Charlotte Sode

Charlotte Sode blev uddannet på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, der på Dansk Kvindesamfunds initiativ var blevet oprettet i 1875 med Charlotte Klein som leder. Skolens formål var primært at uddanne kvinder til job i industrien, men mens Charlotte Sode blev uddannet på skolen, blev den i stigende grad søgt af kvinder, der ønskede at uddanne sig til kunstnere og her kunne få den tegneundervisning, de ellers havde svært ved at skaffe sig, da Kunstakademiet ikke optog kvinder. Efter endt uddannelse i 1878 var Charlotte Sode selv ansat på skolen som lærer i maling og tegning indtil 1923. Hun var meget engageret i sit fag og havde udpræget pædagogiske evner. I 1889 fik hendes elever guldmedalje på verdensudstillingen i Paris for deres tegninger efter gipsmodeller. Da kvinder fik adgang til Kunstakademiet med oprettelsen af Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder i 1888, var Charlotte Sode en af de første, som videreuddannede sig 1888-90, bl.a. på modelskolen.

I 1890’erne var Charlotte Sode på studierejse til Tyskland og Italien. Hun debuterede i 1890 med Formiddag før Karneval på Charlottenborgs Forårsudstilling, hvor hun også udstillede i 1891, 1900 samt 1905-06. Hun har i øvrigt malet portrætter og akvareller. I 1892 oprettede hun sammen med maleren Julie Meldahl en tegne- og maleskole for kvinder i Bredgade i den ene af pavillonerne ved Odd Fellow Palæet, hvor maleren Kristian Zahrtmann før havde drevet skole. Skolen var i funktion til omkring 1930 og fungerede i konkurrence med Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder som forberedelse til Kunstakademiet. 1888-94 havde Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder dimissionsret til Kunstakademiet, men der var ikke tale om nogen eneret, idet det stod kvinderne frit for at kvalificere sig, hvor de ville, når blot de kunne dokumentere, at de havde erhvervet de nødvendige kvalifikationer. Sammen med Emilie Mundt og Marie Luplaus skole blev Charlotte Sode og Meldahls skole den mest benyttede forskole til Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder. Blandt eleverne kan nævnes forfatteren Karen Blixen, der frekventerede skolen i 1902. Samtidig virkede skolen som et samlingssted for kvindelige kunstnere, hvilket der var brug for i en tid, hvor både de selv og samfundet satte spørgsmålstegn ved deres evner. Selv markerede Charlotte Sode sig ikke i den samtidige debat omkring kvinders adgang til Kunstakademiet, og hun var ikke medunderskriver af de adresser, som kvindelige kunstnere overbragte til Rigsdagen og Akademirådet. I stedet virkede hun aktivt og praktisk gennem sin lærergerning.