Marie Krogh

I 1901 blev Marie Krogh student fra N. Zahles Skole, og 1907 tog hun medicinsk embedseksamen ved Københavns Universitet. Allerede mens hun var student, blev hun gift med sin lærer, fysiologen August K. De var uundværlige for hinanden følelsesmæssigt og fagligt og gennem hele livet hinandens nærmeste kolleger.

De planlagde at vente med at få børn, til hun var færdig med sin uddannelse. Mens børnene var små, prioriterede hun familien og brugte sin solide husholdningserfaring til at styre hjemmet med hjælp af to piger.

Ægteskabet blev præget af ægtefællens internationale karriere som forsker og Nobelprismodtager, alligevel fortsatte Marie Krogh resten af sit liv med forskning, undervisning og lægepraksis.

De første to år efter eksamen gennemgik Marie Krogh kandidatuddannelse på flere kbh.ske hospitaler. Hun hjalp tillige ægtefællen med at færdiggøre en lærebog i fysiologi for gymnasiet i 1908. 1914-15 var hun klinisk assistent på Rigshospitalet på Chr. Grams afdeling, hvor hun deltog i en del af hans videnskabelige arbejde om skjoldbruskkirtlens betydning.

Hun og hendes mand var begge optaget af menneskets fysiologi, han af legemets fysiske udfoldelse, hun af stofskiftets og ernæringens betydning. Særlig vigtig for hende blev en fælles ekspedition til Grønland 1908, hvor de undersøgte eskimoernes ernæring og stofskifte. Dette arbejde blandt grønlænderne gav hende lyst til at blive praktiserende læge.

Familien boede i samme hus som det Dyrefysiologiske Laboratorium, August K. 1910 havde fået oprettet under Københavns Universitet. Her indrettede Marie Krogh også sin lægepraksis fra 1910, og hun var særdeles afholdt af sine patienter. Hendes indtægt bidrog stærkt til familiens økonomi, indtil ægtefællen fik en fastere ansættelse.

Ved siden af sin praksis fortsatte Marie Krogh sin forskning. I huset havde hun eget laboratorium, og hun offentliggjorde flere væsentlige afhandlinger.

I 1914 blev hun den fjerde kvindelige dr.med. på værket Luftdiffusionen gennem Menneskets Lunger, hvori hun undersøgte, om organismen under alle tænkelige forhold ville kunne forsynes med ilt alene ved diffusion. Undersøgelsen var et vigtigt led i kæden af beviser, som fastslog, at luftskiftet i lungerne foregår på denne måde. Afhandlingen var original, klar og grundig, og dens resultater har vist sig holdbare.

I de følgende år arbejdede hun bl.a. med hæmoglobinbestemmelse og biologisk styrkebestemmelse af blomsten digitalis. Hun standardiserede digitalis til brug for medicinalindustrien og havde livet igennem opgaver i forbindelse med udviklingen af lægemidler.

Marie Krogh arbejdede som den første her i landet med bestemmelsen af det respiratoriske stofskiftes størrelse hos mennesket. I 1922 konstruerede ægtefællen et let anvendeligt apparat, som hun anvendte til at stille diagnoser på baggrund af stofskiftet hos patienter med lidelser i skjoldbruskkirtlen, fx Basedows sygdom.

Denne teknik fik senere stor betydning i det kliniske arbejde, og hun rådgav altid beredvilligt sine kolleger om anvendelsen af resultaterne i diagnose og behandling. Omkring 1930 udforskede hun i samarbejde med Harald Okkels samspillet mellem skjoldbruskkirtlen og hypofysen. Det resulterede i en række publikationer om skjoldbruskkirtlens histologi, fysiologi og patologi.

I 1920 fik Marie Krogh alvorlig sukkersyge, og H.C. Hagedorn, der havde specialiseret sig i diabetes, blev hendes læge. Netop i disse år var insulinet under udvikling i den internationale forskning, og ægtefællen var med til at opbygge en rentabel og stabil produktion i Danmark. Marie Krogh brugte fra 1923 insulin som en af de første patienter herhjemme.

I 1920 fik ægtefællen Nobelprisen i medicin og fysiologi, og denne anerkendelse hjalp efterhånden på familiens økonomi. Med støtte fra bl.a. Rockefeller Foundation kunne August Krogh i 1928 tage det nybyggede Fysiologisk Institut i brug, hvor familien fik tjenestebolig og Marie Krogh og hendes mand hver sit laboratorium. På instituttet var hun en gæstfri værtinde for en række internationale forskere, og hun var stærkt medvirkende til at skabe og opretholde et videnskabeligt kontaktnet.

Ernæringsfysiologien var i denne periode inde i en rivende udvikling, og Marie Krogh ydede også på dette område en væsentlig forskningsindsats. Der var stor efterspørgsel på ernæringsformidling, ikke mindst til de pædagogiske husholdningsuddannelser. Hun gjorde her en vigtig indsats som lærer i fysiologi ved Statens Lærerhøjskoles uddannelse af skolekøkkenlærerinder fra 1915 og fra 1931 i næringsmiddellære.

I 1925 fremførte hun fra Universitetets talerstol ønsket om en videnskabelig husholdningsuddannelse, et forslag, som også Dansk Kvindesamfund stærkt støttede. I samarbejde med skolekøkkeninspektør Thyra Hansen og seminarieforstander Ingeborg Suhr Mailand forsøgte hun selv at etablere en sådan uddannelse, men måtte opgive, da staten ikke ville yde tilskud.

Særlig i 1930’erne deltog Marie Krogh i debatten om ernæringens betydning for folkesundheden. Hun var ud fra datidens ernæringsvidenskabelige fokus på vitaminer fortaler for en kost, der skulle omfatte mælk, frisk frugt og grøntsager. Gravide kvinder og børn var hendes specielle målgrupper.

Hun interesserede sig for spædbørn i forbindelse med husmoderforeningernes arbejde for uddannelse af mødre til bedre pleje og ved indførelsen af sundhedsplejerskeordningen i 1937, ligesom hun holdt radioforedrag om børns ernæring. I en betænkning fra 1937 om skolens hygiejniske forhold og opgaver betonede hun stærkt ernæringens betydning for skolebørnenes sundhed.

Også pigers uddannelsesmuligheder var hun optaget af, og i 1933 gik hun i et velargumenteret forslag ind for mere naturvidenskabelig undervisning til piger i gymnasiet.

Marie Krogh fulgte meget nøje uddannelserne inden for sit felt og blev censor i fysiologi ved medicinsk embedseksamen 1919, ved Tandlægehøjskolen 1924 og ved husholdningsseminarierne 1936. Fra 1919 var hun medlem af eksamenskommissionen ved faglærerindeeksamen i naturhistorie. 1939 blev hun desuden medlem af Akademiet for de tekniske Videnskaber.

Alle steder, hvor hun mente, at hendes sagkundskab kunne gøre nytte, kom hun med sine gennemtænkte råd og forslag og fik på den måde stor indflydelse. I 1930 fik hun Tagea Brandts Rejselegat, der bl.a. blev brugt til en rejse til De Kanariske Øer, hvor hun studerede børns ernæringstilstand.

I sine sidste år var hun syg, men fortsatte, som om intet var hændt, og fulgte nøje med i sine børns og børnebørns liv, selvom en del af familien under Besættelsen måtte opholde sig i Sverige. Alle hendes børn fik akademiske uddannelser, og Erik K. og Bodil Schmidt-Nielsen fortsatte en videnskabelig løbebane som henholdsvis neuropatolog og dr.odont.

Marie Krogh bevægede sig i sit liv fra et landligt miljø til et internationalt forskermiljø, og overalt formåede hun med klogskab, flid, viljestyrke og originalitet at yde en højt respekteret indsats. Skønt hun og ægtefællen var tilbageholdende og uinteresserede i offentlig anerkendelse, var de et betydningsfuldt makkerpar, som udviklede nye videnskabelige felter og institutioner og etablerede internationale forskernetværk. De var med til at placere København blandt de førende forskningscentre i samtiden.

Især Marie Krogh markerede sig som formidler og deltager i den offentlige debat. Hun var fortaler for kvinders naturvidenskabelige uddannelse, som hun anså for at være vigtig, bl.a. som baggrund for deres opgaver som mødre og husmødre.

Kom hun til at stå noget i skyggen af sin mand, fik hun dog også gennem ham muligheder for forskning og faglig udvikling, som var de færreste højtuddannede kvinder forundt i denne periode.

• Foto i Det Kgl. Bibliotek.
• Bodil Schmidt-Nielsen: August og Marie Krogh, 1997.
• Privatarkiv fælles med ægtefællen i Det Kgl. Bibliotek.

• Københavns Universitet
• Statens Lærerhøjskole
• Akademiet for de Tekniske Videnskaber

• Marie Krogh

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.