Nathalie Krebs

Nathalie Krebs voksede op i et officershjem i Århus, hvor pengene var små og børneflokken stor, fire drenge og to piger. Begge forældre var børn af læger og havde selv ønsket at blive læger, men ingen af dem blev det. I faderens hjem var der ikke råd, og i moderens syntes man ikke, at det var noget for en pige. Nathalie Krebs' forældre gav derfor hinanden det løfte, at deres børn skulle have lov til frit at vælge uddannelse, og alle seks børn valgte senere at studere. I 1904 flyttede familien til København, og da de var nødt til at leve spartansk, underviste forældrene de to piger i hjemmet i de første skoleår. Nathalie Krebs kom senere på Marie Kruses Skole, hvorfra hun tog studentereksamen 1913. Hun havde valgt matematisk linie, fordi hun ville være kemiker, en usædvanlig beskæftigelse for en pige på det tidspunkt. Lysten til at arbejde med farver stammede formodentlig fra bedstefaderen F.C. K., der var meget interesseret i kunst og nær ven med bl.a. malerne Niels og Joakim Skovgaard og J.Th. Lundbye. Desuden var fasteren, maleren Johanne Krebs, sandsynligvis en inspirationskilde.

I 1913 kom Nathalie Krebs på Polyteknisk Læreanstalt, hvorfra hun 1919 tog eksamen som kemisk ingeniør med farvekemi som speciale. Hun blev derefter ansat på Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik hos ingeniør H.A.L. Madslund. Her arbejdede hun i næsten ti år med glasurforsøg og udvikling af farver til porcelæn og stentøj. Hun fik imidlertid lyst til at arbejde mere med stentøjsproduktion af tidssvarende standardvarer, og da Bing & Grøndahl kun brændte stentøj tre gange om året, besluttede hun og billedhuggeren Gunnar Nylund at starte eget værksted under navnet Nylund & Krebs. I 1929 lejede de sig ind hos keramikeren P. Nordström i Islev og debuterede kort tid efter på Købestævnet i Fredericia. Samarbejdet blev kort, men uhyre vigtigt, idet de nåede at skabe en relativt billig serieproduktion af stentøj, der blev solgt hos BO på Amagertorv, det senere Illums Bolighus.

I 1930 rejste Nylund til Sverige for at arbejde, mens Nathalie Krebs fortsatte værkstedet alene under navnet Saxbo. Det var en kombination af Gladsaxe, hvor produktionen blev til, og BO, hvor den blev solgt. Forholdene i værkstedet blev imidlertid for små, og i 1935 fandt hun en billig grund i Herlev lidt uden for København Arkitekt John Thorson tegnede bygningen, og i 1937 kunne Nathalie Krebs og Saxbo flytte til Herlev Hovedgade 162, nu Vindebyvej 2. Selvom Nathalie Krebs var kemiker, tænkte hun som keramiker og havde en udpræget sans for farver, stoflighed og form. Hendes tekniske bedrift som kemiker var, at det lykkedes hende at udvikle en række glasurer, der kunne gentages uden alt for store farveforskelle, og som derfor egnede sig til serieproduktion. Hun hentede især inspiration fra naturen og gav glasurerne navne som fx vibeæg, slangehud, markmus, harepels, birkebark eller æggeskal. De karakteristiske, svagt stribede eller spættede Saxboglasurer med variationer af brune, grønne, røde og hvidlige nuancer har i de tidlige kompositioner en parallelitet til kinesisk stentøj. Senere skabte hun en mere rustik, japansk inspireret produktion med mere robuste former og grovere skærv dækket med transparente svagt farvede glasurer.

Nathalie Krebs var nødt til at samarbejde med forskellige kunsthåndværkere, fordi hun ikke selv var formgiver. Det var folk som Axel Salto, Hugo Liisberg, Edith Sonne, Lisa Engqvist og især Eva Stæhr-Nielsen. Sidstnævnte var 1932-68 fast medarbejder på værkstedet, 1932-51 som eneste formgiver, indtil Sonne også begyndte at formgive og tilføre Saxbo den nye og særprægede stil. Nathalie Krebs fik sin gennembrudsudstilling i 1932 hos BO, hvor værkstedet viste serieproduktion af høj kunstnerisk kvalitet, hvilket var helt nyt i europæisk sammenhæng, hvor stentøj almindeligvis var blevet fremstillet som kostbare unikaer. Saxbo blev herefter indbudt til at udstille en række steder, bl.a. på Nationalmuseet i Stockholm 1933, og på kunstindustrimuseerne i Oslo 1934 og i København 1935, hvor der findes adskillige af værkstedets arbejder. Sideløbende med standardproduktionen blev der fremstillet unikastykker, og desuden fik en række billedhuggere gennem årene brændt og glaseret egne skulpturer på værkstedet. Stedet var gennem årene samlingspunkt for mange af tidens kunstnere, og dette fællesskab, hvor alle arbejdede på lige fod, parret med Nathalie Krebs' entusiasme, har formodentlig medvirket til den høje kunstneriske standard. I 1950 giftede hun sig som 54-årig med den 17 år ældre direktør Henry Goldmann, men han døde allerede fem år efter. Økonomisk kæmpede hun ofte med store vanskeligheder, og i 1964 valgte hun at lade Herlev kommune overtage bygningen, mens hun selv fortsatte som lejer. Nathalie Krebs' begejstring for keramisk kunst, hendes dygtighed og store stædighed skabte Saxbo, og da hun i 1968 ønskede at holde op, var det derfor en naturlig beslutning at lukke værkstedet i stedet for at sælge.

Saxbo afholdt gennem årene et stort antal separatudstillinger og deltog desuden i kunsthåndværksudstillinger herhjemme og i udlandet. Nathalie Krebs skrev tillige flere artikler om keramik og egne glasurforsøg i Nyt Tidsskrift for Kunstindustri. Hun var medlem af bestyrelsen for Dansk Ingeniørforenings fabriksgruppe 1925-28 og igen 1935-39, formand for foreningen Zonta for selverhvervende kvinder 1938-39 og igen 1960-61, og næstformand i Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk 1954-59. Hun modtog en række legater og hædersbevisninger, bl.a. Kunstindustrimuseets Legat 1935, Tagea Brandts Rejselegat 1937, guldmedalje på Triennalen i Milano 1937, og C.L. Davids Hæderslegat 1954. I 1951 blev hun som en af de første kvinder ridder af Dannebrogordenen. 1954 blev hun kgl. svensk hofleverandør og hædredes med Vasaordenens medalje og prins Eugens medalje. Derudover blev hun udnævnt til æresmedlem af Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk 1961 og kom på finansloven i 1971.