Faktaboks

Agnete Bertram
Født
8. oktober 1893, København
Død
14. marts 1983, København
Arbejdsliv
Akademiker og skoleleder
Familie

Forældre: arkitekt Arnold Viggo Eduard B. (1863-1915) og lærer Astrid Susanne Wesenberg (1864-1930).

Gift 10. februar 1925 (b.v.) med gymnastikinspektør Niels Christian Daniel Petersen, født 29. april 1892 i Svendborg, død 10. september 1975 i København, s. af skibskaptajn Jens Lauritz P. og Sophie Marie Danielsen.

Børn: Viggo (1932), Jens Ole (1938).

Ved sin første gymnastikopvisning i 1918 vakte Agnete Bertram og hendes seks kvindelige gymnaster både begejstring og røre. Holdet optrådte ikke i de sædvanlige gymnastikkjoler med bukser, men i ærmeløse og fjerlette silkekitler. Også de rytmiske øvelser stod i modsætning til tidens rationelle stillingsgymnastik. Opvisningen var startskuddet til Agnete Bertrams livsværk, som bestod i en æstetisk og videnskabeligt begrundet fornyelse af kvindegymnastikken.

Agnete Bertram blev student fra Marie Kruses Skole 1912. Hun begyndte at undervise i gymnastik i 1915 og valgte inspireret af sin kommende mand N.C.D. Petersen at læse gymnastik på Københavns Universitet. I 1920 blev hun cand.mag. i dansk, engelsk og gymnastik og dermed den første kvinde, der aflagde eksamen i gymnastik som universitetsfag. Under sin uddannelse oplevede hun et modsætningsforhold mellem den praktiske gymnastikundervisning og professor J. Lindhards undervisning i fysiologi. I sit fremtidige virke satte hun sig for at udvikle en kvindegymnastik, der var i overensstemmelse med Lindhards videnskabelige principper. Han mente, at gymnastikken i højere grad burde tilpasses deltagernes køn: “Kvindegymnastiken skal overholde den særligt kvindelige Bevægelsesform, ikke skarpe og markerede Bevægelser men jævne og plastiske. Stillingerne skal være rene og smukke men ikke have Præg af den concentrerede Energi, som udmærker Mandens.” Agnete Bertram tog udgangspunkt i den rationelle gymnastiks systematiske gennemarbejdning af kroppen, men anså den for at være for mekanisk. For kvinder skulle gymnastik være både fysiologisk og æstetisk opdragende, og dette kunne opnås i, hvad hun beskrev som en rytmisk og naturlig bevægelsesgymnastik: “Først naar Øvelser er Udslag af naturlig Rytme og Energiforbrug, kan de blive alment opdragende, og først da har de ogsaa Skønhed ... Det gælder jo dog om, at kultivere det menneskelige og ikke det kropslige.” Det rytmiske element i gymnastikken understregedes af, at Agnete Bertram som noget helt nyt lod gymnastikken foregå med musikledsagelse, hvilket betød, at den traditionelle kommando fik en ny funktion og betydning. Hun udgav adskillige musikbøger og grammofonplader med klassisk musik til brug for både undervisning og hjemmegymnastik.

Allerede i kandidatåret 1920 etablerede Agnete Bertram Agnete Bertram Kvindegymnastikskole, hvor hun og andre Bertramlærerinder, deriblandt Signe Prytz, den første kvindelige dr.phil. i gymnastik, underviste det kbh.ske borgerskabs kvinder og piger. Omkring 1930 havde skolen ca. 1900 elever på årsbasis. I 1928 oprettede Agnete Bertram en etårig uddannelse for gymnastiklærerinder, der var efterspurgte i foreninger og på gymnasier, ligesom en del fik arbejde i udlandet. Samtidig var hun ansat som lærerinde i Universitetets Studenter-Gymnastik (USG) 1920-66 og som gymnastikinspektrice samme sted 1943-66. Fra 1957 holdt hun forelæsninger på Københavns Universitet. Også hendes mand var hele sit arbejdsliv gymnastiklærer og inspektør i USG. Flere andre danske gymnastiklærerinder arbejdede i Mellemkrigstiden for at udvikle en gymnastik på kvindernes præmisser. Men hvor Anna Krogh, Jørgine Abildgaard og Else Thomsen fik betydning for kvindegymnastikken på landet og i skolerne, var Agnete Bertrams målgruppe primært det kbh.ske borgerskabs kvinder og piger samt de studerende.

I 1922 støttede Agnete Bertram oprettelsen af Nordisk Forbund for Kvindegymnastik og var medlem af den danske styrelse i de første år. Hun var i det hele taget internationalt orienteret og holdt i slutningen af 1920’erne kurser i København for engelske, amerikanske og polske gymnastiklærerinder. Fra 1925 til 1957 rejste hun med stor succes med sine gymnaster i både USA og Europa for at give opvisninger og kurser. I forbindelse med rejserne forelæste hun på universiteter i USA, Canada og adskillige europæiske lande, og hun udnævntes senere til Correspondent Member af American Academy of Physical Education, en organisation af førende idrætspædagoger. Efter Anden Verdenskrig var hun blandt initiativtagerne til Ligue internationale de gymnastique moderne, og da den første internationale kongres om uddannelse af idrætslærerinder blev afholdt i København i 1949, var hun formand for den danske organisationskomité.

Agnete Bertram skrev adskillige bøger og artikler, bl.a. Hjemmegymnastik, 1927, og Naturlig Gymnastik, 1932. I 1923 indspillede hun en undervisningsfilm En Time i Agnete Bertrams Kvindegymnastik, som blev vist i biograferne. Filmen blev i 1984 nænsomt restaureret, ændret til tonefilm med den oprindelige musik og overspillet til video. Selvom det var på gymnastikkens område, hun markerede sig offentligt, bevarede hun en livslang interesse for sprog og litteratur, ligesom hun beskæftigede sig indgående med filosofi og musik. Fra sin tidligste ungdom var hun kvindepolitisk interesseret, og hun blev senere medlem af Zonta, oprettet i 1935 som en forening for selverhvervende kvinder og til fremme af internationale kontakter. Her stiftede hun flere personlige venskaber, bl.a. med keramikeren Nathalie Krebs, børnelægen Elisabeth Svensgaard og stoftrykkeren Marie Gudme Leth. Agnete Bertram fik tildelt den svenske Ling-Medaille 1939 og blev ridder af Dannebrogordenen i 1958.

Beskrivelser og portrætter af Agnete Bertram

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.

Tilknytning til organisationer

  • Agnete Bertram Kvindegymnastikskole
  • Københavns Universitet
  • Nordisk Forbund for Kvindegymnastik
  • Ligue internationale de gymnastique moderne
  • Universitetets Studenter-Gymnastik

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig