Thora Pedersen

Mod faderens vilje rejste Thora Pedersen imidlertid i 1896 til København for at starte sin uddannelse til lærerinde på N. Zahles Seminarium. Brevvekslingen med familien i denne periode vidner om, at seminarietiden var svær. I længere perioder var Thora Pedersen plaget af alvorlig sygdom, fremkaldt af de ringe sociale og økonomiske vilkår, hun og mange andre studerende levede under.

I 1900 afsluttede hun sin uddannelse og flyttede tilbage til Jylland. Fra 1901 og frem til 1945 var hun ansat ved Ålborg kommunale skolevæsen afbrudt af orlovsperioder i forbindelse med sin store aktivitet i Danmarks Lærerforening (DLF).

Den sag, der især optog og prægede Thora Pedersens liv, var ligelønskampen, som hun var involveret i fra 1915 til 1919. Under Første Verdenskrig oplevede de offentligt ansatte en reallønsnedgang på mere end 10 %, og bl.a. DLF tog initiativ til iværksættelse af lønreformer. Thora Pedersen blev valgt ind i DLFs bestyrelse i 1916 sammen med Marie Mortensen, Johanne M. Sørensen og Lucie Jensen.

Thora Pedersens mærkesag her blev kravet om lige løn for lige arbejde, et synspunkt som bl.a. blev bakket op af Sine Veilgaard, der havde plads i foreningens lønkomité. Men lærerindernes krav blev pure afvist af købstadlærerne med den begrundelse, at DLF ikke burde beskæftige sig med ligelønspolitik, men satse på generel lønfremgang for samtlige lærere.

Også forholdet mellem de treårigt uddannede lærerinder og forskolelærerinderne, der kun havde en kortere uddannelse bag sig, skabte problemer i bestyrelsen. Thora Pedersens ønske om at afskaffe den korte forskolelærerindeuddannelse for at stille lærerinderne lige med deres mandlige kolleger, blev mødt med total afvisning af forskolelærerindernes repræsentant, Marie Mortensen.

Efter sit arbejde i lønningskommissionen blev Thora Pedersen 1919-23 medlem af den store skolekommission, hvor hun især arbejdede for at give de praktiske fag en bedre placering, et arbejde, hvis resultater senere viste sig med Skoleloven af 1937.

Thora Pedersens erfaringer med ligelønskampen satte på forskellige måder præg på hendes professionelle og personlige livsforløb i årene, der fulgte, bl.a. i hendes kamp for at opnå avancement til skoleinspektør.

I 1916 var det blevet muligt for kvinder at søge ledende stillinger i folkeskolen, og samme år opnåede Theodora Deissner og Theodora Müller som de første kvinder uden for København at blive udnævnt til inspektører. I årene efter blev endnu et par kvinder ansat som inspektører, men der skulle gå 13 år, inden Thora Pedersen i 1929 endelig udnævntes som inspektør ved Østermarkens Skole i Ålborg.

Thora Pedersen blev mødt med massiv modstand langt de fleste steder, og de hånende bemærkninger angik ikke bare hendes politiske og kvindepolitiske synspunkter, men overhovedet hendes person: “De har ikke den Kvalifikation, som jeg anser for at være nødvendig. De er ingen Mand,” som en lokal præst formulerede det, da hun på et tidspunkt søgte en stilling i Randers.

Som kandidat til embedet i Ålborg var også indstillet det socialdemokratiske byrådsmedlem N. Balle. Alligevel endte sagen med, at Thora Pedersen trak det længste strå, idet den socialdemokratiske undervisningsminister F.J. Borgbjerg, der var velvilligt indstillet over for kvindesagen, benyttede sin udnævnelsesret til at afgøre sagen til hendes fordel.

Thora Pedersen var som mange af samtidens lærerinder og lærere optaget af de reformpædagogiske tanker, der i midten af 1920’erne var udgangspunkt for meget af det pædagogiske udviklingsarbejde, der fandt sted i den danske folkeskole.

Hun oprettede en skolehave, arbejdede for en styrkelse af de praktiske fag, udsmykkede skolen med kunst, så børnene kunne få smukkere rammer at lære i og forsøgte i det hele taget at gøre skolen til “Barnets Hus”, som hun kaldte det, inspireret af den italienske pædagog Maria Montessoris tanker. Allerede i 1914 havde hun besøgt Montessoriskolen i Rom, og 1916 studerede hun småbørnsundervisning i Sverige. I 1925 var hun i Canada og USA, hvor hun bl.a. deltog i et kursus på Columbia University, der omfattede besøg på seminarier, ungdoms- og børneskoler. På rejsen repræsenterede hun Danske Kvinders Nationalråd ved International Council of Women’s (ICW) møde i Washington, hvor hun deltog i forhandlingerne i ICWs Education Committee.

Thora Pedersen var bredt optaget af og aktiv i sin samtid. Hun var medlem af Det Radikale Venstre, i hvis hovedbestyrelse hun sad 1918-26. I årene 1918-26 var hun suppleant til Landstinget og 1939-43 byrådsmedlem i Ålborg.

Hun var formand for Kvindevalgretsforeningen i Ålborg 1908-15 og gjorde sig også gældende i DK, 1922-38 som medlem af styrelsen.

Hun var en uforlignelig taler, der bl.a holdt foredrag om aktuelle emner som Kvindernes Betydning for Freden, Kvindernes Ret til Arbejde og Uddannelse og Kvindelighed og Mandlighed. I talerne fastholdt hun et kritisk blik på sin samtid, industrialiseringen og kapitalismens sociale slagside.

Thora Pedersen var en stærk personlighed, men hun stod ikke alene. Med støtte fra forskellige kvindeorganisationer, især DK, og fra kampfæller i DLF som Veilgaard, lykkedes det hende at vinde den historiske sejr, der førte til loven om ligeløn i 1919. Først i 1973 blev der lovgivet om ligeløn på det private arbejdsmarked.

Thora Pedersen blev æresmedlem af DK i 1945 og også udnævnt til æresmedlem af Københavns Kommunelærerindeforening.

• Mal. fra 1946 af Arne Lofthus i Kvindehistorisk Samling. Foto i Det Kgl. Bibliotek, Kvindehistorisk Samling.
• Ulla Ambrosius Madsen: Thora, 1991. Chresten Kruchov (red.): Bidrag til den danske skoles historie 1898-1984, 1985. Aagot Lading: Dansk Kvindesamfunds Arbejde gennem 25 Aar, 1939.
• Privatarkiv i Kvindehistorisk Samling.

• Ålborg kommunale skolevæsen
• Danmarks Lærerforening
• Lønningskommissionen af 1917
• Skolekommissionen af 1919
• Østermarkens Skole
• Danske Kvinders Nationalråd (se Kvinderådet)
• Det Radikale Venstre
• Kvindevalgretsforeningen i Ålborg
• Dansk Kvindesamfund
• Københavns Kommunelærerindeforening

• Thora Pedersen

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.