Ursula Munch-Petersen

Ursula Munch-Petersen blev født som datter af digteren og maleren Gustaf M.-P. og keramikeren Lisbeth M-P. Faderens slægt var kulturelt og akademisk fremtrædende med dansk-svenske forbindelser, mens moderen kom af den kendte bornholmske keramikerfamilie Hjorth, der siden 1859 havde drevet familieforetagendet L. Hjorths Terracottafabrik i Rønne. Morfaderen Hans Hjorth havde indført stentøjsproduktion efter egne eksperimenter 1905-12 og senere hjulpet Ursula Munch-Petersens moder og dennes søster Gertrud Vasegaard med at starte eget værksted. Hun kom ikke til at kende sin fader, da han døde som frivillig i Den Spanske Borgerkrig i 1938. Til gengæld fik farmoderen, filologen og ordbogsredaktøren Valfrid Palmgren M.-P., som Ursula Munch-Petersen senere boede hos under sin uddannelse, betydning for hende. Som barn og ung i Gudhjem og Rønne passede hun sine tre halvsøskende samt andres børn. Hun kom ikke i gymnasiet, og keramikken blev et lidt utilsigtet valg.

Ursula Munch-Petersens oplæring som keramiker var grundig og mangesidet. 1954-55 arbejdede hun på Lillemor Clements og Inger Folmer Larsens legendariske lertøjsværksted med produktion af brugskunst. I 1956 begyndte hun på Kunsthåndværkerskolen, hvor især den eksperimenterende Richard Kjærgaard kom til at få stor betydning for hende. Efter at have taget afgang 1960 arbejdede hun et år på L. Hjorths Terracottafabrik, der blev drevet af familiens tredje generation. Her fik hun overdraget opgaven med at udføre et naturalistisk-abstrakt relief til Bornholmerbåden med geologiske motiver fra Læså. I 1961 blev hun ansat ved Bing & Grøndahls eksperimentelle værksted og deltog i den forbindelse i flere større udstillinger i Danmark og udlandet. Hun skabte 1963 et springvand til Otto Mønsteds Kollegium, Lundtofte, og tre år efter et stort abstrakt, glaseret vægrelief til Randers Realskole. I 1968 sagde hun sin stilling op i utilfredshed med, at hendes arbejde med frie former ikke mundede ud i en egentlig produktion. 1970-75 udviklede hun prøver i sit eget værksted til et prototypestel Service til Huset i saltglaseret stentøj, der i små serier blev udført på Hjorths fabrik og derefter fremstillet i saltglasur hos lervarefirmaet Herman A. Kähler. I 1987 blev hun tilknyttet Royal Copenhagen, som Bing & Grøndahl i 1985 havde fusioneret med, som designer.

Ursula Munch-Petersens arbejder har dels været inspireret af folkelig brugskunst, dels af hendes interesse for botanik. Religionshistorikeren Vilhelm Grønbechs værk Primitiv Religion, 1915, om oldnordisk åndsliv har været blandt de bøger, der har påvirket hende stærkest. Desuden medførte et ophold i Mexico 1967-68, hvor hun bl.a. besøgte det antropologiske museum i Mexico City, at hun fik øjnene op for den håndværksmæssige indlevelse, der har frembragt folkelig kunst. Det blev en næsten religiøs oplevelse, der gjorde, at de gamle ting fik ny mening, og at hun fik en anden opfattelse af, hvad der gør formen rigtig og harmonisk. Hendes interesse for botanik og den organiske verden har afspejlet sig som stiliserede motiver i hendes brugskunst, hvilket bl.a. blev tydeligt på udstillingerne 16 +, 1981 og 1984. Desuden har hendes optagethed af taksonomier, dvs. den måde hvorpå man inden for zoologi og botanik opdeler dyr og planter i systematiske enheder, bidraget til hendes arbejde med at udvikle formtypologier i serier af steldele, fx næbkander og næbskåle. Et resultat af dette arbejde blev fajancestellet Ursula, 1991, med frit kombinerbare dele, der blev sat i produktion på Royal Copenhagen i 1993 med stor succes.

Tidligt i 1980’erne blev Ursula Munch-Petersen gennem sin undervisning for alvor bevidst om sit sigte som keramiker. I 1973 var hun blevet ansat som lærer i fri form på Skolen for Brugskunst, en stilling, hun beklædte indtil 1990. I 1982 skrev hun bogen Lerformning. Det var blevet vigtigt for hende at arbejde med enkle materialer og teknikker i et forsøg på at finde frem til grundlæggende, universelle former i forlængelse af funktionen. Arbejdet blev gradvist tilføjet en poetisk og sanselig dimension. Det ses fx i hendes smør- og sildekrukker, fiskefade og andre beholdere som hun første gang præsenterede i 1981. Her blev en præcis, funktionel indvendig form kombineret med en “tilfældig”, naturalistisk og udvendig form og dekoration. Babylon, 1996, en opstilling af 30 forskellige duftkrukker i fajance, stentøj, porcelæn og glas, formgivet i samarbejde med Ole Jensen, Morten Skriver og Christian Skeel og nu en permanent installation på museet for moderne kunst i Helsingfors, var endnu et skridt på vejen.

Fra 1990 har Ursula Munch-Petersen sammen med ægtemanden, grafiker og maler Erik Hagens, haft værksted på Møn. Sammen har parret udført udsmykningsopgaver, fx Billedalfabet, 1990, i keramik og emalje til Espergærde Bibliotek. Ursula Munch-Petersen har deltaget i en række gruppeudstillinger, bl.a. Syv keramikere, 1977, på Kunstindustrimuseet, Kunsthåndværk og design, 1983, i Statens Kunstfonds lokaler samt Living Design in Denmark, 1994-95, der blev vist i de baltiske lande og i Spanien. Hun har haft flere separatudstillinger, bl.a. en retrospektiv udstilling på Vejen Kunstmuseum i 1997. Foruden bogen Lerformning har hun skrevet en lang række artikler, hvor hun har diskuteret keramikkens formål og metode ud fra et etisk synspunkt. Hun har modtaget mange legater og udmærkelser, bl.a. Dansk Kunsthåndværks Årspris 1986, Design Plus-prisen på Frankfurter Messe 1993, Bindesbøll Medaillen 1994 og i 2000 Anne Marie Telmányis Legat.