Ellen Villemoes Andersen

Ellen Villemoes Andersens aktive liv begyndte på slægtsgården i Billum i et levende og oplyst vestjysk bondemiljø. Både faderen og moderen havde været på højskole, og i hjemmet blev der sunget morgensang hver dag. Faderen var medlem af sogneråd og menighedsråd og aktiv i landboforeningens arbejde. Moderen var med i det husholdningsfaglige arbejde og specielt interesseret i håndarbejde. Som 16-årig kom Ellen Villemoes Andersen i huset hos et lærerpar tæt ved Askov Højskole. Der lyttede hun til søndagens foredrag og deltog i gymnastiktimerne, interesser, der sammen med ungdomsforeningen i Billum dannede rammen om en glad ungdomstid. Sommeren 1913 var Ellen Villemoes Andersen elev på Vallekilde Højskole og vinteren 1915-16 på Askov. Et par gymnastikkurser på Askov kvalificerede hende til at lede pigegymnastikken hjemme i sognet, for som hun senere fortalte: “Dengang var det et næsten uafvendeligt krav efter kursus, at vi tog et undervisningsarbejde op ude i sognene.” En højskoleveninde overtalte hende til at blive husholderske for sin broder Peder V.A., på Skovgård i Odsherred. Det blev hurtigt til forlovelse, og Ellen Villemoes Andersen rejste hjem til Billum for at sy udstyr og tog et fire måneders ophold på Ankerhus Husholdningsskole. I 1917 blev hun husmoder på Skovgård, hvor der var et folkehold på seks unge mennesker, og i løbet af nogle år kom de fire børn til.

Men der var en verden uden for Skovgård, som også havde brug for Ellen Villemoes Andersens evner. I 1920 udsendte forstanderen på Ankerhus Magdalene Lauridsen en opfordring til organisering af landhusmødre. Ellen Villemoes Andersen, der selv havde et behov for at få sin huslige uddannelse suppleret og med misundelse så sin mand få oplysende pjecer og beretninger fra landbrugsfaglige organisationer, slog straks til. Med hende som drivkraft og formand oprettedes Egebjerg Husholdningsforening, en af de foreninger, der blev udgangspunkt for De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger (DSDH), stiftet 1921. I de følgende år var hun med til at oprette husholdningsforeninger rundt om på Sjælland, 1931 blev hun bestyrelsesmedlem og næstformand i DSDH, 1934 afløste hun Andrea Lindkvist som formand, en post, Ellen Villemoes Andersen bestred i 32 år frem til 1966. Det var en periode, hvor der skete meget inden for det husholdningsfaglige arbejde. Der blev ansat konsulenter, holdt kurser og aftenskoler, gennemført kostundersøgelser og vist udstillinger på dyrskuerne. Ellen Villemoes Andersen sparede ikke sig selv i dette arbejde, der havde hendes store interesse. Hun var overbevist om, at der hørte undervisning og teoretisk viden med til at blive en dygtig husmoder. Hun var også forudseende, talte fx om, at i næste generation af husmødre ville der være mange med udearbejde, og at det af den grund var vigtigt, at de unge piger lærte at planlægge og rationalisere. Under hendes ledelse voksede DSDH fra omkring 100 lokalforeninger med ca. 10.000 medlemmer til 279 foreninger og over 25.000 medlemmer.

Der var et tæt samarbejde mellem husholdningsforeningerne og landboforeningerne, men der var langt mellem kvinderne i de styrende organer. Det var derfor en stor tillidserklæring, at Ellen Villemoes Andersen i 1935 blev bestyrelsesmedlem i De Samvirkende Sjællandske Landboforeninger, og at hun i 1967 fik Laurits Rasmussens Mindelegat for fortjenstfuld indsats inden for sjællandsk landbrug. Politisk sluttede hun sig til Venstre, og hun fandt 1933-37 tid til at repræsentere partiet i Egebjerg sogneråd. Efter Anden Verdenskrig var hun opstillet som folketingskandidat uden dog at tage mod tilbud fra kredse, hvor hun havde chancer for valg. Hun havde rigeligt at gøre med sine mange øvrige tillidsposter, bl.a som næstformand i Statens Husholdningsråd fra dets oprettelse i 1935 til 1960 og medlem af Forbrugerrådet fra dets oprettelse i 1947 til 1961. Hun var et selvskrevet medlem af statslige kommissioner og nævn som Husholdningskommissionen af 1938 og Handelsministeriets Ernærings- og Husholdningsnævn fra 1940. Efter Anden Verdenskrig blev hun tillige optaget af internationalt arbejde som medlem af Landbrugsministeriets udvalg til varetagelse af den danske indsats i FNs fødevareorganisation FAO 1946-68 og af bestyrelsen for Folkekirkens Nødhjælp fra 1958. Ellen Villemoes Andersens tilknytning til højskolemiljøet gjorde det naturligt for hende at engagere sig i nordisk samvirke. Hun var initiativtager til foreningen Nordens Landbokvinder og blev dens første formand 1946-49. På sine embedsrejser i Norge fik hun interesse for traditionelt håndarbejde, og hun oprettede i 1954 sammen med museumsinspektør Ellen Andersen Danmarks Folkelige Broderier, en forening til indsamling af og forskning i en kulturarv, der var ved at forsvinde. Landskendt for alvor blev Ellen Villemoes Andersen, da hun i 1940 begyndte sine radioprogrammer Landhusmoderens Maanedsoversigt, som senere blev til Landhusmoderens Kvartalsoversigt. I 28 år lyttede Danmarks husmødre til hende, når hun djærvt og ligetil gav gode råd om husførelsens besvær og glæder, ofte krydret med fyndord og citater fra Højskolesangbogen. I samme periode var hun i 18 år programkonsulent i Danmarks Radio med kvindeprogrammer som område.

Trods de mange tillidshverv uden for hjemmet virkede Ellen Villemoes Andersen ikke stresset. Hun havde altid tid til at lytte eller fortælle en lille historie eller oplevelse. Hjemmet med mand og børn var basen, hvor hun hentede sine kræfter, og hun svigtede da heller aldrig “det derhjemme”, selvom hun var meget væk. Og der skete meget på Skovgård. Ægtefællen var en kendt og dygtig kvægavler, hvis dyr ofte fik præmier på dyrskuerne. Derfor kom der mange besøgende; fagfolk fra ind- og udland, men også københavnere og turister myldrede ind og ud af gården. Den ægteskabelige harmoni fremgår af hendes udtalelser om, at hun aldrig kunne have passet alt “det derude”, hvis hendes mand ikke havde støttet hende. Og hans: “Jeg holder løsdrift både på mine køer og min kone, så kommer de glade hjem til Skovgaard igen.” Ellen Villemoes Andersen blev ridder af Dannebrogordenen i 1955 og modtog Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs største sølvbæger i 1959. I 1968 udkom hendes erindringer I livets skole.