Faktaboks

Astrid Stoumann
Født
18. november 1899, Ryslinge sogn †8.2.1982 Bagsværd sogn
Død
1982
Arbejdsliv
Lærer og forfatter
Familie

Forældre: stationsforstander Peter Carl Frederik S. (1857-1932) og Marie Hansine Hansen (1861-1922).

Astrid Stoumann blev født i et embedsmandsmiljø som nummer to af tre søskende. Det var et åbent, gæstfrit, borgerligt hjem, og måske var det den baggrund, der påvirkede den 18-årige Astrid Stoumann til at gå i lære ved statstelegrafen, hvor hun arbejdede nogle år. Efter et års sprogstudier i Genève søgte hun ind på Suhr’s Seminarium og blev husholdningslærer i 1925. Et årstid var hun bestyrerinde på Frederik 7.s Husholdningsskole i Jægerspris, men i 1926 vendte hun tilbage til Suhr, hvor hun var lærer i 13 travle år. Hun fik et tæt, datterligt forhold til forstanderen Ingeborg Suhr Mailand, der livet igennem forblev den højeste autoritet for hende.

Der blev også tid til andet. I 1930 var Astrid Stoumann med til at oprette Foreningen af danske Husholdningslærerinder, en udspaltning af Foreningen af Husholdningslærerinder og – lærere, som hun mente i for høj grad repræsenterede skoleledernes interesser på bekostning af lærerindernes. Hun blev foreningens første formand, afløst af Ingefred Juul Andersen i 1933. Det var noget af en udfordring. Den nystartede forening havde intet kontor, ikke en krone i kassen, 105 medlemmer, som var spredt over hele landet og betalte et årskontingent på 10 kr. Men hun tog udfordringen op og gjorde et godt arbejde. I 1955 blev hun æresmedlem, og ved foreningens 50-års jubilæum fik hun Mor Magda-prisen.

I 1936, mens Astrid Stoumann endnu var tilknyttet Suhr’s Seminarium, kom hun til Statens Husholdningsråd (SHR) som leder af sekretariatet, der holdt til i beskedne lokaler på Bispetorv. Det var heller ikke noget let job. SHR var en ny institution, hvor arbejdsområder skulle afgrænses, metoder og rutiner fastlægges, bevillingerne var beskedne og medarbejderne få. Det gjorde ikke det hele nemmere, at der fra handel og industri var en vis skepsis over for det nye råd og dets berettigelse. Det var virkelig et pionerarbejde, det lille hold udførte, der foruden Astrid Stoumann bestod af formanden Karen Braae, konsulenten Karen Harrekilde-Petersen og lidt kontorhjælp. I de 30 år frem til 1966, hvor Astrid Stoumann lagde sin store arbejdskraft i SHR, var hun i høj grad med til at skabe de traditioner, der siden har præget rådet: saglighed, grundighed og sikkerhed. Hun var lederen, der stillede store krav til sine medarbejdere og endnu større til sig selv.

Astrid Stoumann udbyggede fortsat sin uddannelse. 1929-31 gik hun på Statens Studenterkursus, 1953 rejste hun til USA, hvor hun i et år studerede familiesociologi ved University of Georgia. Familiekundskab var dengang ret ukendt i Danmark, så Astrid Stoumann blev også på det område en pioner. Sammen med ligesindede fik hun skabt opmærksomhed om og accept af faget og indvarslede dermed en ny sociologisk og psykologisk faglighed på husholdningsområdet, hvor sociale og følelsesmæssige relationer i familien hidtil var behandlet ideologisk. Hun underviste i familiekundskab på Suhr’s Seminarium og på kurser ved Danmarks Lærerhøjskole, og faget blev efterhånden en almindelig del af mange uddannelser. Selv udgav hun flere lærebøger, fx Husligt Arbejde, 1935, og Plan i husarbejdet, 1969, og hun sad i redaktionen både af Haandbog for Nutidshjem, 1937-38, og Dansk Husmoderleksikon, 1948-49.

Astrid Stoumann havde en udpræget evne til at komme i kontakt med mennesker. Hun kunne lytte, bidrage til en samtale og var en god menneskekender. Det var egenskaber, der sammen med hendes store viden blev værdsat ikke alene i det hjemlige arbejde, men også internationalt, hvor den ene opgave førte den næste med sig. Hun blev præsident for Den danske Nationalkomité for Husholdningsundervisning 1961-69 og fra 1959 medlem af den danske delegation ved FNs fødevareorganisation FAOs konferencer i Rom. Hun var rapportør i husholdningskomitéen under International Council of Women, og hun tog på studierejser i Holland, England, Tyskland, Frankrig og i Norden. Hun elskede det internationale arbejde og fik overalt venner og kontakter. Arbejde og fritid kunne hun aldrig rigtig adskille, og derfor blev hendes smukke hjem i Virum et populært mødested for inden- og udenlandske gæster. Kom der udenlandske gæster for at se på SHR og dets arbejde, så endte de næsten altid i Astrid Stoumanns spisestue. På samme måde var det i det daglige arbejde. Hendes medarbejdere kunne fortælle utallige historier om hendes opmærksomhed og omsorg, om de små hilsener fra haven, sirligt bundet sammen og transporteret til Amager Fælledvej, hvor SHR var flyttet ud 1956. Man kunne måske tro, at Astrid Stoumann var et menneske, der kom let til alting. Men det er ikke hele sandheden. Hun havde sine gode evner, sit kønne ydre og sin store charme, men hun arbejdede hårdt og omhyggeligt for at nå sine resultater. Blandt hendes efterladte papirer lå et citat af den indiske vismand Tagore: “Jeg sov og drømte, at livet var glæde. Jeg vågnede og så, at livet var pligt. Jeg handlede – og se – pligten var glæde.” Astrid Stoumann blev ridder af Dannebrogordenen i 1965. Hun tilbragte sine sidste år i kollektivet Hareskovbo.

Beskrivelser og portrætter af Astrid Stoumann

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Folmer Dam: Statens Husholdningsråd gennem 25 år, 1960. Husholdningslæreren 5/1982.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig