Faktaboks

Ruth Vermehren
Født
27. oktober 1894, København
Død
6. maj 1983, København
Arbejdsliv
Præst, akademiker og lærer
Familie

Forældre: maler, inspektør Gustav V. (1863-1931) og Louise Borchsenius (1862-1954).

Ruth Vermehren voksede op i et kunstnermiljø. Faderen var kunstmaler, og hun var barnebarn af den kendte portrætmaler Fr. V. Hendes opvækst var præget af en dyb kirkelighed, og allerede da hun gik til konfirmationsforberedelse, besluttede hun, at hun ville være præst. Efter at have taget studentereksamen fra N. Zahles Skole 1914 begyndte hun at læse teologi. Af økonomiske grunde afbrød hun dog ret hurtigt sine studier for at blive sekretær i Danmarks Kristelige Studenterforbund, men i 1923 tog hun studierne op igen og bestod embedseksamen i 1927. 11 år før var Rigmor Larsen som den første kvinde blevet teologisk kandidat, og der var nu en håndfuld kvindelige studerende på fakultetet. Men kvinder havde fortsat ikke adgang til at blive præster i folkekirken, og kampen for at at blive ordineret blev en livsopgave for Ruth Vermehren.

Som teolog viede hun hele sit liv til fangerne i de kbh.ske kvindefængsler, heraf de første ti år som ulønnet medhjælper for fængselspræsten. Samtidig virkede hun fra 1929 som vikar for ham under ferier, et arbejde, hun dog blev betalt for, og holdt regelmæssige gudstjenester i fængselskirken. Men som hun selv udtrykte det: “uden at bryde Alterringen”, for så længe hun ikke var ordineret, kunne hun hverken uddele nadver eller døbe fangernes børn. Og det følte hun var vanskeligt, især fordi hun måtte skuffe mange af de kvindelige fanger, der havde været udsat for misbrug og vold og var utrygge ved en mandlig præst, men havde tillid til hende. Ruth Vermehren var en ildsjæl, der allerede som studerende deltog i den offentlige debat om ordination af kvinder, især efter 1921, da man i forbindelse med loven om lige adgang til offentlige embeder havde undtaget kvindelige præster. Hun foreholdt modstanderne, at man ikke kunne finde noget principielt i Det Nye Testamente, der talte imod kvindelige præster og fastholdt, at udelukkelsen af kvinderne alene beroede på den kirkelige praksis. Hun blev bakket op af kvindeorganisationerne, der med særligt henblik på hende anmodede både Kirkeministeriet og fængselsdirektøren om at oprette en fast stilling som kvindelig fængselspræst. Hun ansøgte selv flere gange om at blive ordineret, men fik afslag. Da fængselspræsten skulle pensioneres i 1937, foreslog også han, at der skulle oprettes en stilling til Ruth Vermehren som præst for de kvindelige fanger. Men det eneste, der blev opnået, var, at hun i 1938 blev ansat som honorarlønnet assistent efter de mange års frivillige arbejde. Hun måtte samtidig supplere sin indtægt som lærer ved Statens Institut for Talelidende, efter at hun havde bestået talelærereksamen i 1934. Først i slutningen af 1944 blev der oprettet en fuldtidsstilling til hende som forsorgssekretær ved Statens Kvindefængsel.

Ruth Vermehren var aktivt medlem af Dansk Kvindesamfund (DK) og var efterhånden blevet en efterspurgt prædikant ved DKs gudstjenester i forbindelse med bl.a. landsmøder og sommerlejre. Her blev hun rost for sine klare prædikener, der viste, sagde man, hvor nødvendigt det var at få kvindelige præster, der kunne udlægge Guds ord for kvinder. Kirkeminister Vilhelm Fibiger var imidlertid fortsat afvisende og erklærede i 1940 i Kristeligt Dagblad, at så længe han var kirkeminister, ville der ikke blive tale om at give kvinder adgang til præsteembedet. Men Ruth Vermehren gav ikke op og udviste stort mod, da hun samme år uden tilladelse assisterede ved uddeling af nadveren under en gudstjeneste i Vangede Kirke, hvor hun var gæsteprædikant. Det udløste en mediestorm og en klage til kirkeministeren, som gav sognepræsten en næse og lod ham vide, at den slags skabte uorden i kirken. Ruth Vermehren debatterede sagen offentligt med bl.a. redaktøren af Præsteforeningens Blad Paul Nedergaard. I anledning af sin 50-års fødselsdag i 1944 udtalte Ruth Vermehren i et interview, at hun følte, at hun stod ret alene blandt de kvindelige teologer, fordi de fleste havde opgivet og var søgt ind i andre erhverv. Selv mente hun, at det var kampen værd, og hun tilsluttede sig rektor Aagot Ladings opfattelse af, at modstanden fra kirkelig side bundede i et primitivt syn på præstegerningen som “en kønsbunden Funktion af magisk Karakter”.

En henvendelse i 1944 fra 16 kvindelige teologer til de danske biskopper med et ønske om, at Ruth Vermehren kunne ordineres, blev afvist. Men efter megen tovtrækkeri blev hindringerne omsider overvundet, og under kirkeminister Carl Hermansen vedtoges i 1947 en lov, der gav kvinder adgang til at blive ordineret. Året efter blev Ruth Vermehren, Edith Brenneche Petersen og Johanne Andersen ordineret af Fyns biskop H. Øllgaard i Skt. Knuds Kirke i Odense som de første tre kvindelige præster i Danmark. Ruth Vermehren virkede herefter som fængselspræst ved Københavns Kvindefængsel 1949-64, da hun gik på pension. Ved sin afsked blev hun udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.

Beskrivelser og portrætter af Ruth Vermehren

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Else Marie Wiberg Pedersen (red.): Se min kjole, 1998. Nationaltidende 26. oktober 1944.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig