Ulla Pedersen

Efter realeksamen og et ophold på Vordingborg Husmoderskole gik Ulla Pedersen på Ankerhus Husholdningsseminarium, hvor hun i 1918 tog eksamen som husholdningslærerinde. Samme år fik hun ansættelse på Vordingborg Husmoderskole og underviste her frem til 1921, hvorpå hun i en kortere periode var lærerinde på Ankerhus, inden hun 1922-23 var forstander for Husholdningsskolen ved Vejlby Landbrugsskole i nærheden af Århus. Derefter var hun konsulent for De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger 1923-24 og var siden på et års studierejse i USA og Canada. Hun vendte hjem med nye idéer både om faglig uddannelse og undervisningsformer, som hun med sin friske og naturlige facon videreformidlede rundt om i landet, bl.a. i Dansk Kvindesamfunds lokalkredse. Fra 1926 virkede hun og hendes mand som lærere ved Asmildkloster Landbrugsskole og senere som forstanderpar på Lyngby Landboskole. I perioden 1926-33 var Ulla Pedersen ved siden af sit daglige arbejde også konsulent for Landøkonomisk Ungdomsarbejde (LU), oprettet i 1924 efter amerikansk forbillede. Målet med LU var at give unge interesse for landbrug, og både organisationen og det oprindelige slogan “Hånd, Hoved, Hjerte, Helbred” er videreført til i dag. Ulla Pedersen sad desuden i Landsudvalget for Landøkonomisk Ungdomsarbejde, ligeledes fra 1926 til 1933. Helt fra starten var hun optaget af et højere fagligt niveau på husholdningsområdet, og i 1927 dannede hun sammen med bl.a. Karen Hessel og Magdalene Lauridsen Selskab for huslig Økonomi, der skulle samle kræfterne om en videregående husholdningsuddannelse.

I 1933 flyttede Ulla Pedersen til Åbenrå, hvor hendes mand blev ansat af Det danske Hedeselskab. Selv fik hun arbejde som konsulent for de sønderjyske landboorganisationers husholdningsarbejde i Åbenrå og Haderslev amter. Hun samlede efterhånden alt husholdningsarbejdet på egnen i et fællesudvalg for hele Sønderjylland og var formand for dette 1946-56. Ulla Pedersens stærke engagement i husholdningssagen, som hun havde erfaringer med på så mange leder, førte til, at hun i 1940 blev ansat som statens tilsynsførende ved husholdningsskolerne. Der var oprindelig tale om et bijob, men hendes oplagte kvalifikationer, sammenholdt med pres fra såvel husholdningspædagogiske som kvindesaglige kredse, medførte, at stillingen i 1942 blev omdannet til et inspektørembede, der omfattede flere opgaver end tidligere. Ud over husholdningsskolerne skulle hun holde tilsyn med husholdningsundervisningen på ungdoms- og aftenskolerne samt på andre kurser landet over. Som statens husholdningsinspektør var hun desuden formand for censorerne ved husholdningslærerindeeksamen, og i den egenskab dimitterede hun alle husholdningslærerinder fra 1942 til sin død. I en dimissionstale året før sin død udtrykte hun tillige sin egen arbejdsmoral: “Vi venter af Dem, at De vil gøre, hvad De kan for at opnaa personlig Tilfredsstillelse og Arbejdsglæde, og at De altid maa være besjælet af Begejstring for Gerningen, en god Kammerat og Kollega.” Som en del af sit arbejde var Ulla Pedersen konsulent for Undervisningsministeriet og faglig medhjælper for statskonsulenten vedrørende ungdomsundervisning. Samlet havde hun således en særdeles omfattende stilling, men forstod at løse de mange administrative og vejledende opgaver både hurtigt og intelligent. Hun var altid klar til at stille op, når nogen havde brug for råd og vejledning, og påtog sig en lang række tillidshverv. Med sin stærke vilje til at overvinde vanskeligheder og sin evne til at finde klare og elegante løsninger udfyldte hun disse hverv på en sådan måde, at hun blev uhyre afholdt og respekteret af alle. Hendes lederevner, idealistiske indstilling og ikke mindst hendes store viden om alle dele af husholdningsområdet bevirkede, at de forskellige grupper inden for det husligt-pædagogiske arbejde i hendes inspektørtid i højere grad end tidligere kunne samarbejde og opnå resultater. Inspektørjobbet krævede stor rejsevirksomhed både i ind- og udland, og alle steder var hun en værdig og dygtig repræsentant for sit fag. Hun var meget køn, mild og venlig og havde så stærk en personlighed, at man ikke kunne overse hende i nogen forsamling. Ulla Pedersen fulgte stedse fagets uddannelsesidéer på nærmeste hold. Fra 1942 var hun medlem af udvalget vedrørende den højere husholdningsuddannelse, ligesom hun sad i repræsentantskabet for Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet, fra det blev oprettet i 1945. I 1950 blev hun formand for Den danske Nationalkomité for Husholdningsundervisning, og 1953-56 var hun med i planlægningsarbejdet for en fællesnordisk videnskabelig husholdningsuddannelse. I årene 1954-58 var hun formand for det udvalg, der reviderede uddannelsen af husholdningslærerinder, og gjorde med sin brede viden og samlende ledelse et stort og inspirerende arbejde for at styrke den teoretiske del af uddannelsen.

Sammen med Karen Braae og Astrid Stoumann redigerede Ulla Pedersen det vigtige Dansk Husmoderleksikon, 1948-49, som kom i to bind og rummer omkring 7.000 stikord. Opslagsværket omfatter en meget bred vifte af emner fra afbetalingsordninger til ål i gele. Det var ikke alene moderne rationelle husmødre, men kvinder som samfundsborgere, der i dette imponerende faglige og kvindesaglige manifest kunne finde klar og koncis viden om barnepleje, folkekirken, Rigsdagen og alverdens andet. Ulla Pedersen var bl.a. forfatter til artiklerne om landets husholdnings- og husmoderforeninger, som hun vedblivende interesserede sig for. Hun var selv formand for Åbenrå Husmoderforening 1945-49 og for de sammensluttede husmoderforeninger i Åbenrå og Sønderborg amter 1946-56.

Husholdningsundervisning for socialt belastede piger arbejdede hun for, dels som medlem af Socialministeriets udvalg vedrørende husholdningsuddannelse på opdragelseshjem for piger, 1947-52, dels som medlem af tilsynsrådet for Kronprinsesse Louises praktiske Husgerningsskole 1949-61. Hun bidrog med flere artikler til værket Opdragelse og Undervisning i Danmark, 1949. Også politisk var Ulla Pedersen aktiv som medlem for Venstre af Åbenrå byråd 1947-50, hvor det særligt var sociale problemer, hun engagerede sig i. Da hun nogle år efter sin mands død flyttede til Sorø, blev hun medlem af Sorø byråd for Venstre og sad her 1958-61. I sine senere år var hun syg, men arbejdede ukueligt videre.

Ulla Pedersen forenede et stort personligt gå-på-mod med viljen til at arbejde for det almene og fælles bedste. I en offentlig embedskarriere ledede hun de forskellige retninger inden for husholdningsundervisningen, som havde rod i hver sin livsform og samfundsklasse, mod en samlet indsats for de fælles mål. Hendes imponerende brede faglige, organisatoriske og politiske engagement pegede i samme retning: at gøre husholdere til samfundsansvarlige borgere og at få husholdningsfaget solidt videnskabeligt forankret. Ulla Pedersen blev ridder af Dannebrogordenen i 1957.