Theodora Deissner

Theodora Deissner voksede op i en kendt Koldingfamilie. Hendes fader var kreaturhandler, og hendes brødre overtog efter hans død familievirksomheden. Hele søskendeflokken på fem, alle ugifte, blev boende sammen til deres død. En søster Maja D. blev ligesom Theodora Deissner lærerinde ved Kolding kommunale skolevæsen. Theodora Deissner tog almindelig forberedelseseksamen fra Kolding Døtreskole 1893 og lærerindeeksamen fra Femmers Kvindeseminarium 1899. Hun vendte allerede samme år tilbage til Kolding, hvor hun blev ansat ved skolevæsenet. Fra 1904 fik hun sin virksomhed ved Kolding kommunale Forskole, og da skolens overlærer, som skoleinspektører i provinsen dengang kaldtes, i 1915 gik af, blev hun konstitueret i embedet. Dermed startede den kamp, der året efter førte frem til, at hun udnævntes til Danmarks første kvindelige skoleinspektør uden for København Hovedstaden havde sin egen skoleordning, her var den første kvinde Henriette Petersen blevet udnævnt i 1894.

Forskolens lærerinder gik forrest i kampen og opnåede støtte fra resten af lærerpersonalet og skolemyndighederne. Da der ikke var lovhjemmel til at udnævne kvindelige skoleinspektører, tog Koldingkredsens folketingsmand N.J. Laursen spørgsmålet op i Rigsdagen, og resultatet blev en lovændring, der gav kvinder adgang til ledende stillinger i den offentlige børneskole. Hermed var vejen banet for Theodora Deissner. I et felt på 26 ansøgere, heraf tre kvinder, blev hun indstillet som nr. 1 til stillingen i fuld enighed mellem byråd, skoledirektion og ministerium. Hun havde modtaget strålende anbefalinger fra to overordnede, der bl.a. fremhævede hende som “fremragende dygtig og i høj Grad samvittighedsfuld” og som en lærerinde, hvis “rolige, men bestemte Væsen gør hende særlig egnet til en ledende Stilling”. Dansk Kvindesamfund, der siden 1907 havde stillet krav om kvinders adgang til skoleinspektørembederne, sendte sin lokalformand Helen Clay Pedersen til København for at tale Theodora Deissners sag hos ministeren. Hendes udnævnelse må således ses som et resultat af politisk vilje til en begrænset reform på dette område og som udtryk for personlig opbakning bag hendes person. Det spillede formodentlig ind, at der var tale om en forskole kun for mindre børn. Theodora Deissner fik en lang og succesrig karriere som skoleleder. Hun gik først af som 70-årig i 1944 og blev ved denne lejlighed hyldet for sin indsats. Med sit myndige og forstående væsen og sin repræsentative personlighed havde hun fuldt ud indfriet forventningerne. Theodora Deissner gjorde sig aldrig stærkt gældende uden for skolens verden. Hun levede helt til 1960 og døde som den næstsidste af søskendeflokken.