’erne købte hun en villa i Rungsted, hvor hun kunne have sin store samling af malerier, tegninger og træsnit omkring sig. Her boede hun frem til sin død i 1970, 95 år gammel.

Eftermæle

Selvom hun aldrig har haft den helt store gennemslagskraft i dansk kunsthistorie, hun er fx ikke nævnt i Ny dansk kunsthistorie, 1993-96, så har hun alligevel haft sine tilhængere, bl.a. Cobramaleren Asger Jorn. Den store billedproduktion, hun efterlod sig, vidner om hendes store kunstnerpersonlighed og mod til at gå egne veje.

I 1971 blev Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet i Holstebro indviet.

Beskrivelser og portrætter af Olivia Holm-Møller

  • Mal. fra ca. 1943 af Anne Marie Telmányi. Selvportræt fra ca. 1947 på Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Mus. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Brita Mosdal (red.): Olivia Holm-Møller, 1995. Grenå og omegn før og nu, 1989. Niels Th. Mortensen: Olivia Holm-Møller, 1960.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig