Karen Harrekilde-Petersen

Karen Harrekilde-Petersen var nummer tre af fire søskende i købmandshjemmet i Køng på Sydsjælland. Da faderen døde kun 43 år gammel, stod moderen uden uddannelse og med ansvaret for børnene. Familien flyttede til Tåstrup, og moderen åbnede en chokoladebutik i Roskilde, mens hun samtidig uddannede sig til massøse. Karen Harrekilde-Petersen blev nok for livstid præget af sin barndoms oplevelser. Hun lignede sin stærke moder, ville have en uddannelse og være selvforsørgende. Mens hendes to søstre giftede sig tidligt, gik Karen Harrekilde-Petersen i gartnerlære. Men det var ikke nok. I 1924 søgte hun optagelse på Ankerhus Husholdningsseminarium. Den legendariske forstander Magdalene Lauridsen var betænkelig, fordi Karen Harrekilde-Petersen ikke vidste meget om husholdning og aldrig havde været pige i huset. Men hun blev optaget, i 1926 fik hun eksamen og blev konsulent i De Samvirkende Sjællandske Husmandsforeninger. I 1929 tog hun på et par års studieophold i Canada og USA. Der læste hun ved universiteter i Toronto, Winnipeg og Iowa. Hun kom meget fattig hjem og arbejdede som husholdningslærerinde, indtil hun i 1936 blev ansat i det nyoprettede Statens Husholdningsråd (SHR). I de næste ti år deltog hun sammen med formanden Karen Braae og sekretariatslederen Astrid Stoumann i opbygningen af SHR.

Karen Harrekilde-Petersen fik herved en bred organisatorisk og faglig indsigt i husholdningsområdet, som kom hende til gode, da hun i 1945 blev udnævnt til inspektør for Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet, og da hun selv blev formand for SHR 1960-64. I årene som konsulent i SHR medvirkede Karen Harrekilde-Petersen ved udgivelsen af to meget brugte lærebøger, Husholdning paa Landet, 1941, og Køkkenbog for unge Piger, 1943. Med etableringen af Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet i 1945 fik kvindeorganisationerne et længe næret ønske opfyldt. Idéen om en videnskabelig husholdningsuddannelse var blevet lanceret i 1890’erne af Birgitte Berg Nielsen, der fik Dansk Kvindesamfund til at arbejde for sagen. Siden kom der også opbakning fra husholdningsorganisationerne, og i 1933 blev der nedsat et landsudvalg, der skulle virke for at få uddannelsen placeret ved det nye universitet i Århus. Der blev dog ikke tale om en kandidatuddannelse, men om et femmåneders, fra 1948 seksmåneders, overbygningskursus for husholdnings- og skolekøkkenlærerinder. I stillingen som inspektør blev det Karen Harrekilde-Petersens opgave at lede den praktiske opbygning og udvikling af kurset i samarbejde med de mange organisationer, der udgjorde kursets repræsentantskab. Hun forvaltede stillingen med autoritet og gennemslagskraft helt frem til sin pensionering i 1972. Kurset havde fra starten en fin søgning, også fra de andre nordiske lande, og blev i 1970 udvidet til ti måneder og to linier: ernæring og samfunds- og forbrugerøkonomi.

Karen Harrekilde-Petersen havde stadig udlængsel og eventyrlyst, og i 1955 tog hun et års orlov for at arbejde som husholdningsekspert ved et projekt, drevet af FNs fødevareorganisation FAO i Thailand. Hun var den første danske husholdningslærer, der blev ulandsarbejder. Og hun gjorde det igen senere, hvor hun i en alder af 66 år af det danske Udenrigsministerium blev udnævnt som forstander for Karen College i Kenya. Karen Harrekilde-Petersen var også aktiv inden for Foreningen af danske Husholdningslærerinder, bl.a. som bestyrelsesmedlem 1936-40. Da foreningen i 1980 fejrede sit 50-års jubilæum, fik hun overrakt Mor Magda-Prisen.