Edith Sonne

Edith Sonne voksede op i et kunstnerisk interesseret håndværkerhjem i Vanløse. Familien holdt af at søge oplevelser i naturen, og faderen havde været i gartnerlære. Det har formodentlig haft betydning for Edith Sonnes formverden, der især hentede inspiration i forskellige frugtformer. 1930-31 blev Edith Sonne uddannet på Emil Rannows malerskole og derefter på Kunsthåndværkerskolens første hold 1931-34 sammen med bl.a. Christian Poulsen og Grete Gissemann. Disse tre oprettede 1934 værksted sammen i Hjortespring til 1937, og der udførte Edith Sonne især brugsting og mindre dyr i lertøj dekoreret med begitning. Under et sommerophold i 1932 havde hun lært at dreje på Lillerød Lervarefabrik, og siden drejede hun altid sine arbejder selv. I slutningen af 1930’erne var hun en tid ansat på Nathalie Krebs’ værksted Saxbo, men holdt op med arbejdet, da hun ventede sit første barn. I de kommende år passede hun familien, der blev forøget med yderligere to børn. I 1946 vendte hun tilbage til Saxbo, og børnene kom i børnehave eller var med på værkstedet. Nogle år efter blev hun skilt, men formåede både at arbejde som professionel keramiker og at give børnene et trygt hjem.

Edith Sonne deltog i den daglige produktion hos Saxbo og fra 1951 tillige med udformning af egne modeller, inspireret af naturen. Herefter deltog hun på Saxbos mange udstillinger i ind- og udland. I 1950’erne indførte hun sammen med Eva Stæhr-Nielsen den nye Saxbostil. Det var en stil, der ikke var set før, men som kan minde om den japanske keramiker Hamada Shojis arbejder. De mere glatte former afløstes af Edith Sonnes særprægede, rustikke og massive formverden, hvor hun viste en særlig sans for glasurvirkninger. For at opnå den grove, ru struktur blev stentøjsmassen blandet med chamotte, dvs. knust, brændt ler, og glasurerne fik lov at løbe frit over skærven. Derved opnåede hun de ønskede variationer i farve og stoflighed, og strukturens nubrede overflade, der kan ses gennem glasuren, gav et fint samspil mellem form og overflade. Det er Krukke i stentøj, chamotteskærv med tynd brunligblå glasur, 1957, et godt eksempel på. Ud over større brugsting fremstillede hun en række små vaser og skåle med stærkt rundede, let konkave former, som hun varierede og kaldte “nødder”. Idéen var at lave nogle prisbillige ting, der også var smukke og rare at røre ved. Det gælder fx Lille tykmavet vase med blårævglasur og Lille vase med hjørnebukler med harepelsglasur, begge uden år.

I slutningen af 1961 sagde Edith Sonne op hos Saxbo og blev tilknyttet Bing & Grøndahl. Her kom hun til at arbejde i de næste 26 år frem til 1988, ligesom hun deltog i fabrikkens mange udstillinger. Hun begyndte også at arbejde med porcelæn, et materiale, hun ikke tidligere havde beskæftiget sig med, og fremstillede bl.a. lampefødder og 1972 et helt nyt testel. I 1976 afholdt Kunstindustrimuseet separatudstillingen Glasur og Form, hvor de mange facetter af hendes arbejde blev vist, fx Vase af stentøj og chamotte, rødlig glasur, 1976. En af hendes yndlingsglasurer var den specielle okseblodsfarvede, som hun havde udviklet, og som flere keramikere i tidens løb forsøgte at efterligne. Edith Sonne var meget glad for at arbejde hos Bing og Grøndahl. Der havde hun sine vel nok bedste arbejdsår og samarbejdet med den nye generation af keramikere fx Sten Lykke Madsen, Bente Hansen og Ursula Munch-Petersen gav inspiration begge veje. I 1988, da Bing & Grøndahl blev en del af Royal Copenhagen, måtte hun imidlertid skifte arbejdsplads, 77 år gammel. Men da hun havde svært ved at forlige sig med de anderledes arbejdsvilkår, blev det aldrig det samme igen. Først i 1990, da hun var 80 år, holdt hun op med at arbejde på fabrikken, da helbredet og øjnene svigtede.

Gennem årene deltog Edith Sonne i mange udstillinger, fx i Landsforeningen Dansk Kunsthaandværks udstillinger herhjemme og i udlandet, i Concorso Internationale Ceramica d’Arte Faenza 1967, 1972 og igen 1976-78, samt i vandreudstillingen Danish Ceramic Design 1982 i USA. En mere repræsentativ udstilling af hendes værker blev vist i Gummesons Konstgalleri, Stockholm 1984, ligesom udstillingen Keramiske arbejder udført hos Bing & Grøndahl i Kunstforeningen 1985 viste hendes mangesidede talent. Hun er repræsenteret på en lang række museer i Danmark og i Sverige, England, Tyskland og USA. I slutningen af 1960’erne fik hun tildelt et ophold på San Cataldo, Italien, og 1972, 1980 og 1988 modtog hun Ole Haslunds Kunstnerlegat. Edith Sonne var en af de store danske keramikere, men på grund af sin yderst beskedne personlighed kom hun til at stå i skyggen af Eva Stæhr-Nielsen. Anderledes med hendes arbejder, der alle dokumenterer hendes store talent og kunstneriske format.