Rebekka la Cour Madsen

Rebekka la Cour Madsen voksede op på Næsgård Landbrugsskole på Falster, hvor faderen var forstander. I dette miljø fik hun som barn og ung stærke indtryk af tidens faglige og kulturelle liv. Næsgård var den førende skole på jordbrugsområdet, både hvad angik undervisning og forsøg, og havde nære relationer til landbrugets og industriens foregangsmænd. Også landhusmødrenes uddannelse optog kredsen bag skolen, der allerede 1856-67 havde forsøgt at organisere skolemæssig uddannelse af landmandsdøtre på Bjerregård på Falster. Rebekka la Cour Madsen fik privatundervisning i hjemmet og var 1893-94 elev på Vældegaard Kvindeskole. Inspireret af miljøet på Næsgård og tillige af sine ældre brødre fik hun lyst til naturfaglige studier og gennemførte 1897-99 et toårigt specialstudium med kemi og mikrobiologi som hovedemner ved Landbohøjskolen. Året efter tog hun Danmarks Lærerhøjskoles kursus for skolekøkkenlærerinder. I sin studietid færdedes hun naturligt i kredsen omkring højskolebevægelsen, hvorfra der var stærke bånd til Næsgård.

Rebekka la Cour Madsen var derfor særdeles velkvalificeret, da hun i 1900 blev ansat på Danmarks første husholdningsskole i Sorø. Foruden at være en meget dygtig og entusiastisk lærerinde, der også mestrede fx undervisning i kemi, blev hun en væsentlig støtte for forstanderen Magdalene Lauridsen i oprettelsen af husholdningsaftenskoler, de såkaldte vandrekurser, der netop blev påbegyndt i 1900. Hun har i dagbogsnotater beskrevet, hvorledes disse kurser fra en meget beskeden start hurtigt blev landsdækkende. Hun fulgte med Magdalene Lauridsen, da denne i 1902 grundlagde Ankerhus Husholdningsseminarium og begyndte en mere systematisk uddannelse af lærerinder til vandrekurserne og de husholdningsskoler, der hurtigt fulgte efter Sorø. Allerede hjemme på Næsgård havde Rebekka la Cour Madsen truffet sin kommende ægtefælle Jens Kr. Madsen, som var elev der og kammerat med hendes ældre brødre. De læste samtidigt på Landbohøjskolen og blev gift i 1904, hvorefter de flyttede til Kærehave Husmandsskole ved Ringsted. Her underviste de begge, idet der allerede dengang var husholdningsundervisning på skolen. I 1906 købte de Baungård i Vejen for at oprette en såkaldt landhusholdningsskole. Idéen til en sådan skole, hvor landbopiger kunne lære både landbrug og husholdning, var introduceret af seminarieforstander Birgitte Berg Nielsen ved et møde på Askov Højskole og blev bakket op af interesserede venner fra egnen som Fr. Hansen, Askov Forsøgsstation, og Johannes Lauridsen, Grønvang. I løbet af de første fem-seks år af skolens virke viste det sig imidlertid, at eleverne ikke havde tilstrækkelig interesse for landbrugs- og havebrugsfagene, hvorfor man lidt efter lidt gik bort fra disse fag og drev en nogenlunde “ren” husholdningsskole, der dog ophørte efter 20 års forløb i 1926.

I et foredrag på Askov Højskole i 1907 om Nutidens Krav til Kvinderne paa Landet agiterede Rebekka la Cour Madsen for nye veje til fremme af fagligt oplysningsarbejde, og i 1908 dannedes på hendes initiativ Malt Herreds Husholdningsforening, den første af sin art i landet. Hun var foreningens formand fra stiftelsen til 1935. Baungård Landhusholdningskole udviklede sig samtidig til et husholdningsforsøgscenter, hvor der blev iværksat kostundersøgelser og afprøvet husholdningsredskaber og -maskiner. I 1913 foretog ernæringseksperten Mikkel Hindhede sin første kostundersøgelse i Malt Herreds Husholdningsforening og boede under arbejdet på skolen. Der kom dog først gang i en landsdækkende organisering af husmødrene efter Første Verdenskrig, da Rebekka la Cour Madsen i 1921 sammen med Magdalene Lauridsen og Andrea Lindkvist var blandt initiativtagerne til De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger (DSDH), som Malt Herreds Husholdningsforening tilsluttede sig. Men i de følgende år satsede Rebekka la Cour Madsen stærkt på en samlet organisering af kvinderne inden for de allerede eksisterende landboforeninger. Hun holdt i begyndelsen af 1920’erne foredrag med titlen Kan Landboforeningerne fremme Arbejdet for Husholdningens Økonomi ved de jyske og fynske delegeretmøder. Det førte i 1922 til nedsættelse af et husholdningsudvalg under landboforeningen i Odense med Karen Busk som formand, og 1923 blev Rebekka la Cour Madsen formand for den nyoprettede Foreningen af Jydske Landboforeningers Husholdningsudvalg (FJLH). Dette udvalg begyndte et meget omfattende arbejde for landhusmødrenes dygtiggørelse gennem oplysning om ernæring og økonomi, bedre indretning af hjemmene, specielt køkkenet, nye hjælpemidler og arbejdsmetoder. Rebekka la Cour Madsen havde tidligt øje for, at oplysningsarbejdet skulle præsenteres for så stor en kreds som muligt, og hun foranledigede, at der allerede ved ungskuet i Horsens i 1922 blev etableret en husholdningsfaglig udstilling med oplysninger om kost, tekniske hjælpemidler m.m. Det blev starten til et omfattende udstillingsarbejde på såvel lokale som regionale dyrskuer helt op til vor tid. Rebekka la Cour Madsen stod i spidsen for husholdningsarbejdet i Jylland i over 25 succesrige år, 1924-46 stærkt støttet af konsulenten Cathrine Holmsgaard. Da Rebekka la Cour Madsen i 1948 overlod ledelsen til Rigmor Pinstrup, var der mere end 50.000 medlemmer af de jyske husholdningsudvalg. Væksten havde ført til oprettelsen af et centralt kontor i Skanderborg, hvor der i 1928 med Holmsgaard som chef indrettedes en egentlig prøvestation for undersøgelser, Foreningen af Jydske Landboforeningers Forsøgskøkken.

Rebekka la Cour Madsen blev også drivkraften i det landsdækkende samarbejde. FJLH sendte i 1923 en opfordring til De Samvirkende Danske Landboforeninger (DSDL) om at medvirke til, at husholdningskonsulenter kunne få statstilskud i lighed med landbrugets konsulenter i husdyrbrug og planteavl. Denne henvendelse medførte, at bestyrelsen for DSDL i 1925 nedsatte et husholdningsudvalg på fem medlemmer. Rebekka la Cour Madsen, der var det eneste kvindelige medlem, blev valgt til formand, en post, hun bestred indtil 1948. Oprindeligt var udvalgets arbejde begrænset til at fordele en årlig statsbevilling til husholdningslæreruddannelsen, men Rebekka la Cour Madsen udvidede virkekredsen til en lang række projekter af landsdækkende karakter, såsom konkurrencer om indretning af landbokøkkener, støtte til husholdningsudstillinger på dyrskuer, oprettelse af et husholdningslaboratorium, statsfinansiering af kurser for husholdningskonsulenter. Som udvalgsformand tog Rebekka la Cour Madsen i 1935 initiativ til at indmelde udvalget i Associated Country Women of the World, og hun deltog som dansk repræsentant i verdenskongressen i London i 1939. Rebekka la Cour Madsen var desuden 1922-26 redaktør af Tidsskrift for Husholdning, skrev en række fagbøger, bl.a. Kortfattede Hovedregler for Madlavning og Husholdning, 1906, og udgav i 1941 Slægtsminde om Albert Philip la Cour og Henriette Vilhelmine la Cour. I 1931, da behovet for systematiske undersøgelsesarbejder var blevet så stort, at samtlige husholdningsorganisationer gik sammen i et krav om oprettelsen af et statsligt forsøgscenter, blev hun medlem af den kommission, der blev nedsat for at undersøge sagen. Resultatet blev Statens Husholdningsråd, hvor hun havde sæde 1935-40.

Rebekka la Cour Madsen blev en fornyende kraft i husholdningssagen. Takket være hendes indsats blev husholdningsudvalgene ligestillet, også finansielt, med landboforeningernes andre faglige udvalg, og denne struktur betød et mægtigt opsving for husholdningsarbejdet vest for Storebælt. Den var et udtryk for, at der var ved at opstå en ny, mere demokratisk balance mellem husbonden og husmoderen i dansk landbrug. Rebekka la Cour Madsen blev i 1951 tildelt Landhusholdningsselskabets største sølvbæger.