Agnete Vøhtz

Agnete Vøhtzs karriere var en dadelfri klassisk bureaukrats. Som embedsmand var hun ikke den store fornyer på anden måde, end at hun blev Danmarks første kvindelige departementschef, men hun udmærkede sig ved saglig indsigt, samvittighedsfuldhed og flid. Agnete Vøhtz, der var student fra N. Zahles Skole 1914, blev cand.jur. i 1921 på Københavns Universitet og samme år ansat som sekretær i Undervisningsministeriet. Her avancerede hun støt og blev kontorchef 1947. I 1953 var hun 58 år og ministeriets anciennitetsældste kontorchef. Med de daværende normer for udnævnelser i centraladministrationen var det derfor naturligt, at hun blev departementschef. Hun fik chefsposten i Undervisningsministeriets andet departement, der arbejdede med de højere læreanstalter, statsskolerne, museer, arkiver og biblioteker samt sager vedrørende kunst og videnskab. Ved udskillelsen af Kulturministeriet i 1961 mistede hun en del af sit ressortområde, men bevarede en vis berøring med det ved at fortsætte formandskabet for Statens Kunstfond frem til 1964. Hun havde som formand for den såkaldte store kunstkommission fra 1954 selv deltaget i opbygningen af Kunstfonden.

Agnete Vøhtz var formand for Rigshospitalets byggeudvalg og for Universitetsadministrationsudvalget til 1966 og medlem af Planlægningsrådet for Højere Uddannelser til 1965. Endvidere var hun bl.a. formand for udvalget om oprettelse af Odense Universitet. Hun var således centralt placeret, da ekspansionen af uddannelsessystemet tog fart i 1960’erne. Derudover var hun medlem af en lang række kommissioner og bestyrelser især inden for videnskabelige og kulturelle områder. Med undtagelse af næstformandsposten i Selskabet til Haandarbejdets Fremme og bestyrelsesposten i Foreningen Grønlandsk Husflid hang disse hverv sammen med karrieren i Undervisningsministeriet. I forhold til offentligheden udviste Agnete Vøhtz en tilbageholdenhed, som grænsede til skyhed. Hendes private tilværelse samlede sig om den nærmeste familie. Så længe forældrene levede, boede hun sammen med dem. Fra 1940 til sin død 1980 delte hun hjem med broderen landsretssagfører Gustav V. Agnete Vøhtz var blandt den gruppe kvinder, der i 1951 som de første, blev ridder af Dannebrogordenen. 1954 blev hun ridder af 1. grad, 1959 kommandør og 1965 kommandør af 1. grad.