Sigrid Ammitzbøll

Sigrid Ammitzbøll nedstammede fra præste- og digterslægten Paludan-Müller på mødrene side og fra proprietærer og herremænd på fædrene side. Hun, der var enebarn, blev som otteårig sendt fra hjemmet på Klaks Mølle ved Horsens til København for at gå i skole. Her blev hun indskrevet i Ingwersen og Ellbrechts Skole på Østerbro og kom til at bo hos sine mostre, frøknerne Astrid og Gudrun Paludan-Müller. I gymnasiet skiftede hun til N. Zahles Skole, hvorfra hun i 1914 fik studentereksamen. Af klassekammerater kan nævnes Ruth Vermehren og Agnete Vøhtz, der blev pionerer i henholdsvis folkekirken og centraladministrationen. Sigrid Ammitzbøll, der lige fra barnsben havde ønske om at blive jurist, fortsatte på jurastudiet ved Københavns Universitet og blev kandidat i 1921. Hun tjente til studierne på et sagførerkontor. Også i studietiden boede hun hos mostrene. Fra 1933 delte hun hjem med sin moder til dennes død i 1946.

Sigrid Ammitzbøll fremhævede ved flere lejligheder, at hun ikke havde vanskeligheder i studietiden, fordi hun var kvinde. De opstod først, da hun skulle have en stilling. Der gik dog kun fire måneder, fra hun fik sin juridiske embedseksamen, til hun blev ansat som Danmarks første kvindelige amtsfuldmægtig på amtskontoret i Skanderborg, hvor hun fik de familieretslige sager som arbejdsområde. I 1935 blev hun udnævnt til landets første kvindelige amtsrådssekretær i Århus Amt. Kontoret lå frem til 1942 i Skanderborg. Arbejdsfeltet var bredt og dækkede både sygehusvæsenet, vejvæsenet, rutebilsager og et bogholderhverv for Århus Stiftamts Skolefond. Da amtet i 1942 blev delt i to, fulgte hun med stiftamtmand V. Hvidt til amtskontoret i Århus, hvor hun virkede til 1959. Som embedsmand var hun loyal såvel over for sine overordnede som over for amtets sogneråd, som hun havde et godt og effektivt samarbejde med. Hun formåede at skabe stor respekt om sin person og fik mange venner ude i kommunerne.

Sigrid Ammitzbøll var vokset op med kvindesagen i kraft af forældrenes forståelse for og opbakning til, at deres datter skulle læse, og især gennem opholdet i mostrenes hjem. Astrid Paludan-Müller var formand for Danske Kvinders Nationalråd og medlem af partiet Venstre. Både hun og Sigrid Ammitzbøll var med i kvindetoget til Amalienborg, da kvinderne fik stemmeret i 1915. Et par år efter at hun i 1921 havde bosat sig i Skanderborg, blev Sigrid Ammitzbøll formand for Dansk Kvindesamfunds (DK) lokalkreds, og denne tillidspost bestred hun i over 20 år. Hun sad tillige i fællesstyrelsen 1938-44, da hun trådte ud af mangel på tid og på grund af Besættelsen, der vanskeliggjorde rejserne til København Hun fandt, at formålet med DKs arbejde især var at sikre lige adgang for kvinder og mænd til uddannelse, dernæst at sikre kvinders ret til embeder og stillinger og især gennem lovgivning at arbejde for at forbedre kvinders og børns vilkår. Hun mente desuden, at det var kvinderne fra de velstillede hjem, der skulle være aktive, da kvinder med sociale vanskeligheder næppe magtede det. I øvrigt lagde hun vægt på ungdomsarbejdet i DK og deltog i sommerlejrene, fx i Ry 1931. Hun havde i det hele taget en bred berøringsflade med lokalsamfundet. Hun var formand for Danske Kvinders Beredskab i Skanderborg, medlem af ligningskommissionen og revisor i Spare- og Lånekassen for Skanderborg By og Omegn.

Da amtskontoret i 1942 fik domicil i Århus, fik Sigrid Ammitzbøll også privatadresse i Århus, hvor hun stiftede mange værdifulde venskaber, bl.a. med Hulda Pedersen, der var den drivende kraft i byens kvindesaglige arbejde. Sigrid Ammitzbøll blev medlem af den første bestyrelse for Det Konservative Folkepartis kvindekreds i Århus, der blev oprettet i 1942, og hun sad i vælgerforeningens repræsentantskab 1943-51. Ved valget i 1945 var hendes støtte medvirkende til, at Gudrun Hasselriis blev valgt som konservativt folketingsmedlem i Århuskredsen. Da partifællen justitsminister Knud Thestrup ved en straffelovsændring i 1969 frigav pornografien, holdt Sigrid Ammitzbøll op med at stemme konservativt og stemte i stedet på Kristeligt Folkeparti. Hun var med i DK frem til 1959, hvor hun som 65-årig gik på pension og meldte sig ud af alle foreninger. Hun begrundede udmeldelsen med snusfornuft, kedsomhed og økonomisk sans, dertil kom, at hun opfattede de spørgsmål, DK tog op i slutningen af 1950’erne, som mindre væsentlige.

Tilværelsen som pensionist fyldte Sigrid Ammitzbøll med sin store interesse, litteratur. Hun læste op og holdt foredrag i foreninger. Livet igennem holdt hun sammen med studiekammeraterne Ingeborg Hansen, Aslaug Balthazar-Christensen og Carla Just Olesen. Hver sommer afholdt de den “Store nordiske juridiske Kvindekongres”, der kun havde dem som medlemmer, og hvor der ikke blev talt jura. Sigrid Ammitzbøll blev ridder af Dannebrogordenen i 1952.