Johanne Wille Jørgensen

Efter almindelig forberedelseseksamen fra Holstebro private Realskole tog Johanne Wille Jørgensen i 1901 adgangseksamen til Polyteknisk Læreanstalt, hvor hendes storebroder Theodor Wille også studerede. Hun blev cand.polyt. på fabrikslinien i 1907, da kvindelige ingeniører endnu var et særsyn. Der var kun dimitteret fem før Johanne Wille Jørgensen, med Julie Arenholt som den mest markante. Straks efter eksamen blev hun som flere af de tidlige kvindelige ingeniører ansat som undervisningsassistent på Landbohøjskolen samtidig med, at hun underviste i kemi ved Birgitte Berg Nielsens Husholdningsseminarium. Berg Nielsen var stærkt optaget af videnskabeliggørelse af husholdningsundervisningen og havde til det formål indrettet et forsøgslaboratorium til analyse af levnedsmidler. Kontakten til dette miljø blev retningsgivende for Johanne Wille Jørgensens senere arbejde, men hendes giftermål i 1913 satte en foreløbig stopper for karrieren. Hun overtog sammen med sin mand sine forældres proprietærgård og var de følgende år, hvor hun fik seks børn, mest landhusmoder. Hun holdt dog sit fag ved lige som leder af det statsautoriserede Jydsk Laboratorium i Ålborg, der bl.a. undersøgte husholdningsprodukter.

Familien, der havde drevet forskellige gårde i Vest- og Nordjylland, slog sig i 1919 ned på Hillerødegnen, og nu engagerede Johanne Wille Jørgensen sig stærkt i husholdningssagen. I 1924 fik hun oprettet husholdningsforeninger i Hillerød og Fredensborg, i 1927 købte hun et statsautoriseret laboratorium i Hillerød, der egentlig var beregnet til undersøgelser af frøprøver for landbruget, og fortsatte her sine analyser af husholdningsprodukter. Hun kunne snart afsløre forfalskede og underlødige varer såsom sæbespåner med stort indhold af kartoffelmel, byggryn bleget med svovlsyrling, cacao med pulveriserede mursten, sæbe med kun 50% fedtsyre. Hun holdt foredrag i husholdningsforeningerne og i Ingeniørforeningen, hvad der medførte, at mange fabrikanter søgte at købe hende fra at offentliggøre sine resultater, mens andre begyndte at mærke deres produkter med: “Under løbende Kontrol af Laboratoriet i Hillerød”. I 1929 tilbød forstanderen på Ankerhus Husholdningsseminarium Magdalene Lauridsen, der konkurrerede med de kbh.ske seminarier på det videnskabelige niveau i undervisningen og i 1907 havde ansat lægen Caroline Steen som den første akademiker på skolen, Johanne Wille Jørgensen og hendes mand ansættelse. De accepterede, bl.a. fordi Sorø bød på gode uddannelsesmuligheder for deres børn, og flyttede laboratoriet til Ankerhus i en til formålet nyopført bygning. Her fortsatte hun sine vareundersøgelser sammen med sin medarbejder fra Hillerød, civilingeniør Bent Lotz, der, efterhånden som Johanne Wille Jørgensen blev opslugt af andre gøremål, forestod en stor del af analyserne.

1933 til 1951 var Johanne Wille Jørgensen sammen med sin mand tillige ejer og forstanderpar på Sorø Ungdomsskole. De delte deres arbejdskraft mellem Ankerhus og ungdomsskolen, hun underviste i kemi og fysik, han i botanik og mikrobiologi. 1930-35 var Johanne Wille Jørgensen desuden konsulent for De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger (DSDH) og rejste landet rundt og berettede om sine vareundersøgelser. Det var derfor ganske naturligt, at hun i 1935 blev knyttet til det nyoprettede Statens Husholdningsråd, der havde forsøg med fødevarers næringsværdi som et højt prioriteret arbejdsområde. Her var hun i de første fire år som kemisk-teknisk sagkyndig med til at opbygge institutionen og etablere arbejdsrutiner på alle felter. Johanne Wille Jørgensen blev efterhånden en højt værdsat lærer på Ankerhus, hvor mange elever mindes hendes energiske og fremragende fremstilling af “kemiens labyrinter”. I 1933, da Magdalene Lauridsen fyldte 60 år, nedsatte hun et lærerråd bestående af Folmer Dam, Marence Tarp og Johanne Wille Jørgensen til at aflaste hende. Denne trojka førte seminariet videre, da Magdalene Lauridsen trak sig tilbage i 1943, og Johanne Wille Jørgensen var med i Ankerhus’ ledelse til 1953. Johanne Wille Jørgensen foretog studierejser i det meste af Europa og var en flittig forfatter. Hun udgav i 1940 en meget benyttet Lærebog i Kemi for husholdnings- og skolekøkkenlærerinder og var medarbejder ved Dansk Husmoderleksikon, 1948-49, og Landbrugets Ordbog, 1951. Hun fandt desuden tid til at være politisk aktiv. Siden grundlovsændringen i 1915 havde kvindeandelen i Folketinget til manges store frustration ligget mellem 1 og 2%. Ved valget i 1929 var Johanne Wille Jørgensen en af de kvinder som på opfordring fra Magdalene Lauridsen og DSDH søgte opstilling som kandidater for “i Forbindelse med de forskellige politiske Partier, paa Rigsdagen at varetage Hjemmenes og de husøkonomiske Interesser”. Hun skulle i givet fald repræsentere Det Konservative Folkeparti, men trak sig som de øvrige kandidater, da partierne afviste, hvad de betragtede som utidig indblanding i kandidatopstillingen.

Johanne Wille Jørgensen opgav alle sine hverv som 70-årig og flyttede i 1953 med sin mand til Sorgenfri, hvor hun boede resten af sit liv. Hun havde da i kraft af sin udddannelse og sit engagement ydet en bemærkelsesværdig indsats for at opkvalificere husmødrene som forbrugere og var således med til at grundlægge forbrugersagen, den del af husholdningsbevægelsen, der overlevede på længere sigt. Hun blev æresmedlem af Fredensborg Husholdningsforening og af DSDH.