Som ganske ung kom Anna Jensen fra sit hjem i Sydsjælland til København, hvor hun fik arbejde som herreskrædder. I 1893 meldte hun sig ind i De kvindelige Herreskrædderes Fagforening (KHF). Fra omkring 1900 tog hun i perioder aktivt del i bestyrelsesarbejdet, bl.a. som revisor i 1906, men hun påtog sig også det slidsomme agitationsarbejde, både i porten uden for systuerne og på trappegangene. 1909 blev hun medlem af bestyrelsen, og 1915 valgtes hun til foreningens næstformand. Da Anna Johansen i 1923 ikke ønskede at genopstille til formandsposten, blev Anna Jensen valgt. Agitationen fortsatte ufortrødent, ligesom også de mange forhandlinger om prisaftaler med de enkelte arbejdsgivere. I 1925 iværksatte arbejdsgiverne en stor lockout, der også kom til at omfatte de kvindelige herreskræddere; virksomhederne lukkede, og medlemmerne måtte gå uden arbejde i de syv uger, lockouten varede. Ved bestyrelsesvalget i 1930 opstillede både Anna Jensen og Anna Johansen til formandsposten, og resultatet blev, at Anna Johansen valgtes med stort flertal. Det kom efterfølgende til heftige skænderier og indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling, idet en del af medlemmerne anklagede bestyrelsen for valgfusk; de hævdede, at optællingen af stemmesedler ikke var gået rigtigt til, og at det i virkeligheden var Anna Jensen, der havde fået flest stemmer. Ved den ekstraordinære generalforsamling holdt hun sig i baggrunden; resultatet blev imidlertid, at Anna Johansens valg opretholdtes. Anna Jensen fortsatte som menigt medlem af bestyrelsen, uhyre aktiv og loyal, men på ingen måde ukritisk. Allerede i 1919 var hun blevet medlem af Dansk Skrædderforbunds (DS) hovedbestyrelse, og hun fortsatte både her og i fagforeningsbestyrelsen, til hun som 74-årig nedlagde sine tillidshverv i 1941. Hun var dog stadig frem til sin død i 1961 en aktiv deltager både i afdelingens og skrædderforbundets generalforsamlinger. Som der står i nekrologen i forbundets medlemsblad Stof og saks, gav hun “sin mening til kende, skarpt og hvast hvis det passede hende, og det gjorde det ofte”. Hun blev i 1941 udnævnt til æresmedlem af DSs hovedbestyrelse.
I lighed med mange af sin samtids fagforeningskvinder var Anna Jensen også partipolitisk aktiv. Hun var medlem af bestyrelsen for den lokale socialdemokratiske vælgerforening. Vælgerforeningen opstillede hende som kandidat til Socialdemokratiets hovedbestyrelse, og hun valgtes ind som suppleant i 1919, 1923 og 1927. 1913 var hun blevet medlem af Borgerrepræsentationen, hvor hun sad i 24 år frem til 1937. Hun var her i selskab med andre faglige kvinder, bl.a. den tidligere formand for KHF Andrea Brochmann samt Anna Johansen, som hun i hvert fald her havde et godt samarbejde med, endvidere Helga Larsen, formand for Det kvindelige Bryggeriarbejderforbund og Alvilda Andersen, formand for Kvindeligt Arbejderforbund. Det første udvalg, Anna Jensen blev medlem af, skulle udarbejde forslag til ansættelse af kvinder i Københavns politi. Dansk Kvindesamfund (DK) havde rejst sagen allerede i 1910, og Borgerrepræsentationen vedtog 1914 at ansætte to kvindelige betjente. Hun blev siden medlem af budgetudvalget. Netop under budgetforhandlingerne tog hun hyppigt ordet, veltalende og skarpt, og ofte i forbindelse med skoleforhold. Hun anbefalede bl.a. etablering af skoler med fællesundervisning af drenge og piger. 1916-21 var hun medlem af Den overordentlige Kommission, der var nedsat af Indenrigsministeriet 1914 for at sikre befolkningens forsyning med varer under Første Verdenskrig. Efter pres fra DK udvidedes den rent mandlige kommission 1916 med tre kvinder, Magdalene Lauridsen, der repræsenterede landhusmødrene, Anna Jensen, der skulle tale byhusmødrenes sag, og Karen Blicher som repræsentant for husholdningsuddannelserne.
Anna Jensen hørte ikke til de mest fremtrædende af arbejderbevægelsens kvinder. Men gennem 40 år ydede hun en væsentlig indsats for den kvindelige fagbevægelse, og hendes utrættelige arbejde for at organisere syerskerne bidrog til at føre KHF frem til en solid position. Og med sit tidlige og langvarige virke i Borgerrepræsentationen må hun henregnes til en af Socialdemokratiets kvindelige pionerer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.