Andrea Lindkvist

Andrea Lindkvists moder døde, da hun var i konfirmationsalderen. Som 18-årig fik hun plads i Lyngå præstegård og tjente senere på Store Lundgård i Jebjerg, inden hun 1892-96 lærte mejeribrug på Christianslund ved Randers. Ved sit giftermål flyttede hun til Sjælland som en veluddannet landhusmoder med flere kvalifikationer, end ægtefællens gartneri gav hende mulighed for at udnytte. Til gengæld brugte hun sine evner til at få en organisation for landhusmødre i gang.

Omkring 1920 var der både på land og i by bestræbelser på at dygtiggøre husmødrene. Overgangen fra selvforsynings- til forbrugerhusholdning stillede nye krav, som blev skærpet af problemerne med at skaffe varer under og efter Første Verdenskrig. Initiativet til landbokvindernes sammenslutning udgik fra Magdalene Lauridsen, Ankerhus Husholdningsseminarium, og Rebekka la Cour Madsen, Baungård Husholdningsskole. Andrea Lindkvist var ikke sen til at følge opfordringen op og stiftede i Frue sogn i Roskilde en af landets første husholdningsforeninger, som hun var formand for 1920-23 og igen 1928-31. I 1921 blev De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger (DSDH) formelt stiftet, og Andrea Lindkvist blev valgt til formand og bestred posten frem til 1934, hvorefter hun blev udnævnt til æresmedlem. Husholdningsforeningerne ønskede en tæt tilknytning til landboforeningernes arbejde. Dette ønske forelagde Andrea Lindkvist på De Sjællandske Landboforeningers delegeretmøde i 1922 med det resultat, at foreningerne året efter oprettede et husholdningsudvalg, som hun blev medlem af. la Cour Madsen fik samtidig etableret husholdningsudvalg i De Jydske Landboforeninger, men herefter valgte de hver sin organisationsstrategi. Andrea Lindkvist holdt på en selvstændig husholdningsorganisation, der kunne samle kvinder på tværs af skellet mellem gårdmænd og husmænd. la Cour Madsen satsede derimod på en organisering sammen med mændene i landboforeningen for derigennem at ligestille kvinders og mænds arbejde i gårdmandsmiljøet. Uenigheden førte i første omgang til splittelse mellem de jyske husholdningsudvalg og DSDH og senere til opdeling af husholdningsudvalgene efter deres tilhørsforhold til henholdsvis landboforeninger og husmandsforeninger. DSDH fik stor udbredelse på Sjælland, Sydfyn og i Sydvestjylland, men blev ikke en landsdækkende forening. Organisationen havde 1921 1.500 medlemmer og voksede kraftigt frem til 1930, hvor der var 8.500 medlemmer. I begyndelsen af 1930’erne bevirkede landbrugskrisen, at medlemstallet gik noget tilbage, men det stabiliseredes igen midt i årtiet. Med statstilskuddet til ansættelse af konsulenter i 1928 blev det muligt at udvide oplysnings- og undervisningsaktiviteterne.

Fra 1928 var Andrea Lindkvist medlem af Organisationernes Fællesudvalg for Husholdning og 1932-33 DSDHs repræsentant i udvalget, der forberedte oprettelsen af Statens Husholdningsråd. Hun deltog således i opbygningen af de paraplyorganisationer på husholdningsområdet, som lagde grunden til et nationalt samarbejde på tværs af skellene mellem land, by og klasser. Landboforeningernes tidsskrift Vort Landbrug udgav fra 1922 Tidsskrift for Husholdning, og Andrea Lindkvist var med i fællesudvalget for bladet, som blev et seriøst fagligt forum for husholdningssagen på landet. Som aktiv skribent i bladet kom hun i høj grad til at formulere den overordnede målsætning. Hun beskæftigede sig i sin formandsperiode særligt med den økonomiske og tekniske side af husholdningen og var bl.a. med til at organisere konsulentarbejdet og gennemføre en række undersøgelser. Bredere samfundsmæssige og kulturelle perspektiver var derimod ikke så fremtrædende.

Andrea Lindkvist deltog i ægtefællens gartneri og engagerede sig også organisatorisk som medlem af Fællesrådet for Havebrug og Gartneri. Husholdning og havebrug var i de første årtier af 1900-tallet tæt forbundne, og gartneri blev opfattet som et arbejdsfelt, hvor kvinder, særligt fra husmandsbrug, kunne gøre sig gældende, bl.a. ved at udnytte egne havesager i en økonomisk og sund kost under anvendelse af nye konserveringsteknikker. Endelig var Andrea Lindkvist medlem af Frue sogns hjælpekasse 1925-29 og 1926-30 tillige af menighedsrådet. Hun tilhørte den generation, som gjorde husholdning til et fag og et felt for kvindeorganisering og spillede en central rolle i DSDHs etablering. I husholdningssagen repræsenterede hun en samarbejdslinie, ikke kun mellem kvinder og mænd i landbruget, men også mellem gårdmands- og husmandsmiljøet, og hun havde med sin placering i gartnerierhvervet et godt udgangspunkt for at skabe kontakt mellem de to grupper. Hun gik af som formand i 1930’ernes kriseperiode, netop da husmandsforeningerne etablerede deres selvstændige husholdningsudvalg, og polariseringen mellem gårdmænd og husmænd tog til. Inden da havde hun gjort en solid indsats for landbokvinderne.