Rigmor Stampe Bendix

Baronesse Rigmor Stampe Bendix lagde afstand til sit baggrundsmiljø, da hun 1879 lod sig borgerligt vie til den jødiske musiker og komponist Victor Bendix, der var i slægt med kulturradikalismens bannerførere Georg og Edvard Brandes. Mens hendes moder følte sig i samklang med grundtvigianismen, blev Rigmor Stampe Bendix ateist som sin mand, hvad der af hendes moder blev opfattet som indbegrebet af kætteri. At hun tabte troen, foruroligede desuden hendes faster Elise Stampe, der var forfatter til en række religiøse og lærde kirkelige værker, mens hendes fader efterhånden accepterede den jødiske svigersøn.

Som den ældste af fire døtre måtte Rigmor Stampe Bendix renoncere på en fremtid som stamhusbesidder på familiens herresæde Nysø ved Præstø, hvor mandlig arvegang var et juridisk diktat. Efter faderens død overgik Nysø til hendes barnløse onkel Holger Stampe-Charisius, gift med statsministerdatteren Caroline, en central skikkelse i den katolske kirke i Danmark. Efter datidige forhold i aristokratiske og højborgerlige kredse blev Rigmor Stampe Bendix og hendes søstre ret frit opdraget. Rigmor Stampe Bendix fik lov til at læse intensivt og blev uddannet i hjemmet af skiftende privatlærerinder. Udlandsrejser i familiemedlemmers selskab supplerede opdragelsen sammen med privatundervisning i hovedstaden hos filosoffen Harald Høffding i etik og religionshistorie og i matematik hos professor Julius Petersen. Med søstrene Astrid (g. Stampe Feddersen) og Kristine (g. Bardenfleth) arrangerede hun som ung folkeoplysende foredrag, bl.a. om renlighed og hygiejne samt oplæsninger, som tiltrak lokalbefolkningen. Sammen grundlagde søstrene desuden et bibliotek for Nysøs ansatte og herregårdsbønder. Modsat Stampe Feddersen, der udviklede sig til en af landets mest fremtrædende kvindesagskvinder, kom Rigmor Stampe Bendix aldrig til at befinde sig i Dansk Kvindesamfunds frontlinie. De to søstre synes at have været skabt af forskelligt psykologisk stof, og Stampe Feddersen lå som barn noget under for den bedre intellektuelt udrustede og voksenorienterede storesøster.

Rigmor Stampe Bendix koncentrerede sig i mange år om at være herskabshusmoder i et hjem med livlig selskabelighed og tre børn, hvoraf hun mistede sønnen Aage i 1899. Ægteskabet viste sig i det lange løb at være en gemytternes mesalliance, men blev holdt sammen som et kammeratskab. Datteren Karen S. B. tegnede senere i sine erindringer Fra mit Livs Tjørnekrat, 1960, et billede af Rigmor Stampe Bendix som en principfast, ikke altid lige sensitiv moder med en strategisk-pædagogisk sans “for børnemassernes behov, men ikke særlig for individets”. Rigmor Stampe Bendixs væsentligste offentlige fremtræden blev fortrinsvis knyttet til Københavns Legepladsforening, som hun stiftede 1891 og var formand for indtil 1921. Det lykkedes foreningen at få frilagt et område af Grønningen til legepladsformål, og den naturbegejstrede Rigmor Stampe Bendix var herhjemme en banebryder for legepladser med sandkasser. Hun var medstifter af Udvalget for Danske Skolebørns Fælleslege og mangeårigt medlem af dets ledelse, og hun grundlagde Børnenes Billedindsamling. Sine bestræbelser for at give bybørn mulighed for at få et forhold til naturen investerede Rigmor Stampe Bendix, der privat var en passioneret og fantasifuld havedyrker, også i foreningen Skolehaven.

Rigmor Stampe Bendixs vennekreds talte bl.a. forfatterparret Karin og Sophus Michaëlis og viceskoleinspektør Emma Hørup, som synes at have arbejdet for hendes ansættelse som redaktør af Kvindernes Blad, der blev udgivet som tillæg til Nationaltidende, Dagbladet og Dagens Nyheder. På redaktørposten lagde Rigmor Stampe Bendix en klar kvindesagsorienteret linie 1898-1904. Hun knyttede en række kendte navne til bladet som skribenter, bl.a. Kirstine Frederiksen og Ida Falbe-Hansen og andre inden for den danske og udenlandske kvindesag. Rigmor Stampe Bendix tog arbejdet op på et tidspunkt, hvor hendes ægteskab under stor skandale var ved at gå i opløsning. I 1904 afløste Mathilde Lütken hende som redaktør. Som fraskilt levede Rigmor Stampe Bendix en mere tilbagetrukken tilværelse, koncentreret om sin skribentvirkomhed og slægts- og kulturhistorie. Allerede i 1901 havde hun sat sin slægtning, maleren Carlo Dalgas, et minde med en biografi, der bar hans navn. 1912 redigerede og udgav hun sin dominante og farverige farmoder Christine Stampes informative Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen. Den internationalt berømte billedhugger Bertel Thorvaldsen havde i sine sidste leveår haft Nysø som et frugtbart fri- og arbejdssted. Om sin gudfader, digteren H.C. Andersen, som havde introduceret hendes forældre for hinanden og også haft sin gang på Nysø, udgav hun H.C. Andersen og hans nærmeste Omgang, 1918. Med disse værker manifesterede hun sig som en dybest set traditionstro, dygtig og slægtsstolt formidler af sit opvækstmiljøs kulturelle arvegods.