Hanne Vedel

Hanne Vedel blev født som efternøler i en søskendeflok på fem på Krabbesholm Højskole i Skive, hvor hendes fader var forstander. Da han døde i 1939, flyttede familien, og moderen blev guide på middelalderborgen Spøttrup og drev samtidig restauranten ved siden af. Hanne Vedel gik som barn i Rødding Friskole og derefter på en ungdomsskole. Efter et år som ung pige i huset og et højskoleophold i Norge kom hun 1949 i lære som væver på Cis Finks vævestue i Åbenrå. Finks høje krav til lærlingen betragtede Hanne Vedel senere som en væsentlig faktor i sin faglige udvikling. Efter at have fået svendebrev i 1951 rejste hun til Finland for at gå på højskole. Siden fik hun arbejde i en kunsthåndværkerforretning i Helsingfors med Uhra Simberg Ehrstrøm som kunstnerisk leder, ligesom hun fulgte aftenundervisning på Konstindustriella Läroverket Atheneum, hvor særligt designeren K. Franck fik betydning for hende.

Efter hjemkomsten i 1953 fik Hanne Vedel ansættelse hos Paula Trock på Spindegården i Askov og havde fra 1955 eget værksted i Åbenrå. Da hun i 1970 overtog ledelsen af Spindegården, et værksted for håndvævede tekstiler og industrielt design, flyttede hun aktiviteterne til Åbenrå. Her har hun siden arbejdet ud fra traditionerne i dansk tekstilkunsthåndværk, som de dyrkedes fra Spindegårdens start i 1948, hvor Trock gennem stadige eksperimenter med materialer, teknikker og håndværk ville fremme kvaliteten af dansk tekstil. Hanne Vedels tekstiler har været i et moderne, enkelt design og altid på et højt kvalitetsniveau. Helst har hun arbejdet med hør og dansk uld, og sammen med sine medarbejdere har hun fremstillet traditionelle brugstæpper, gardin- og møbelstoffer, ligesom hun for bl.a. firmaet Kvadrat i Ebeltoft og Kjellerup Væveri har designet tekstiler til industriel produktion. Hendes fornemme design, hvor detaljerne er underordnet helheden, er altid i enkle mønstre, ofte striber og med materialernes struktur og få farver som det grundlæggende. Derved kan hendes markante design virke køligt, men aldrig koldt, for materialerne udstråler på samme tid styrke og livsnærhed, og de appellerer til den kvalitetsbevidste bruger. I samarbejde med strikkeren Vibeke Lind og skrædderen Pia Hedegaard har hun forarbejdet strikkegarner og dragtstoffer, ligesom hun har arbejdet og udstillet sammen med tekstildesignerne Anne Abildtrup, Kirsten Toftegaard og Johanne Heide.

Med Spindegården har Hanne Vedel markeret sig som en af få kunsthåndværkere, der har formået at drive forretningsmæssig virksomhed. Som noget helt særligt har hun gennem mange år foruden vævere haft en spindemester ansat med henblik på at fremelske de bedste egenskaber i garnerne. Således har Hanne Vedel udviklet hørlærreder til broderi bestilt af Selskabet til Haandarbejdets Fremme (HF) og Højskolernes Håndarbejde (HH). Stofferne, der var grove, markerede et nybrud på broderiets område. Til HH udviklede og leverede hun både garner og stoffer i kvaliteter, der ikke kunne købes lignende andre steder, til stor gavn for bl.a. folkedansere og undervisere.

Gennem 1980’erne og 1990’erne er Hanne Vedel blevet kendt for talrige meget roste kirkelige tekstiler, herunder alterbordstæpper og messehagler, der findes i en lang række danske kirker, bl.a. domkirkerne i Haderslev, Maribo og Ribe, Nørrelandskirken i Holstebro, Veng Klosterkirke, Garnisons Kirke og Frederikskirken i København, Helligåndskirken i Flensborg samt Løgumkloster Kirke. Hendes unikaarbejder til kirker har altid været udført med stor respekt for det enkelte kirkerum og været med til at understrege rummets øvrige farver og linier. Desuden har hun udført tekstile totalløsninger til bl.a. Schæffergården i Gentofte, IBM i Bruxelles, Siemens i München samt til Sønderjyllands Amtsgård i Åbenrå. Hun har ofte samarbejdet med arkitekter og planlagt og farvesat anvendelsen af tekstilerne i virksomheders kontormiljøer og direktionslokaler. Disse individuelle opgaver har hun løst med æstetisk fornemme resultater til følge, idet tekstilerne indgår i en harmonisk helhed med arkitektur og inventar.

1969-70 var Hanne Vedel studieleder ved tekstillinien på Kunsthåndværkerskolen i Kolding og 1976 censor samme sted. Hun har gennem årene deltaget i en lang række udstillinger, bl.a. på sønderjyske museer og i HFs regi samt været repræsenteret på Udenrigsministeriets udstillinger med dansk design. Hun er blevet tildelt en lang række legater og hædersbevisninger, bl.a. Hofjuvelér Michelsens Jubilæumslegat 1961, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond 1972 samt legater fra Ole Haslunds Kunstnerfond 1990 og Statens Kunstfond 1993. I en årrække var hun bestyrelsesmedlem i foreningen Danmarks folkelige Broderier, der indsamlede og formidlede viden om gamle danske tekstiler. Desuden har hun været medlem af bestyrelsen for Den Permanente, der formidlede salg og udstilling af dansk kunsthåndværk.

Hanne Vedel har med sine vævninger videregivet noget væsentligt til den næste generation, og med udgangspunkt i godt håndværk har hun fremstillet tekstiler, der kan holde til mange års slid, og hvis dæmpede, harmoniske farver understreger rummets form og funktion. Hun har altid været kompromisløs i sine krav til kvalitet og lødighed, og devisen har været, at materialerne skulle være de bedste, ellers var det tidsspilde. Såvel blandt aftagere og ansatte som i kunsthåndværkerkredse nyder hun stor respekt. Hun har været markant i sine meninger og aldrig bange for at gå ind i en debat om håndvævningens nødvendighed, ikke mindst som design- og produktudvikling for industrien.