Karen Busk

Karen Busk fik som ung en praktisk huslig uddannelse og ønskede selv at medvirke til at kvalificere især landbokvinder til deres arbejde i husholdningen. Hun giftede sig ind i en politisk aktiv slægt med flere rigsdagsmænd og startede i 1907 sammen med sin mand, der var havebrugskandidat og stærkt engageret i forsøgsvirksomhed, Aarslev Havebrugsskole på Fyn. Selv var hun optaget af anvendelsen af haveprodukter i husholdningen og agiterede for henkogning og anden brug af frugt. 1917 oprettede hun en husholdningsskole i tilknytning til havebrugsskolen. Som forberedelse hertil gæstede hun 1916 Ankerhus Husholdningsseminarium for at deltage i Marie Kroghs undervisning i ernæringsfysiologi. Trods sin korte faglige uddannelse udbød Karen Busk overvejende teoretisk undervisning. Det viste sig imidlertid at være vanskeligt at skaffe elever til denne type skole, så husholdningsskolen måtte nedlægges i 1927, havebrugsskolen i 1932, hvorefter ægteparret levede af handelsgartneri.

Karen Busk blev ledende i husholdningsarbejdet på Fyn. Da organiseringen af kvinderne inden for landboforeningerne startede i begyndelsen af 1920’erne, var Karen Busk og jyden Rebekka la Cour Madsen de drivende kræfter. Karen Busk blev i 1922 formand for et husholdningsudvalg under Odense Omegns Landboforeninger, der som den første landboforening besluttede at optage kvinder som medlemmer og dermed lagde ansvaret for husholdningsarbejdet i hænderne på kvinderne selv. I 1925 nedsattes De fynske Landboforeningers Husholdningsudvalg (DFLH), og Karen Busk var formand for dette indtil 1954. Under hendes ledelse udfoldede der sig et omfattende oplysnings-, undervisnings- og undersøgelsesarbejde. Der blev ansat konsulenter til kost- og vareundersøgelser, demonstrationer og kursusundervisning, ikke mindst af unge piger. I 1947 var der 4.200 medlemmer i DFLH. Karen Busk var desuden fra 1943 formand for Husholdningsorganisationernes Fællesudvalg, der forsøgte at etablere et samarbejde mellem husmødre på tværs af land og by og klasseskel. Hun var stærkt optaget af forsøgsarbejde og varekvalitet, og Danske Husmødres Forbrugerråd, senere Forbrugerrådet, der blev oprettet i 1947, fortsatte linien i dette arbejde.

Karen Busk var tidligt aktiv i Dansk Kvindesamfund (DK). Hun var formand for Årslevkredsen fra stiftelsen i 1908 og senere tillige for Sønder Næråkredsen, 1924-27 var hun fynsk distriktsformand og dermed medlem af DKs fællesstyrelse. I 1940 trådte hun ind i præsidiet for Danske Kvinders Samfundstjeneste, der under Besættelsen forsøgte at skaffe bl.a. levnedsmidler og tøj til de mest trængende. Endelig deltog hun i Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, som oprettedes i 1915 som reaktion på Første Verdenskrigs udbrud, og som netop på Fyn havde en særdeles aktiv kreds, ledet af Benny Cederfeld de Simonsen.

I såvel husholdnings- som kvindesaglige sammenhænge var Karen Busk en flittig debattør og skribent, der regelmæssigt leverede artikler til Tidsskrift for Husholdning og Fyns Stifts Landbrugstidende. Hun forsøgte at sammenkæde DKs og landbokvindernes arbejde for husholdningssagen i to artikler i Kvinden og Samfundet 1924-25. Her skrev hun, at husmødre gennem at dygtiggøre sig praktisk og teoretisk ville få større arbejdsglæde, mere herredømme over arbejdet og højne deres menneskeværd. Uddannelse og oplysning så hun som forudsætningen for, at kvinder kunne hævde sig i samfundet og det politiske liv. I anledning af 30-året for oprettelsen af den første husholdningsskole gjorde hun status over resultaterne og måtte konstatere, at husholdningsskolerne endnu ikke havde fået samme brede betydning for landbohjemmene som landbrugsskolerne. Hun gik stærkt ind for den teoretiske undervisning, det praktiske mente hun bedst kunne læres i hjemmene. I 1934 deltog hun i en debat om husmoderløn og argumenterede her for, at husarbejdet havde betydelig samfundsøkonomisk værdi i større husholdninger og børnefamilier. Endelig bidrog hun til antologien Kvinden i Danmark, 1942, med et afsnit om landbokvinders historie, som hun skrev ind i landbrugshistorien generelt. Omlægningen fra selvforsyning til forbrugerhusholdning så hun som en stor omvæltning for husmødrene, en vej, som betød tab af vigtig produktion, men også mulighed for tilegnelse af nye kompetencer og samfundsdeltagelse.

“Kræfter øges ved at bruges,” var Karen Busks slagord, der ikke mindst gjaldt for hende selv. Med udgangspunkt i landhusmoderens selvstændige og betydningsfulde stilling forstod hun at placere sig centralt og blev en kendt og respekteret figur, først og fremmest på Fyn, men også på landsplan. Hun havde magtfulde politiske og faglige netværk, der gav hende indflydelse også ud over, hvad hendes egen position betingede. I hendes sidste år mistede landhusholdningen terræn over for byernes forbrugerhusholdning. Da var hendes kamptid imidlertid forbi. I 1959 flyttede hun fra Årslev, hvor hun havde boet i 52 år, til en slægtning i Kirke Såby ved Lejre. De sidste fem år af sit liv tilbragte hun på plejehjem i Odense. Karen Busk blev udnævnt til ridder af Dannebrogordenen i 1955 og modtog Det Kgl. danske Landhusholdningsselskabs største sølvbæger.