Cathrine Holmsgaard

Cathrine Holmsgaard var som helt ung pige beskæftiget med husligt arbejde, inden hun blev uddannet til mejerist 1904-09. Dette oprindeligt kvindelige arbejdsfelt var ved at blive overtaget af mænd, og Cathrine Holmsgaard forlod snart sit fag og arbejdede i stedet som klinikassistent hos en tandlæge. Som 33-årig tog hun igen fat på studierne, denne gang på Birgitte Berg Nielsens Husholdningsseminarium. Her læste hun 1917-20, og efter at have taget eksamen som husholdningslærerinde underviste hun samme sted indtil 1924. Hun underviste desuden i husholdning på den kommunale fortsættelsesskole i København under Sofie Rasmussen, og i 1921 var hun tillige lærerinde på Borris Landbrugsskole.

I sin tid i København mødte Cathrine Holmsgaard en række fremtrædende kvinder inden for det husholdningspædagogiske og -videnskabelige arbejde, der specielt i hovedstaden blev udbygget i disse år, ligesom organiseringen af husmødrene var i hastig udvikling. Også landbrugets husmødre begyndte at stille faglige krav som forbrugere, og i 1924 indledte hun for alvor sin egen karriere inden for husholdningsfaget, da hun blev ansat som konsulent for Foreningen af Jydske Landboforeningers Husholdningsudvalg (FJLH). Foreningen var oprettet i 1922 af Rebekka la Cour Madsen, som også blev FJLHs formand. Hun var tillige initiativtager til et forsøgs- og oplysningsarbejde, der skulle vise sig skelsættende inden for husholdningsområdet, og det blev dette arbejde, Cathrine Holmsgaard kom til at fortsætte under mere etablerede former og i FJLHs regi. Som konsulent skulle hun således lede foreningens nyoprettede forsøgskøkken, der i begyndelsen lå på ægteparret la Cour Madsens nedlagte Bavngård Husholdningsskole i Vejen. I 1928 blev forsøgskøkkenet placeret sammen med husholdningsudvalgets kontor i Skanderborg, og her kom Cathrine Holmsgaard til at arbejde frem til 1946.

La Cour Madsens initiativ indtog en særstillling, men i årene op til etableringen af Statens Husholdningsråd i 1935 foregik der dog også andre former for forsøgsarbejde inden for husholdningsområdet, iværksat af privatpersoner og med banebrydende effekter for det senere forbrugerarbejde. Hver husholdnings- eller husmoderorganisation havde deres forsøgsarbejde, som fokuserede på spørgsmål af særlig interesse for deres medlemmer. Linien i Skanderborg var bestemt af gårdbrugenes interesse i forbedret produktivitet og afprøvning af tekniske hjælpemidler i husholdningen. I 1925, dvs. mens Cathrine Holmsgaard endnu arbejdede på Bavngård, udsendtes den første beretning om forsøgskøkkenets undersøgelser, og herefter offentliggjorde hun resultaterne af sit arbejde gennem årlige beretninger og i mindre artikler i Tidsskrift for Husholdning. Blandt de emner, der først blev taget op, var kartoffelskrælning på maskine kontra håndskrælning og prøvekogning af ris, sago- og havregrynssorter. Senere gennemførtes en række vaskeforsøg med henblik på at afstemme sæbemængden i forhold til vandets hårdhedsgrad, og i begyndelsen af 1930’erne indledtes årlige bedømmelser af kartoffelsorter. Også en lang række andre forsøg så dagens lys, fx gennemførtes forskellige vare- og vandundersøgelser, ligesom man i 1939 foretog en stor afprøvning af arbejdsredskaber til husholdningsbrug.

Staten havde siden 1928 betalt 40% af husholdningskonsulenternes løn, en støtte, som i forvejen blev givet til andre konsulenter. Statstilskuddet medførte en kraftig vækst i det samlede antal af husholdningskonsulenter, og det gav husholdningssagen et kraftigt løft og fik også fagpolitiske konsekvenser. Husholdningskonsulenterne kom til at udgøre en ny, kvindelig faggruppe, der nu skulle til at gøre sig gældende over for de mandlige landbrugs- og havebrugskonsulenter, som de var i fagforening med. Cathrine Holmsgaard engagerede sig på flere leder i dette organisatoriske arbejde. 1933-37 var hun medlem af bestyrelsen for Foreningen af Danske Landbrugskonsulenter, og i årene 1934-37 og igen fra 1943 var hun desuden forretningsfører for foreningens Understøttelses- og Forsørgelseskasse. Hun var tillige leder af husholdningssektionen ved de årlige konsulentmøder i København

Cathrine Holmsgaard havde i 1922 været på studierejse i Sverige, og også efter sin ansættelse i FJLH tog hun til udlandet for at hente faglig inspiration. I 1928 rejste hun således til både Norge, Frankrig og Tyskland. Hun nød almindelig anerkendelse for sin faglige kompetence og virkede som censor i husholdningsregning ved husholdningsseminarierne 1931-34, ligesom hun var med i det udvalg, som gennemså manuskriptet til Gudrun Larsens og Karen Harrekilde-Petersens bog Husholdning paa Landet, 1941. I årene 1942-46 varetog hun en vanskelig koordineringsopgave som formand for arbejdsudvalget under Husholdningsorganisationernes Fællesudvalg. Hun var også medlem af udvalget til fremme af en videnskabelig husholdningsuddannelse ved Århus Universitet, et udvalg, der var nedsat på initiativ af Dansk Kvindesamfund (DK) 1933, og som afgav betænkning det følgende år. Hun var selv aktiv i DK i disse år og var 1930-34 medlem af bestyrelsen for DK i Skanderborg. Hendes studietid hos Birgitte Berg Nielsen, der var DKs pioner inden for husholdningssagen, havde sat sig sine spor.

Cathrine Holmsgaard blev en af de første og ledende konsulenter, der underbyggede husholdning som fag og skabte konkret ny viden, som husholdningsforeningernes medlemmer kunne bruge til at effektivisere deres arbejde og kvalificere deres valg som forbrugere. Hun var ikke kun med i den vigtige indledende fase i FJLHs historie, men gjorde også en væsentlig organisatorisk indsats for at opbygge husholdningskonsulenternes fagpolitiske position.

Claus Bjørn (red.): Dansk mejeribrug 1882-2000, 1982. Foreningen af jydske Landboforeninger igennem 100 år 1872-1972, 1972. Beretning fra Foreningen af jydske Landboforeningers Husholdningsudvalg, 1989-90. Tidsskrift for Husholdning 20/1944, 8/1946.