Gudrun Larsen

Gudrun Larsen kom fra et landbomiljø og tog husholdningslærerindeeksamen fra Ankerhus Husholdningsseminarium 1924. Efter at have undervist på husholdningsskoler i Gråsten 1925-26 og i England 1927-30 var hun godt rustet til arbejdet som konsulent for Randers Amts Husholdningsselskab. Her virkede hun fra 1931 til 1933 og var herefter lærerinde på Sorø Husholdningsskole, indtil hun i 1935 blev konsulent i De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger (DSDH). I 1938 blev hun tillige ledende sekretær og kasserer på DSDHs hovedkontor i Roskilde og beholdt denne centrale position indtil sin afgang i 1960.

Gudrun Larsen fik en varm linie både til Ellen Villemoes Andersen, som var DSDHs formand 1934-66, og til organisationens hovedbestyrelse. På hovedkontoret blev trådene samlet og ledelsens bestemmelser omsat i praksis, i vidt omfang af Gudrun Larsen. Ud over at være administrator var hun også kontaktperson til bl.a. kreds- og lokalformænd. Hun fungerede tillige som konsulent og stod som sådan for et vidtstrakt oplysningsarbejde, der demonstrerede hendes evne til at kombinere praktisk dygtighed og teoretisk viden. Dette talent kom også til udtryk i hendes lange virke for Husholdnings-Bladet, som hun redigerede 1940-68. I årene 1922-39 var Tidsskrift for Husholdning blevet udgivet aflandboforeningernes blad, Vort Landbrug, men Gudrun Larsen blev redaktør af et selvstændigt, landsdækkende organ, som blev officielt talerør for DSDH. Under hendes ledelse udkom bladet i et nyt og større format og blev redigeret efter en mere almen linie, ligesom det faglige stof fik en mere systematisk behandling. I 1962 besluttede man at gøre det til fast medlemsblad. Som formidler gjorde Gudrun Larsen desuden en indsats som medlem af Kvindernes Radio-Landsudvalg, der var blevet nedsat i 1929 i et samarbejde mellem husholdningsorganisationerne, og i 1941 skrev hun sammen med Karen Harrekilde Petersen fra Statens Husholdningsråd bogen Husholdning på Landet. Under Anden Verdenskrig fik selvforsyningshusholdningerne en midlertidig opblomstring, og bogen, der kom godt omkring landhusmødrenes særlige vilkår, udkom alene i besættelsestiden i mere end 40.000 eksemplarer. Fra 1954 repræsenterede Gudrun Larsen sammen med Villemoes Andersen DSDH i husholdningsudvalget under Landbrugsministeriets produktivitetsudvalg, der bl.a. skulle administrere godt en halv mio. kr. fra Marshallhjælpen. Disse penge styrkede i høj grad det husholdningsfaglige grundlag for landbokvindernes arbejde, og Gudrun Larsen blev en god støtte i organiseringen heraf.

Som ansat af DSDH fungerede Gudrun Larsen især som en dygtig koordinator, og hun blev et af de uundværlige bindeled mellem den videnskabelige forskning og landbrugets husmødre. Men DSDH var tillige hendes personlige projekt og livsværk, og som organisationens mangeårige pennefører var hun den naturlige kandidat til udfærdigelsen af jubilæumsskriftet De samvirkende danske Husholdningsforeninger 1921-1971, 1971. Også et tidligere jubilæumsskrift skyldtes hende. Hendes rige indsats for organisationen blev hædret med en udnævnelse til æresmedlem.