Sigrid Nutzhorn

Sigrid Nutzhorn var i første halvdel af 1900-tallet levende engageret i at udvikle og forny pige- og kvindegymnastikken i Danmark. Hun voksede op i et grundtvigiansk og musikalsk miljø på Askov Højskole, hvor faderen var musik- og historielærer. Som barn overværede hun en gymnastikopvisning af mandlige, svenske studenter fra Lund, som turnerede i Danmark i 1885, og opvisningen gjorde et stærkt indtryk på hende. Da den svenske gymnastik samtidig blev indført på Askov Højskole, fik også de kvindelige elever lov til at deltage. Sigrid Nutzhorn var således vidne til den første opblomstring af kvindegymnastik på landet, og hun besluttede tidligt, at hun ville være gymnastiklærerinde. Sigrid Nutzhorn gik på den private, eksamensfrie skole i Askov, og efter et år som ung pige i huset hos storesøsteren Johanne, der var gift med statskonsulent Axel Appel, deltog hun på Askovs udvidede højskolekursus 1892-93. Derefter modtog hun i et par år privatundervisning i anatomi og gymnastik af Askovs højskolemoder Ingeborg Appel. Den første undervisningserfaring fik hun på Th. Langs Skoler i Silkeborg, hvor hun var gymnastiklærerinde 1895-97. Sigrid Nutzhorn brød sig hverken om Silkeborg eller om livet på skolens forskoleseminarium, som hun sammenlignede med en klostertilværelse under Th. Langs strenge opsyn, og hun forsøgte at få arbejde i København Da dette ikke lykkedes, rejste hun til Stockholm, hvor hun uddannede sig til gymnastikleder på Gymnastiska Centralinstitutet (GCI) 1897-99. Hjemme igen blev hun ansat på N. Zahles Skole i København, hvor hun efterfulgte gymnastiklærerinde Charlotte Bonnevie og var tilknyttet både gymnasieskolen 1899-1941 og seminariet 1900-45. De første år var hun tillige engageret i Københavns Kvindelige Gymnastikforening (KKG), hvor hun underviste i gymnastik og også var medlem af bestyrelsen.

I de første årtier af 1900-tallet gennemgik gymnastiklærerinderne en professionaliseringsproces. Pige- og kvindegymnastikken blev i disse år et særligt fagområde for kvinder, og i 1908 blev Sigrid Nutzhorn og to andre gymnastiklærerinder K.S.A. Præstgaard og Else Thomsen ansat som de første kvindelige medhjælpere ved statens tilsyn med skolernes pigegymnastik. Indtil 1908 havde ca. 15 mandlige gymnastiklærere stået for hele tilsynet. Sigrid Nutzhorn førte sideløbende med virket på N. Zahles Skole tilsyn med pigegymnastikken i købstæderne indtil 1935. 1908-14 deltog hun i Undervisningsministeriets Kommission angaaende Pigegymnastik i Skolen, hvis arbejde resulterede i, at hun og gymnastikinspektør K.A. Knudsen udgav Legemsøvelser for Pigeskolen, 1913, som i mange år var lærebog på seminarier og andre uddannelsessteder.

I 1906 besøgte den svensk-finske gymnastikpædagog Elli Björkstén KKG, og hendes besøg fik stor indflydelse på udviklingen af kvindegymnastikken i Danmark. Björkstén, som underviste i gymnastik på universitetet i Helsingfors, mente, at den herskende rationelle gymnastik, som blev udøvet af både kvinder og mænd, var for maskulin og kraftbetonet, og at det var nødvendigt at udvikle en kvindegymnastik i harmoni med kvinders natur. Sammen med Else Thomsen var Sigrid Nutzhorn i Helsingfors for at følge Björksténs undervisning ved universitetet. Med dannelsen af Nordisk Forbund for Kvindegymnastik (NFK) i 1922, hvor Sigrid Nutzhorn var blandt stifterne, tog gymnastiklærerinderne endnu et skridt henimod standens professionalisering. NFKs formål var at udvikle samarbejdet mellem Nordens gymnastiklærerinder samt at udbrede den Björksténske kvindegymnastik. Sigrid Nutzhorn var vicepræsident i NFK 1922-47 og præsident 1947- 59 og tillige formand for NFKs danske afdeling 1922-49. Björkstén og Sigrid Nutzhorn var nære venner, og Björkstén omtalte hende i en fødselsdagshyldest som forbundets åndelige leder. Sigrid Nutzhorn var en flittig skribent og foredragsholder, og hun var medredaktør af Gymnastisk Tidsskrift 1916-24. Hun var i en årrække formand for Svensk Sygegymnastikforening, en forening for de danske gymnastikledere, der var uddannet på GCI i Stockholm. Ligeledes var hun tilknyttet Statens Gymnastikinstitut, først som censor ved gymnastikeksamen 1914-42 og siden som lærerinde i musikteori og vejledning i musik til gymnastik 1941-50, et fag, som hun også udgav undervisningsmateriale til. Fra 1942 boede hun sammen med sin kollega vicegymnastikinspektør Martha Christensen.

Sigrid Nutzhorn var en pioner i dansk kvindegymnastik i første halvdel af 1900-tallet, og hun deltog i alle stadier af den udvikling, som kvindegymnastikken gennemløb fra midt i 1880’erne. Ud over et dagligt virke som gymnastik- og seminarielærerinde havde hun stor indflydelse både på det statslige niveau og i gymnastikkens frivillige organisationer. Via opvæksten på Askov Højskole havde hun en stor kontaktflade til centrale gymnastik-, skole- og højskolepersonligheder. Af hendes omfattende brevveksling med søsteren Johanne Appel fremgår således både hendes sans for humor og ironi og den naturlighed, hvormed hun indtog sin position i samfundslivet. For sit mangeårige engagement fik hun tildelt Den Kgl. Belønningsmedaille i guld 1938.