Faktaboks

Signe Toksvig
Signe Kirstine Toksvig
Født
14. februar 1891, Nykøbing S
Død
15. januar 1983, Lyngby sogn, Københavns amt
Arbejdsliv
Akademiker, forfatter, redaktør, anmelder og journalist
Familie

Forældre: redaktør Peter Kristian T. (1851-1931) og Ane Marie Christensen (1854-1936).

Gift 6. september 1918 (b.v.) med forfatter Francis Hackett, født 21. januar 1883 i Kilkenny, Irland, død 25. april 1962 i Gentofte sogn, s. af læge John Byrne H. og Bridget Doheny.

For Signe Toksvig var barndommen i Nykøbing S. stærkt præget af faderen. Han var af jysk bondeherkomst, seminarieuddannet og arbejdede som redaktør, senest ved Holbæk Amts Socialdemokrat, inden han med kone og fire børn emigrerede til USA. Signe Toksvig var da 14 år gammel. At skrive var altid en naturlig bestanddel af Signe Toksvigs liv. Hertil blev hun stærkt opmuntret af faderen, som hun hele livet omfattede med stor beundring og kærlighed, og hvis demokratiske og progressive idéer hun tidligt tilegnede sig. Et stipendium fra Troy High School, staten New York, hvorfra hun tog eksamen i 1914, muliggjorde en akademisk uddannelse, der yderligere styrkede den fædrene kulturarv, og i 1916 afsluttede hun sine humanistiske studier på Cornell University med en bachelorgrad i romanske sprog.

I sin studietid tog Signe Toksvig initiativet til stiftelsen af Cornell Women’s Review, som hun også redigerede. Det henledte opmærksomheden på de kvindelige studerende og skaffede hende arbejde som den første kvindelige reporter på Cornell Daily Sun, skriver hun i Free Lances, et upubliceret selvbiografisk værk fra 1970’erne. Således rustet og fast besluttet på en skrivende karriere blev hun i 1916 ansat som medredaktør ved det liberale ugeblad The New Republic i New York City, hvor hendes feministiske engagement i stigende grad fandt udtryk. Praktisk talt alene tegnede hun sig for bladets romananmeldelser af kvindelige forfattere, skrev adskillige artikler om bl.a. kvinders indsats under Første Verdenskrig, ligesom hun anmeldte værker om tilsvarende emner og kvindepolitik i almindelighed. Hendes artikel Have Women Names? fra 1921 argumenterer for bevarelse af pigenavn efter ægteskab, et princip, hun selv håndhævede efter i 1918 at have giftet sig med den ansete irske litterat F. Hackett, én af hovedredaktørerne ved The New Republic.

Mødet med Hackett, der førte til et over 40-årigt ægte- og åndsfællesskab, blev skelsættende i Signe Toksvigs liv og forklarer hendes tidlige tilknytning til Irland, som skulle komme til at sætte dybe og varige spor i hendes liv og forfatterskab. I 1922 forlod de USA og tilbragte nogle år som freelancere i Europa. I 1920’erne skrev Signe Toksvig regelmæssigt i The American-Scandinavian Review, fx om den nyeste danske litteratur, og i 1924 om verdens første kvindelige minister Nina Bang, som hun havde skaffet sig interview med under et Danmarksbesøg. Irland, som parret havde besøgt i 1920 og 1922 midt under selvstændighedsurolighederne, trak dog bestandig i dem begge, og i 1926 tog de fast bopæl i den nye fristat. Hacketts verdenssucces med bogen om Henrik 8., der udkom i 1929, samt de lave leveomkostninger i Europa muliggjorde en eksistens i uafhængighed. Deres idealistiske forhåbninger om at være med i opbygningen af det moderne Irlands kulturliv blev dog ikke indfriet. I 1930’ernes kulturfjendske klima blev de begge ofre for den strenge irske bogcensur: han i 1936 med en selvbiografisk roman The Green Lion og Signe Toksvig i 1937 med samtidsromanen Eve’s Doctor, der med udtalt kvindepolitisk sigte indeholdt kritik af den irske katolske kirkes holdning til fødselskontrol og gynækologisk kirurgi. I midten af 1937 brød de op fra Irland og flyttede til Danmark.

I 1939 indledte Signe Toksvig og hendes mand en længere USA-rejse for at pleje amerikanske forlagsforbindelser, men besættelsen af Danmark året efter forhindrede hjemrejsen. Stærkt støttet af ambassadør Henrik Kauffmann skrev Signe Toksvig artikler om Danmark, og 1942-45 redigerede og skrev hun alene The Danish Listening Post, en nyhedsbulletin, der orienterede om det besatte Danmark og modstandsbevægelsen. Også foredrag og artikler om Danmark og dansk kultur blev det til, fx en lang artikel om Johannes V. Jensen i New York Times i 1944, da forfatteren havde fået tildelt Nobelprisen i litteratur. For sit arbejde for Danmark modtog Signe Toksvig 1946 Kong Christian X’s Frihedsmedalje, og i 1953 blev hun ridder af Dannebrogordenen. Omkring 1952 flyttede ægteparret tilbage til Danmark, hvor det faste midtpunkt i et fortsat rejseliv blev huset i Holte, nord for København Et nært venskab med Aage Marcus, bibliotekar og litterat, og en snæver vennekreds af ligesindede fik betydning i Signe Toksvigs senere år, også efter Hacketts død i 1962. Hun deltog desuden flittigt i Københavns kvindelige Diskussionsklubs møder hos sin gode veninde Else Moltke, hvor hun stiftede bekendtskab med bl.a. Thit Jensen og Nathalie Lind.

Foruden en mængde noveller og essays omfatter Signe Toksvigs forfatterskab fire romaner: The Last Devil, 1927, Eve’s Doctor, 1937 (dansk udg. Evas Læge,1937), Port of Refuge, 1938, og Life Boat, 1941. Hertil kommer to biografier The Life of Hans Christian Andersen, 1933, og Emanuel Swedenborg, 1948. Andersen-biografien blev udgivet i oversættelse i alle de nordiske lande, og bogen om den svenske mystiker og videnskabsmand i Danmark og Sverige. Med undtagelse af Life Boat, der kun blev udgivet i England, udkom alle Signe Toksvigs værker både der og i USA, og blev begge steder bredt og overvejende meget positivt anmeldt. Især de to biografier bragte hende umådelig kritisk anerkendelse og succes, også i Danmark. Signe Toksvigs strenge selvkritik og fint udviklede sprog- og stilsans var årsag til, at hun ikke selv oversatte sine værker til dansk. I dagbøger og breve fra hendes senere år spores en erkendelse af, at hun følte sig som en halvfremmed fugl i sit hjemland. Skolegang og uddannelse i USA, tilknytning til engelsksprogede kulturmiljøer, også i de sene år i Danmark, samt ikke mindst ægteskabet med Hackett betød, at Signe Toksvigs første sprog var og forblev engelsk. Som kosmopolitisk dansker, der skrev og udgav sine værker på engelsk, kom Signe Toksvig således til at indtage en særstilling i fødelandet. Hendes irske dagbøger udkom i kommenteret udgave i 1994 i Dublin: Lis Pihl (ed.): Signe Toksvig’s Irish Diaries 1926-1937.

Beskrivelser og portrætter af Signe Toksvig

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Studies. An Irish Quarterly Review 352/1999. Fund og forskning, 1995.
  • Privatarkiv i Det Kgl. Bibliotek, på Cornell University, New York.

Tilknytning til organisationer

  • Cornell Women's Review
  • Cornell Daily Sun
  • The New Republic

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig