Birgitte Berg Nielsen

Birgitte Berg Nielsen kom fra en slægt af politisk aktive Venstrefolk med farbroderen C. Berg og broderen Hagbart Berg blandt de mest fremtrædende, og hun vidste allerede som otteårig, at hun ville være lærerinde. Hun var elev på Askov Højskole 1877 og blev oplært som mejerske 1878-80. I 1882 blev hun lærerinde fra Femmers Kvindeseminarium og var de næste to år privatlærerinde. Birgitte Berg Nielsen havde en klar forståelse af de ændrede vilkår for kvinders arbejde og så, at der manglede uddannelsesmuligheder i husholdning. Allerede 1882-83 udviklede hun idéer om husholdningsskoler for kvinder på linie med mændenes landbrugsskoler. 1885-1906 var hun kommunelærerinde i København og blev her engageret i husgerningsundervisning som fortsættelsesundervisning for piger efter børneskolen. I 1891 og 1894 fremlagde hun de første planer herfor, som Københavns kommune så velvilligt på, men først realiserede i en noget anden form i 1898.

Fra sine første år i København var Birgitte Berg Nielsen aktivt medlem af Dansk Kvindesamfund (DK). I 1885 gik hun ind i debatten om tjenestepigers forhold og uddannelse, og i årene herefter fik hun drejet husholdningssagen fra alene at være en social opgave til gavn for de få til også at være et alment folkeoplysende projekt. Hun blev husholdningssagens fremmeste ideolog og en uhyre aktiv fortaler for husholdningsundervisning, i såvel DK, som hun fik til at tage sagen op, som i højskolekredse, landmandsforsamlinger og afholdskredse. I en række fagblade argumenterede hun fremsynet og skarpsindigt med økonomiske, sociale og sundhedsmæssige begrundelser for, hvad huslig dygtighed var værd, og for, at huslig uddannelse var en opgave, som staten burde tage op. Birgitte Berg Nielsen så husholdningssagen som et led i kvindesagen. Kvinder var ikke fødte husmødre, men måtte “lære noget for at være noget”. Igennem både praktisk og teoretisk undervisning skulle kvinderne ikke alene lære om næringsrigtig kost afpasset efter de forskellige hjems økonomi, men også trænes i systematisk og logisk tænkning, så de kunne løse både hjemmets små problemer og samfundets større. Birgitte Berg Nielsen så ikke husarbejdet som særligt knyttet til kvinder og var i 1914 initiativtager til DKs forslag om obligatorisk undervisning i husgerning i folkeskolen for begge køn. I diskussionen om kvindelig værnepligt i form af tvungen husholdningsundervisning stod hun klart på frivillighedens princip.

Birgitte Berg Nielsens hjertesag var en videnskabelig husholdningsafdeling ved Landbohøjskolen, som kunne ligestille husholdningen med det øvrige landøkonomiske arbejde og give et ernæringsvidenskabeligt, teknisk og økonomisk grundlag for arbejdet med husholdning. Forslag om en husholdningshøjskole og senere et husholdningsuniversitet arbejdede Birgitte Berg Nielsen på i årtier. I 1899 vedtog DK at støtte hendes forslag, og sagen blev flere gange rejst politisk uden resultat. Hun fortsatte ufortrødent med at arbejde og videreuddanne sig og deltog i det nyoprettede kursus for skolekøkkenlærerinder ved Danmarks Lærerhøjskole 1900-01 og studerede bl.a. kemi ved Landbohøjskolen 1903-06. Fra 1903 til 1915 var hun forstander for DKs husholdningskurser.

Omkring århundredskiftet startede flere uddannelser for husholdningslærere, men hverken Danmarks Lærerhøjskole, der uddannede lærerinder til skolekøkkenundervisning i børneskolen, Suhr’s Seminarium, der satsede på byerne, eller Ankerhus Husholdningsseminarium, der var rettet mod landbefolkningen, levede op til Birgitte Berg Nielsens ønsker for det faglige niveau. Glimrende rustet uddannelsesmæssigt og administrativt åbnede hun i 1905 Birgitte Berg Nielsens Husholdningsskole og Husholdningsseminarium på Forhåbningsholms Allé 18 på Frbg. i tilknytning til Københavns Valgmenigheds bygninger. Husholdningsskolen afholdt en række kortere praktiske kurser med henblik på erhverv eller arbejde i eget hjem. På seminariet var kurset for husholdningslærerinder, der blev drevet i samarbejde med Landbohøjskolen, treårigt og dermed et år længere end de to andre husholdningsseminariers. Birgitte Berg Nielsen var i 1906 initiativtager til, og det første år formand for, Pædagogisk Forening for Husholdningslærerinder, som må ses som modtræk til Foreningen af Husholdningslærerinder og -lærere, oprettet samme år af Magdalene Lauridsen på Ankerhus. Da husholdningsskolerne opnåede et mindre statstilskud, blev Birgitte Berg Nielsen 1907 udnævnt til den første statskonsulent for husholdningsundervisning og første kvinde i en tilsynsstilling. I dobbeltstillingen som tilsynsførende og leder af sin egen skole kom hun i konflikt med de øvrige skoler og måtte trække sig tilbage 1908. Hun var medlem af den store husholdningskommission 1918-20, der udarbejdede nye retningslinier for husholdningslærerindeuddannelsen. Først 1924 blev der indført fælles statslige standarder for de tre seminarier, og uddannelsestiden blev sat til to år. Birgitte Berg Nielsen bibeholdt dog en overbygning på sin uddannelse med et ekstra års studier på Landbohøjskolen.

Til Birgitte Berg Nielsens skole var der knyttet et husholdningslaboratorium, hvor hun foretog kemiske analyser af næringsindholdet i fødevarer, så på deres værdi i forhold til prisen og deres brugsværdi i husholdningen ved forskellige tilberedningsmetoder. Gennem rejser og spørgeskemaer indsamlede hun oplysninger fra husmødre om husførelse og kostforhold rundt om i Danmark. Hun mente, at husmødrenes erfaringer og gennemprøvede arbejdsgange burde bevares og være med til at udpege problemer, som forskningen skulle tage op. De indsamlede oplysninger dannede grundlag for kostberegninger og husholdningsbudgetter for forskellige husholdninger i forskellige sociale lag, fx publiceret i Danske Analyser af dansk Mad, 1924. Arbejdet i laboratorium og skole blev baggrund for en række undervisningsmaterialer og lærebøger, som Birgitte Berg Nielsen løbende reviderede. Nogle havde mere intern karakter, andre rettede sig mod en bredere kreds. Af de sidste kan nævnes Næringsmiddellære, 1920-25, Regnebog for Husholdningslærerinder, 1924, og Køkkenteori og 101 Skolekøkkenmiddage, 1927. Endelig udgav hun bøger om særlige diæter, Sukkersygekost, 1912, og Kulhydratfattig Kost, 1933. En række beretninger fra skolens undersøgelsesvirksomhed demonstrerede desuden hendes fortsatte faglige nysgerrighed og vældige arbejdsevne. Hun havde således store faglige og pædagogiske ambitioner med sin kendte og ansete skole, som hun ledede indtil 1948. Birgitte Berg Nielsen var også i andre sager aktiv i DK. Hun var i 1892 den kyndige og sikre hånd, der gennemførte en fælles landsorganisation, og blev dennes første landsformand 1892-93. Desuden var hun stærkt engageret i kvindernes valgret, forbedring af kvinders og børns levevilkår, ligeløn, retsstilling for børn født uden for ægteskab og optrådte ofte som skribent og debattør i disse sager. Økonomi interessede hende på mange planer. Hun deltog 1891-92 i kampen for oprettelse af lærerindeseminarier ud fra en grundig redegørelse for lærerinders økonomiske forhold. Senere lå arbejdet for at skaffe statstilskud og fripladser til husholdningselever hende meget på sinde. Sammen med sin mand kørte og vandt hun i 1897 en skattesag mod Københavns kommune, som ikke respekterede deres ægtepagt ved skatteansættelse. Denne dom hilste kvindebevægelsen som en sejr. I en årrække var hun desuden formand for foreningen Friskolebørns Landophold, der blev oprettet, efter at hun i årene 1892-1907 som columnist i Højskolebladet havde beskrevet fattige københavnerbørns vilkår.

Birgitte Berg Nielsen satte frem for nogen husholdningssagen på dagsordenen gennem sin kamp for en høj faglig standard. I foredraget Kvindesag og Husgerning, 1920, gik hun ind for, at husholdning fra barneskole til universitetsniveau burde have samme uddannelse og forskning bag sig som andre fag. Hendes detaljerede planer for et husholdningsuniversitet rummede en alsidig forsknings-, forsøgs- og undervisningsvirksomhed inden for alle hjemmets arbejdsopgaver. Først i 1945 blev Specialkursus for Husholdning oprettet ved Århus Universitet, og så sent som i 1986 blev Forskningsinstitut for Human Ernæring åbnet ved Landbohøjskolen, sådan som Birgitte Berg Nielsen havde håbet på. Hun var viljestærk, udholdende og med en stor arbejdsevne, men på grund af sin skarpe og uforsonlige linie blev hun mere respekteret end elsket. Kun langsomt og i tillempet form blev dele af hendes store visionære projekt til virkelighed. Hun opnåede dog mange halve sejre. I 1930 udgav hun erindringsbogen 25 Aars Skolearbejde. Hun modtog Den Kgl. Belønningsmedaille i guld i 1946. Birgitte Berg Nielsens skoler blev videreført af datteren Rigmor B.N. 1948-57 og bestod til 1961.