Faktaboks

Paula Trock
Født
10. februar 1889, Kragerup gård, Ørslev sogn, Holbæk amt
Død
18. november 1979, Lunderskov, Skanderup sogn
Arbejdsliv
Væver, forstander, skoleleder og lærer
Familie

Forældre: mejeriejer Peter Hermann Gottlieb T. (1854-1920) og Elina Ida Maria Voss Sünckenberg (1850-1937).

Paula Trock var fra slutningen af 1920’erne og de næste 50 år en banebrydende underviser, forstanderinde, igangsætter, forsker og kunsthåndværker. Hendes karismatiske udstråling og evne til at gennemføre fremadrettede idéer var legendarisk. Fra sit barndomshjem i Ørslev på Holbækegnen, hvor hun voksede op sammen med tre søskende, blev hun udrustet med en etisk og æstetisk indstilling til liv og arbejde. Moderen var knyttet til Indre Mission og dets leder Vilhelm Beck og stærkt engageret i socialt hjælpearbejde. Faderen, en driftig landmand og ostefabrikant, arbejdede med forsøg og forskning og nød både i Danmark og i udlandet stor anerkendelse for sine oste.

I 1925 tog Paula Trock på Askov Højskole, hvor det nygifte forstanderpar Karen og J.Th. Arnfred blev hendes venner for livet. Hun stiftede bekendtskab med et levende miljø og idérige mænd og kvinder, bl.a. Jenny la Cour som lærte hende vævning. Med sin tro på håndvævningens erhvervsmuligheder og med en spirende ide om at oprette en væveskole og oparbejde bedre materialer tog hun 1926 på studietur til Sätergläntan i Dalarne og året efter til Tavastehus i Finland og Darlington Hall, Experimental School i England. Hendes tanke var at skabe et værdifuldt selverhverv for kvinder, der ikke måtte være fremmed for kvinders natur og som ikke tog arbejde fra mændene. Skolen skulle være med til at præge dagliglivets brugskunst og give plads til skabende evner.

Sammen med væversken Else Kock og husholdningslærerinde Rigmor Seidelin-Larsen og med støtte fra Askov Højskole åbnede Paula Trock i 1928 væveskolen Askovhus i digteren Paul la Cours gamle bolig. Skolen bestod af seks måneders praktisk vævekursus samt tre måneders teori. Til skolen knyttede hun bl.a. den svenske landbrugs- og havebrugskonsulent Henny Baumann og en lang række væversker, bl.a. Paulli Andersen og hollænderen Frances van Hall. I 1929 blev der oprettet et toårigt uddannelsesforløb, indbefattende kunstforståelse, der gav afgangseksamen som håndvæverske, underviser eller værkstedsleder. Efter eksamen var der mulighed for et træningsår på skolens værksteder. På museumsforstander H.P. Hansens opfordring flyttede skolen 1934 til Sønderborghus på Als, hvor værkstedet Troba blev oprettet. Eleverne kom ikke bare fra Danmark, men også fra det øvrige Europa, og de studerendes frembringelser blev vist på udstillinger i ind- og udland. Perioden fra 1934 til 1942 blev rige arbejds- og udviklingsår med studierejser, offentlig anerkendelse, medaljer, udstillinger og salg ud af huset samt omverdenens stigende interesse for håndvævede tekstiler. Under Besættelsen beslaglagde tyskerne skolen. Paula Trock var leder af skole og værksted frem til 1943.

Med støtte fra især J. Th. Arnfred åbnede Paula Trock i 1948 Spindegården i Askov, dør om dør med højskolen, som hun dagligt var i kontakt med. Især vævelærerinden Inge Bjørn, der 1952 blev ansat på højskolen, udviklede Paula Trock et nært samarbejde med. Åbningen af Spindegården blev begyndelsen til Paula Trocks anden pionerperiode i arbejdet med tekstiler, hvor hun især interesserede sig for materialerne: uldens kvalitet, garnernes rette spinding og indfarvning samt variationerne i de enkle væveteknikker. Sammen med sin faste stab foretog hun praktiske og videnskabelige forsøg og forarbejdede bl.a. selv råulden til garner, dels i Spindegården og dels hos omegnens spindersker. Spindingen skulle fremhæve de forskellige uldsorters egenskaber og karakterer. Et tæt samarbejde med Einar Hansens farveri i Vejle udviklede indfarvninger, der afspejlede det danske landskabs farver. Samtidig arbejdede Paula Trock med tidens kunststoffer som cellofanstrimler og lavede fx til Triennalen 1960 i Milano et yndefuldt gardin, hvor trendtrådene var ujævn uldtråd, og hvor islættet var ganske tynde cellofanstrimler. De gav en glitrende effekt og holdt usynligt uldtrådene sammen. Også flere arkitekter samarbejdede hun med, bl.a. Poul Kjærholm, Finn Juhl og Tyge Arnfred. Fremstillingen af nogle af tekstilerne overlod hun til andre mod licens, fx Unica-Væv.

Paula Trocks udstillingsvirksomhed var imponerende. Foruden Triennalerne 1954, 1957 og 1960, hvor hun fik guldmedaljer, udstillede hun bl.a. på Metropolitan Museum of Art, New York 1960, Kunstindustrimuseet 1963, verdensudstillingen i New York 1963 og Jubilæumsudstillingen i Den Permanente 1964. Hun leverede arbejder bl.a. til Storebæltsfærgen Sjælland og til FN-bygningen i New York og modtog en lang række legater og udmærkelser. I 1959 blev hun ridder af Dannebrogordenen, og i 1972 fik hun Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Arbejdet med uldfibrenes egenskaber førte Paula Trock langt. I sit fornemme gardinstof Uldspind spillede lyset i og gennem tekstilerne, og uldfibrenes stoflighed trådte frem og dannede en helhedsform mellem struktur, farve og anvendelsesmuligheder. I 1960’erne dannede hun med gode venners hjælp og med penge fra Tuborgfondet foreningen Exuldva. Den havde til formål at arbejde for udvikling og opdræt af får med forskellige uldfibre, og dermed bidrage til at bevare små landbrug i en stordriftstid. I 1970 overdrog hun Spindegården, der var blevet en selvejende institution, til væveren xHanne Vedel, med hvem hun i mange år havde haft et tæt samarbejde. Spindegården flyttede til Åbenrå, hvor Vedel ved siden af sine egne tekstiler har videreført Paula Trocks garner og tekstiler. De sidste leveår koncentrerede Paula Trock sig i taknemmelighed om familie, samarbejdspartnere og venner, der alle havde medvirket til, at hun havde kunnet udøve sit talent: ægtheden i det æstetiske valg. Paula Trocks grundforskning har været og er stadig med til at danne baggrund for, at håndarbejde i dag er et naturligt akademisk forskningsfag.

Beskrivelser og portrætter af Paula Trock

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.

Tilknytning til organisationer

  • Spindegården
  • Troba
  • Askovhus
  • Exuldva

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig