Signe Prytz

Signe Prytz voksede op i Hellerup i en børneflok på otte. Faderen var professor i skovbrug ved Landbohøjskolen, moderen var politisk engageret og i en periode konservativt medlem af Gentofte kommunalbestyrelse. Signe Prytzs barndom var præget af friluftsliv og sport. Hun fik en pigeskoleeksamen på N. Zahles Skole, hvor hun havde Karen Bagge i historie. Det lå i luften, at hun derefter skulle have en praktisk uddannelse, men et tilbud om en etårig ansættelse som privatlærerinde på et gods i Vendsyssel ændrede fremtidsplanerne. Hun tog jobbet og besluttede sig derefter til at ville være lærerinde. Valget stod mellem en kommunelærerindeeksamen med efterfølgende faglærerkursus og en akademisk uddannelse. Det blev det sidste. Hun fik lov at starte i 2. g på Karen Kjærs Skole og blev student i 1923. Efterfølgende valgte hun at studere historie og gymnastik. Blandt historieprofessorerne var Erik Arup hendes foretrukne lærer, og hos ham skrev hun speciale om dronning Margrete 1. I sommerferien 1924 havde hun taget svømmelærerindeeksamen, og i resten af studietiden underviste hun på Agnete Bertrams kvindegymnastikskole. I 1928 blev hun cand.mag.

Efter pædagogikum på Rysensteen Gymnasium hos rektor Maria Nielsen tog Signe Prytz i 1929 til Amerika, hvor hun blev gæstelærer ved Department of Physical Education for Women ved Iowa State University. I 1931 vendte hun hjem og fik af professor J. Lindhard tilbudt timer i gymnastik, svømning og boldspil på Statens Gymnastikinstitut. Da der imidlertid ikke var avancementsmuligheder inden for gymnastikken, gik hun et par år efter over til gymnasieskolen. Hun underviste således på Marie Kruses Skole, og fra 1936 fik hun ansættelse på sin gamle skole, der nu hed Nørre Gymnasium. Under arbejdet på gymnastikinstituttet opstod idéen om at skrive disputats. Allerede i USA havde hun fulgt obligatoriske kurser, som var en forudsætning for at tage en amerikansk doktorgrad. På Lindhards opfordring begyndte hun at interessere sig for den schweiziske pædagog J.H. Pestalozzi, men endte dog med at skrive om den meget indflydelsesrige svenske gymnastikpædagog P.H. Ling. Resultatet blev afhandlingen P.H. Ling og hans gymnastikpædagogiske Indsats, som hun forsvarede i 1941. Signe Prytz blev den fjerde kvinde i Danmark, som tog doktorgraden i historie, tilmed på et utraditionelt emne. Først i 1980’erne har den idrætshistoriske forskning fået ny gennemslagskraft. Afhandlingen blev da også under oppositionen kaldt en “hjemløs Disputats”. Ingen af de daværende historiske professorer var begejstrede for at påtage sig bedømmelsesarbejdet. Det blev Albert Olsen, der stillede op som anden opponent. Første opponent var Lindhard, som selv var gymnastikteoretiker. Han benyttede senere Signe Prytzs afhandling til at underkende en række bærende indslag i linggymnastikken. De blev begge beskyldt for nationalhad af de svenske forsvarere af den traditionelle linggymnastik, men initierede alligevel en ny vurdering af linggymnastikkens grundantagelser, som senere slog igennem i Sverige.

Efter forsvaret var det slut med videnskaben. Allerede året før, i 1940, var Signe Prytz blevet ansat som forstander på Jægerspris Børnehjem. Dansk Kvindesamfund (DK) havde længe arbejdet på at få en kvindelig forstander på børnehjemmet, der var oprettet af grevinde Louise Danner for forældreløse pigebørn fra København Det fremgik af fundatsen fra 1874, at Danner havde forestillet sig en bestyrerinde på hjemmet, men bestyrelsen, der udelukkende bestod af mænd, fik ændret fundatsen til, at ledelsen skulle varetages af en bestyrer. Først efter en skandale med forstanderen lykkedes det i 1939 at få den første kvinde Alma Andersen ind i bestyrelsen. Året efter blev Signe Prytz, der havde markeret sig kvindesagligt som sekretær i Kvindelige Akademikere fra 1932 og forretningsudvalgsmedlem i Danske Kvinders politiske Samraad fra 1937, forstander. I de 22 år hun ledede Kong Frederik den Syvendes Stiftelse på Jægerspris, som Danner havde kaldt hjemmet, lykkedes det hende at modernisere institutionen, der havde plads til 150 piger. Hun fandt desuden tid til at bestride en række tillidsposter, bl.a. som medlem af præsidiet for Danske Kvinders Samfundstjeneste 1940 og præsident for Danmarksunionen af Soroptimistklubber 1947-48. 1951-62 var hun bestyrelsesmedlem i Dansk Børnehjemsforening, ligesom hun gennem mange år sad i bestyrelsen for Danske Børnesagsarbejderes Sammenslutning, hvor hun var næstformand 1954-62. Også forskellige gymnastik- og idrætsforeninger og sønderjyske foreninger nød godt af hendes store arbejdsindsats.

Signe Prytz trak sig tilbage som 60-årig i 1962 og underviste derefter på Aurehøj Gymnasium til 1975. Omsider fik hun lejlighed til at genoptage sin interesse for historien og har bl.a. skrevet om Frederik 7. og om sine morforældre Hanne og Eugen Warming. Hun blev ridder af Dannebrogordenen i 1953.