Faktaboks

Rigmor Pinstrup
Født
8. august 1907, Valsgård sogn
Død
3. maj 1995, Møldrup, Astrup sogn, Ålborg amt
Familie

Forældre: gårdejer Enevold Nielsen (1876-1967) og Mette Sofie Nielsen (1885-1930).

Gift 1. marts 1929 med gårdejer Sven Pedersen P., født 9. november 1900 på Godensgård, Vokslev sogn, død 5. juli 1993 i Møldrup, Astrup sogn, s. af politiker, gårdejer Peder P. P. og Mette Marie Sørine Sørensen.

Børn: Peder (1931), Solveig Sofie (1933), Elav Enevold (1936), Hanne Sofie (1939), Søren Bo (1943).

Rigmor Pinstrups barndomshjem i Valsgård nord for Hobro var en del af et åbent og aktivt bondemiljø. Faderen var sognefoged, moderen en udadvendt kvinde med gymnastikken som hjertesag. Rigmor Pinstrup var eneste pige i børneflokken på tre og måtte lægge det meste af sin ungdoms arbejdskraft i hjemmet, da moderen var svagelig og døde som 45-årig. Men naturligvis skulle Rigmor Pinstrup på højskole. Det blev Antvorskov Højskole i 1925 og Ry Husholdningsskole i 1927. En tid var Rigmor Pinstrup desuden ung pige i huset hos forstanderen på Danebod Højskole, hvad der gav hende en livslang interesse for Sønderjyllands særlige problemer. Rigmor Pinstrup havde arvet moderens interesse for gymnastik og ledede i mange år gymnastikken i sognet. Det var hendes store ønske at komme på gymnastikhøjskole, men helbredet var ikke godt nok. Hun blev i stedet gårdmandskone på Møldrupgård ved Arden og fik i hurtig rækkefølge fem børn. Men det var ikke nok for Rigmor Pinstrup, der havde en stærk trang til at komme ud og virke i samfundet. En kort periode var hun folketingskandidat for De Uafhængige, inspireret af Knud Kristensen og hans arbejde for den sønderjyske sag. Det blev imidlertid for husholdningssagen, hun kom til at yde sin store indsats.

Ligesom sin mand var Rigmor Pinstrup aktiv i landboforeningen, og i 1936 blev hun Ålborg amts repræsentant i bestyrelsen for Foreningen af Jydske Landboforeningers Husholdningsudvalg (FJLH), hvor hun i 1948 afløste Rebekka la Cour Madsen som formand for organisationens 50.000 medlemmer. I Rigmor Pinstrups 22 år lange formandsperiode frem til 1970 faldt antallet af tjenestepiger i landhusholdningerne drastisk. Det blev derfor en påtrængende opgave for FJLH at formidle viden om ny husholdningsteknologi på foreningens mange udstillinger og i dens hovedkvarter i Skanderborg, hvor Rigmor Pinstrup arbejdede tæt sammen med chefkonsulent Kristine Andersen. Særlig kendt blev Foreningen af jydske Landboforeningers Køkkensæt, et elementkøkken, udviklet i samarbejde med lokale håndværkere og første gang demonstreret på ungskuet i Horsens 1949. Køkkensættet, der blev perfektioneret i de følgende år, vandt stor udbredelse og inspirerede til den senere udvikling af præfabrikerede køkkener. Da FJLH i 1962 rykkede ind i større lokaler i eget hus, gav det bl.a. plads til en stor permanent udstilling af hårde hvidevarer.

Rigmor Pinstrup repræsenterede FJLH i Statens Husholdningsråd 1960-70, Forbrugerrådet, hvor hun var næstformand i ti år og formand 1965-66, Nordens Landbrugskvinder og Kvindekommissionen. Blandt hendes øvrige tillidshverv var formandskabet for Landbrugsministeriets produktivitetsudvalgs husholdningsudvalg fra 1955 og for De Samvirkende Danske Landboforeningers Husholdningsudvalg fra 1967 særligt væsentlige. Efter at have overladt ledelsen af FJLH til Bente Busk Laursen i 1970 tilbragte Rigmor Pinstrup sine sidste år som husmoder på Møldrupgård. Hun blev ridder af Dannebrogordenen 1977.

Beskrivelser og portrætter af Rigmor Pinstrup

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • M. Andersen (red.): Foreningen af jydske Landboforeninger igennem 100 år, 1972. Landsbladet 31/1967.

Tilknytning til organisationer

  • Foreningen af Jydske Landboforeningers Husholdningsudvalg
  • Statens Husholdningsråd
  • Forbrugerrådet (se Forbrugerrådet Tænk)
  • Nordens Landbokvinder
  • Kvindekommissionen af 1965
  • De Samvirkende Danske Landboforeningers Husholdningsudvalg

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig